By I dag for 100 år siden blev Axel ‘Buster’ Larsen født på første sal i en nyopført ejendom, der tilhørte Nørrebros Andelsboligforening. Den senere så folkekære skuespiller glemte aldrig, at han var en Nørrebro-dreng.
Buster Larsen, født 1. september 1920 – død 18. december 1993.
Topfotos fra Det Danske Filminstitut. Familiefotos bringes med tilladelse fra Jesper Landing Larsen.
Søndag den 10. oktober 1920 kunne pastor Fridtjof Frandsen døbe en ny lille Nørrebro-dreng i Simeons Kirke. Han fik navnet Axel Landing Larsen. Hans far gav ham dog snart kælenavnet Buster – og det var under det navn, at han gennem mere end 60 år blev kendt som en af Danmarks mest folkekære skuespillere.
Forældrene, skibstømrer Lauritz Landing Larsen og Gerda, var i foråret 1920 flyttet ind i Nørrebros Andelsboligforenings nyopførte ejendom i Guldbergsgade 75, og her på første sal blev Axel født 1. september 1920.
Familien Larsen kom fra en lille lejlighed i Slotsgade, hvor deres førstefødte søn, Ernst, blev født. Lauritz’ forældre boede også i den lille lejlighed, så pladsen var trang.
Lejligheden i Guldbergsgade 75 var en to og et halvt værelsers lejlighed. Efter tidens forhold var det en luksuslejlighed med brusebad (med koldt vand), men den var dyr: 61 kroner om måneden – og indskuddet var 600 kroner.
Det var en mindre formue på dette tidspunkt, men bedsteforældrene lejede det ene værelse, så det gik.
Busters storebror var født i 1916, siden kom lillesøster Elly i 1923, og endelig familiens efternøler, Gerda, i 1936.
Et Nørrebro-hjem med klaver
Det var langtfra et velhavende hjem, Buster voksede op i, men det var et hjem med klaver; og sang og musik havde en stor plads i Guldbergsgade 75.
Busters far, Lauritz, var en charmerende og pligtopfyldende mand. Hver dag spadserede han frem og tilbage til sit hårde arbejde på Refshaleøen.
Mor Gerda var gavmild og gæstfri og højt elsket af familie og naboer.
Min familie var naboer til Larsen-familien i omkring 20 år, og da jeg blev døbt, skete det i samme dåbskjole, som familien Larsens børn var blevet døbt i. Et par juleaftener havde vi også den glæde at få besøg af Buster udklædt som julemand.
Allerede som barn var Buster livlig og fremmelig barn, og han var endnu ikke fyldt et år, da han løb rundt og legede i gården. Gården var velegnet til mindre børn – porten var for tung til, at de kunne åbne den. Her var masser af legekammerater, og blandt dem var Buster populær, da de altid var velkomne i hans gæstfrie hjem.
En af legekammeraterne hed Erna. Hun boede i samme opgang som familien Larsen, og hun blev Busters første kærlighed. Erna valgte dog storebror Ernst, og de to kom til at dele resten af livet som ægtepar, med bopæl i Nørrebros Andelsboligforening. Ernst var i mange år et værdsat medlem af andelsboligforeningens bestyrelse.
Gården var dog ikke den eneste legeplads i kvarteret. Nørre Fælled bredte sig dengang til Tibirkegade og blev brugt af mange omrejsende cirkus. Dem elskede Buster at besøge. Han hjalp cirkusfolkene med at rejse teltet, hente vand til hestene og andre småting. For det fik han en fribillet til forestillingen. Hans livslange kærlighed til cirkus blev vakt til live her.
Skuespiller som 5-årig
Busters start som skuespiller kom, da han var 5 år. Forældrene havde bemærket den lille drengs talent for at underholde, og det endte med, at mor Gerda tog turen ud til filmselskabet Palladium i Hellerup.
Buster blev antaget og blev brugt som statist i flere stumfilm med bl.a. tidens store komikerpar ‘Fy og Bi’.
Pengene fra filmarbejdet var små, men de faldt på et tørt sted hos familien i Guldbergsgade. Økonomien var stram, og med børn, der gik til dans og musik, blev hver en 5-øre vendt.
Danseskolen, som Buster gik på, lå på Lyngbyvej og blev drevet af Anna og Carl Christensen. Carl Christensen var om sommeren legeonkel i Tivoli og om vinteren leder af Politikens Børneteater – og her fik Buster, 8 år gammel, sin teaterdebut. Det var i påsken 1929, og det foregik i Casino Teater i Amaliegade.
Politikens Børneteater fik ofte besøg af byens teaterdirektører. Hvis de manglede et barn til en forestilling, fandt de det her. Dette skete også flere gange for Buster.
I foråret 1931 havde Johannes Meyer, direktøren på Nørrebros Teater, bud efter Buster. Desværre brændte teatret, og Buster måtte vente et år.
7. september 1932 genåbnede Nørrebros Teater med lystspillet ‘De to Slips’. Buster sang en vise, ‘Mit piccolobryst’, og fik stor ros for sin optræden. “Fænomenet Buster”, blev han kaldt i de københavnske aviser.
Han optrådte derefter i alle teatrets forestillinger et par sæsoner og blev populær hos alle – særlig teatrets store stjerne, frodige Olga Svendsen, elskede den lille Buster. Gagen var 50 kroner om måneden, en formue for en 12-årig dreng i 1932.
Elev på Stevnsgade Skole
Ved siden af teatret havde han også en skole at passe. Han var startet på Stevnsgades Skole i 1927 og havde det lidt svært i starten, men han kom igennem 7 års skolegang med hæderlige karakterer.
Efter afslutningen af skolen blev Buster engageret til at spille piccolo i ‘Sommer i Tyrol’ på Eldorado Teatret i Aalborg. Han havde nogle gode måneder i Aalborg, hvor han kunne fejre sin 14 års fødselsdag. Teatrets direktør Aage Ramløse, der tog sig af Buster i Aalborg, forærede ham et komplet rideudstyr.
Efter opholdet i Aalborg fik Buster den idé, at han ville være omrejsende artist. Han fik sin søster Elly med på idéen, og efter et års træning var de klar med et nummer med akrobatik og stepdans.
De rejste landet rundt med deres nummer, men det var et hårdt liv for to store børn, og efter halvandet år på landevejen stoppede de.
Elly stiftede senere familie, og efter forældrenes død i midten af 1950’erne overtog hun lejligheden i Guldbergsgade 75, hvor hun kom til at bo resten af sit liv.
Fjensynet gjorde ham til folkeeje
Buster blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole i 1940 -43, og derefter tog karrieren for alvor fart.
Han medvirkede i mere end 60 film samt i 140 teaterstykker og et utal af grammofonpladeindspilninger.
Det var dog med fjernsynet, at Buster for alvor blev folkeeje. Først med børneprogrammet ‘Cirkus Buster’ i 1959-61. Her var han cirkusdirektør, sprechstallmeister og klovn. ‘Cirkus Buster’ blev også til en spillefilm og et rigtigt cirkus, som turnerede et par år. Siden holdt han mange sommerferier med Cirkus Benneweis – Buster elskede cirkuslivet.
Han blev også brugt i flere andre tv-roller, bl.a. som Thomas i Leif Panduros ‘Farvel Thomas’ fra 1968. Han var med i satireserien ‘Hov-hov’ fra 1960’erne, især som tilbagevendende figur i form af en vred middelklassedansker, der kommenterede aktuelle forhold og altid afsluttede med udbruddet “Lorteland!”
Men sin allerstørste succes høstede han som den godmodige og joviale grisehandler Oluf Larsen i tv serien ‘Matador’. Serien blev produceret i årene 1978-81, og Buster medvirkede i alle 24 afsnit.
Her mødte vi ham ved stambordet hos tjener Boldt, når han fodrede hunden Kvik med “tyskere”, eller hos svigersønnen Mads Skjern, når han udbrød: “Fordi provst Meyer er en stor lort!!”.
Gift og skilt – men altid Nørrebro-dreng
Buster Larsen blev i 1943 gift med skuespilleren Aase Norre. De slog sig ned i Nørrebros Andelsboligforening, hvor de først havde en lejlighed i Fensmarkgade, og siden i Udbygade 10. De fik sønnen Ole.
Efter 9 år blev de skilt, og Buster flyttede tilbage til forældrene i Guldbergsgade 75. Aase og Buster bevarede dog et varmt venskab resten af livet.
I 1955 blev han gift med danserinden Lizzie Ingemann. Parret fik tre børn, og Busters tidligere hustru, Aase, blev gudmor til alle tre.
Selvom Buster og Lizzie nu flyttede til Østerbro, havde han stadig en stor del af sin familie i Nørrebros Andelsboligforening, og han var ofte på besøg. Altid skulle han ned i gården og hilse på ungerne, og var man heldig, faldt der en 25-øre af – han glemte aldrig, at han var en Nørrebro-dreng.
I 1993 spillede Buster i Tivolirevyen, men hans helbred var svækket, og det gik hurtigt ned ad bakke. I begyndelsen af december blev han indlagt på Rigshospitalet, hvor han sov stille ind den 18.
To dage før juleaften blev Buster Larsen bisat fra Sankt Jakobs Kirke. Præsten holdt en tale ved kisten og sluttede med ordene: “Farvel Buster, det var en glæde, du var til.”
Buster fik sit gravsted på Garnisons Kirkegård.
Filmkritikeren Morten Piil skrev om Buster Larsen:
“I sine mere end tres år som professionel skuespiller opnåede Buster Larsen en folkelig gennemslagskraft af de helt sjældne. Han var flittig, men frem for alt ægte folkelig. Buster Larsen kunne ramme noget særligt dansk, og ikke kun den hyggelige folkekomedie-danskhed, men også dens mere kværulantiske, småtskårne bagside.”
Kilder: Leif Plenov, ‘Bogen om Buster Larsen’, Holkenfeldt 3, Morten Piils ‘Danske filmskuespillere’, Gyldendal, samt egne erindringer.
1 2 
3
