Mit Nørrebro
10 år på Nørrebro: Teater Grob inviterer lokale projekter indenfor

10 år på Nørrebro: Teater Grob inviterer lokale projekter indenfor

“Jeg gider ikke kun lave teater til mine hvide venner,” siger den kunstneriske leder på Teater Grob, der gerne ser endnu mere mangfoldighed og endnu flere lokale samarbejder både på scenen og på publikumsrækkerne.

Først efter ni år i den gamle biografbygning i Nørrebrogade 37 slog det medarbejderne på Teater Grob: Vi fortæller jo slet ikke de lokale, hvad det er, vi laver!

“Indtil for et år siden stod der bare ’GROB’. Og det stod skrevet som en slags smykketegn, som man faktisk ikke rigtig kunne læse. Det er første gang i vores 10-årige historie på Nørrebro, at vi har skrevet på facaden, hvad vi laver herinde,” erkender kunstnerisk leder Per Scheel-Krüger med henvisning til de nuværende store, tydelige neonbogstaver uden dikkedarer, der til sammen erklærer: ’TEATER GROB’.

Det nye skilt er kun ét eksempel på, hvordan det anmelderroste teater, der i 2009 afløste teateret Kaleidoskop på adressen og altså i år har 10 års jubilæum i bydelen, arbejder på at åbne op over for omverdenen og invitere nye publikumsgrupper ind i teateret.

Gæsteforestillinger, koncerter, forsamlingshusdebatter, samarbejder med skoler og gymnasier samt en planlagt happening i den gård, som teatret deler med primært almene boliger i fsb Blågården, er andre.

“Vores kerneværdi er bl.a. mangfoldighed, og vi bliver meget inspireret af det, vi ser, og de historier, vi hører lokalt. Derfor giver det meget mening at lave nogle arrangementer, som rækker ud til dem, der bor her,” forklarer Per Scheel-Krüger, der selv havde sin skuespillerdebut i lokalerne på Nørrebrogade 37 tilbage i 1994, hvor bygningen tilhørte teateret Københavneren.

Mange unge – og mange hvide…

Næsten en femtedel af Teater Grobs knap 20.000 årlige publikummer kommer da også fra Nørrebro. Og en god bid af dem – mellem 25 og 35 procent – er under 30 år, hvilket er en pæn andel unge for et lille storbyteater som Grob. Men der er stadig et stykke vej at gå med hensyn til at få andre end etniske danskere til at løse billet til teaterets forestillinger.

“Vi bor i en mangfoldig bydel og vil gerne have et repræsentativt udsnit af befolkningen som publikum. Men vi må også anerkende, at denne her bydel er alle. Griffenfeldsgade er fx Somali- eller Afrikagade, Blågårdsgade er en helt anden dimension, og Ravnsborggade er en tredje dimension. Der er så mange folkeslag og så mange etniciteter, så det ville være synd bare at gå ud og hive én gruppe ud. Så det har vi tænkt meget over, samtidig med at vi holder fast i, at vi fortæller almengyldige fortællinger om menneskets identitet og de dilemmaer og tematikker, vi alle sammen slås med,” siger den kunstneriske leder.

Overvejelserne om, hvordan Teater Grob som samtidsteater med vægt på nyskrevet dramatik bliver så tilgængeligt som muligt for så mange som muligt, er ikke nye, men indgår i en konstant proces.

“Der er sket mange forandringer i de 10 år, vi har ligget her på Nørrebro. Vi er gået fra et meget skarpt manifest med et særligt syn på det at fortælle virkelighedsnære fortællinger til en mere åben og mangfoldig tilgang til at skabe scenekunst,” siger Per Scheel-Krügerog understreger, at det ikke kun har været et politisk og samfundsmæssigt ønske, men også en retning, Teater Grob selv har været enige i:

“Jeg gider ikke lave teater til mine hvide venner – no way, jeg vil da lave det til alle. Det, vi laver, handler om at udsætte sig selv for mødet med andres holdninger og etikker, så vi derigennem kan spejle os og lære noget om os selv, som vi ikke vidste i forvejen. Og jeg har en forpligtelse til at se på mine egne blinde vinkler og åbne op,” erklærer han.

Flere ideer fra de lokale, tak!

I anledning af 10 års jubilæet på Nørrebro har Per Scheel-Krügerogså et stort ønske til os lokale: at vi kontakter teatret med vores gode ideer og lokale projekter.

“Teater Grob er et levende teaterhus, og jeg vil gerne opfordre til, at nørrebroerne bruger huset og kontakter os med gode idéer til lokalt forankrede, ikke-kommercielle oplevelser. Jeg ved, der er masser af musikere og alle mulige andre, som kunne være fedt at få herind, men jeg har ikke selv haft tid til at gøre så meget ved det,” erklærer han – naturligvis med det lønlige håb, at flere lokale arrangementer kan trække endnu flere nørrebroere til matriklen i det hele taget.

“Vi er åbne over for, at folk skal have lov komme og opleve noget andet her – uden at presses til at se teater. Men vi håber selvfølgelig, at når man først har haft en god oplevelse her i huset, så tænker man ’det kunne være, vi skulle prøve at se noget rigtigt teater herinde en dag’,” siger Per Scheel-Krüger.

Om Teater Grob

• Er et samtidsteater med fokus på nyskrevet dansk dramatik, international dramatik og teaterverdenens vækstlag.

• Har eksisteret siden 1995 og har fra 2009 haft fast til huse på Nørrebrogade 37, der oprindeligt blev bygget som Nørrebro Biograftheater  i 1912 og siden har huset teatrene Københavneren og Kaleidoskop. 

• Den nuværende ledelse består af kunstnerisk leder Per Scheel-Krüger ogadministrativ leder og producent Maja Ries.

• Er støttet med 5. mio. kr. om året af Københavns Kommune. For den bevilling er de forpligtet til at lave to egenproduktioner og præsentere fire-fem gæstespil per sæson, men typisk ligger man højere, på otte-ni årlige forestillinger. Den nuværende 4-årige bevilling løber frem til udgangen af 2020.

• Har et publikumstal på i gennemsnit på næsten 20.000 per sæson. Mellem 25 og 35 procent af publikummerne er under 30 år, og ifølge den seneste opgørelse fra 2016 kommer 18 procent af publikummerne fra Nørrebro.

• Et årskort til samtlige sæsonens forestillinger på Teater Grob koster 600 kr. – 400 kr. for unge under 30. Kortet giver desuden 20% rabat i Teater Grobs bar, 30% rabat på ledsagerbilletter og gratis adgang til særarrangementer

Related Articles

X