By Det gode naboskab på Nørrebro handler om at favne hinandens forskelligheder, mener Jens Christian Raabjerg Larsen, der i år kan fejre 25-års jubilæum som præst i Kingos Kirke på Ydre Nørrebro.
Foto: Lars Vibild, larsvibild.dk
Det var umiddelbart ikke meget, de havde til fælles – den nytilflyttede jyske præst Jens Christian og nørrebroeren Mogens, stamkunde på det klassiske brune værtshus Café Heimdal.
Faktisk gik der ikke længe, efter at Jens Christian dengang for snart 25 år siden begyndte at prædike på Café Heimdal, før Mogens i spøg tilbød ham en “nørrebroskalle”.
“Hvis Jesus er lyset,” spurgte Mogens blandt andet, “hvorfor betaler han så ikke min lysregning?”
De kritiske spørgsmål og den kække kæften op på nørrebrosk afskrækkede dog aldrig Jens Christian fra at fortsætte med sine bodega-gudstjenester, og han og Mogens fik over tid et godt forhold til hinanden.
Hvis Jesus er lyset, hvorfor betaler han så ikke min lysregning?
Mogens, tidligere stamgæst på Café Heimdal
Og det er ifølge Jens Christian Raabjerg Larsen, der i år kan fejre 25 års jubilæum som præst i Kingos Kirke, netop grundvilkåret for det kirkelige arbejde på Ydre Nørrebro: at finde og møde menneskene, hvor de er.
Vi sidder i Kingos Kirkes lyse rum, hvor Erik Henningsens alterbillede af den hvidklædte Jesus-figur med malerens 4-årige søn på armene troner foran os.
Maleriet har sin egen historie (som du kan læse her), men får i min samtale med Jens Christian næsten en profetisk dimension, fordi kirkens lokale arbejde i høj grad handler om at tage vare på hinanden – i og uden for kirken. Lige meget hvor forskellige vi end måtte være.
Ikke kun for dedikerede kristne
Jens Christian insisterer nemlig på at favne hele Nørrebros mangfoldighed – også dem, der som stamgæsten på bodegaen måske ikke er udpræget troende, og dem, som har en helt anden religion end hans egen.
Så hans lange virke i nærområdet har ikke kun fået ham til at prædike foran bardisken på den lokale bodega, men også til – på imanens opfordring – at ønske deltagerne i den lokale moskés fredagsbøn “Guds fred til jer alle”. Ligesom han til et Åbent hus-arrangementet til en højmesse opfordrede muslimske kvinder fra selvsamme moske til at stille sig omkring døbefonten, så de kunne se et lille nyt medlem af Kingos Kirkes menighed blive døbt.
Og grunden til begge dele er så simpel, at den næsten er indlysende:
“Når vi taler sammen, bliver uenigheden udfordret.”
Kirken er ikke en forbedringsanstalt
Jens Christian Raabjerg Larsen, præst i Kingos Kirke gennem 25 år
Den 56-årige præst peger selv på det faktum, at antallet af moskeer på Nørrebro er vokset gennem de seneste 25 år, som en del af det, der gør Nørrebro til en multikulturel smeltedigel.
”Virkeligheden er, at vi lever i et multikulturelt område. Det kan være bøvlet, men det må vi leve med og derfor favne,” forklarer jubilaren.
For ham er kirkelivet ikke kun til for de dedikerede kristne, kirkelivet er livet. Og kirkens arrangementer som fx sommeraktiviteten Kingos Cup samt kvindecaféen er mere lokal-aktiviteter end kristen-aktiviteter, hvorfor hverken velsignelsen eller Fadervor bliver praktiseret der, selvom han som præst “har Gud med” i alt, hvad han involverer sig i.
“Kirken er ikke en forbedringsanstalt, men vi forstår fx at se magtesløshed og meningsløsheden i øjnene og skabe aktiviteter, som hjælper og aktiverer i lokalmiljøet,” mener den mangeårige præst.
Rockerenker og sørgende forældre
I Kingos Kirkes sogn er kun knap 44 procent af de godt 22.000 beboere medlem af Folkekirken, og her bor et af Danmarks højeste procentvise antal indvandrere per indbygger.
Sognet ligger på Ydre Nørrebro, og gennem årene har såvel rocker- og bandekrige som ændringen i befolkningssammensætningen påvirket Jens Christian Raaberg Larsens arbejde.
Det er blevet sværere i dag at være menneske
Jens Christian Raabjerg Larsen, præst i Kingos Kirke gennem 25 år
Men uanset om han opsøger den unge rockerenke eller tager imod et forældrepar, som har mistet deres ufødte tvillinger, så handler det for præsten om at været til stede, tilbyde Guds ord og i det være en støtte.
For vi skal være til stede i den tid, vi har til rådighed, siger han, når jeg spørger ham om, hvordan man netop håndterer det svære i de forskellige rammer, og om det er blevet nemmere med årene.
“Det er blevet sværere i dag at være menneske. Der er skabt en perfekthedskultur, hvor vi er gået fra at forsøge at forstå noget, til at vi skal være noget,”, forsøger han tænksomt at forklare mig – før han kommer med en overraskende konklusion:
“Man kan se det på barnevognene. De er blevet mere ensartede. Vi skal alle være ens.”
Det gode naboskab
Når forskellighederne søges erstattet af ensartethed, skaber det ifølge Jens Christian Raabjerg Larsen en større usikkerhed; for det gør “hvad skal jeg med mit liv?” til det store og krævende spørgsmål.
Som præst ser han bedre nu end for 25 år siden, hvordan kirken og han selv i sit virke både kan favne mangfoldigheden og samtidig hjælpe via kirkens udadrettede arbejde og dyrkelsen af det gode naboskab.
“Kirken har været her hele tiden, men der er så meget andet her omkring også”, siger han om det naboskab, der ikke kun handler om naboen i trappeopgangen.
En sætning som: “Vi har et ansvar for Nørrebro” viser netop, hvor lokalt forankret præsten med de lyseblå øjne og det grå, tætklippede skæg er.
Han samler naboerne, når noget skal ske eller er sket. Banker døden på din underbos dør, så kan du se frem til, at Jens Christian banker på din. Han vil gerne lige høre, hvordan du har det. Og måske også høre, om du vil med til begravelsen, for “vi skal jo spille sammen med dem omkring os.”
Vi har et ansvar for Nørrebro
Jens Christian Raabjerg Larsen, præst i Kingos Kirke gennem 25 år
Og lige meget hvor forskellige vi er, så er døden for de fleste af os stadig ubærlig.
“Og i dag er der endda mere ensomhed omkring den end før. Ikke blot dør flere mennesker som ensomme, personerne omkring den afdøde har fået sværere ved at håndtere sorg, savn og angst,” reflekterer Jens Christian Raabjerg Larsen.
Og naboen – det er også eksempelvis de trofaste værtshusgæster, som ikke blev glemt, da nærmiljøet sammen med resten af verden lukkede ned under corona.
Jens Christian var under nedlukningen i jævnlig telefonkontakt med den lokale bodega-“mor”, så han kunne følge med i, hvordan de hjemsendte værtshusgæster, der var forment adgang til deres lokale vandhuller, havde det.
Mange af disse bodega-sognebørn har Jens Christian kendt og fulgt i årevis – og gennem sine 25 års virke på Nørrebro har har nået at følge flere af dem helt til den sidste rejse.
Således også stamgæsten Mogens fra Café Heimdal.
Søndag den 29. august kl. 10 fejrer Kingos Kirke Jens Christian Raabjerg Larsens 25 års jubilæum ved højmessen, og efterfølgende vil menighedsrådet være vært ved en reception. Alle er velkomne.
BLÅ BOG
Jens Christian Raabjerg Larsen, 56 år
• Teolog fra Århus Universitet
• Præst ved Kingos Kirke i 25 år.
• I en årrække medlem af Folkekirkens katastrofeberedskab
• Arbejdsmiljørepræsentant for Nørrebro Provsti
• Har læst og boet i Indien (Islamstudier)
• Har efteruddannet sig i projektledelse, sjælesorg, konflikthåndtering og til massør
• Modtager af Den Georgbruunske Pris for sit brobygningsarbejde på Nørrebro.
• Gift og har fire voksne børn samt et barnebarn
