By Lokalplanforslaget for det populære grønne område møder rekordstor modstand i netop afsluttet høringsrunde. Af hele 845 svar er over 99 procent imod forslaget, og selv de lokale socialdemokrater går nu højlydt imod partifællerne på rådhuset.
Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk
Det er ikke noget nyt, at nørrebroere ikke bare sådan lægger sig ned, og det er heller ikke noget nyt, at en gruppe naboer i årevis har kæmpet mod de aktuelle byggeplaner i De Gamles By.
Men onsdag aften stod det alligevel klart, at vi lige nu har at gøre med en usædvanligt stor lokal modstand mod planer lagt på Københavns Rådhus:
Da høringsfristen for det lokalplanforslag, der skal bane vejen for såvel et nyt diabetescenter som et nyt skolebyggeri i De Gamles By, udløb ved midnat mellem onsdag og torsdag, var der indkommet intet mindre end 845 høringssvar. Og under en håndfuld af dem var positive.
Hvis du (forståeligt nok) ikke er typen, der har gjort det til en mission i livet at følge med i, hvor mange høringssvar Københavns Kommune plejer at få på diverse lokalplanforslag, kan vi fortælle, at det er mange – rigtig mange.
Hvor er det dog trist, at det mest poetiske sted i nærheden forsvinder – den “sidste hemmelige have“ … æbletræshaven bag barakkerne ud til Møllegade. Det bliver virkeligt fattigere for roen og naturglæden …
Fra høringssvar indsendt af beboer
De seneste fire lokalplanforslag i kommunen, der har afsluttet offentlige høringer, har hver især kastet mellem to og 15 svar af sig.
Det lokalplanforslag, der for to et halvt år siden gik forud for det dengang planlagte højhus på Nuuks Plads, men som det lykkedes Nørrebro at få protesteret ihjel, fik 463 høringssvar – hvoraf 96 procent var negative.
Her er altså tale om en uhørt høj modstand mod planerne fra rådhuset – selv for os nørrebroere.
Ihærdig lokal indsats
Kampen mod byggeplanerne i De Gamles By er båret frem af en standhaftig kerne af naboer og næsten-naboer til området.
Har du de seneste måneder fulgt med i diverse Nørrebrogrupper på Facebook – herunder Mit Nørrebros gruppe Nørrebro nabo til nabo – har du med garanti set et eller flere opslag, der har opfordret til at gå ind og afgive et høringssvar, og har du fysisk færdedes i en pænt stor radius fra De Gamles By, har du sikkert også set opslag på dørene i beboelsesejendommene.
Flere af høringssvarene er tydeligvis også kopier af forskellige ikke synderligt præcise eller krævende skabelonsvar som fx “Bevar de grønne områder på Nørrebro” – den hurtige løsning i et moderne demokrati, hvor de færreste af os har tiden til at gå i dybden med kommunale dagsordener og juridiske redegørelser.
Diabetescenteret er jo så bare en stor finger i ansigtet på os alle her i kvarteret … er I fuldstændigt tonedøve? Der er jo ikke et menneske herude, som kan se hvad det skal ligge der for.
Fra høringssvar indsendt af beboer
Tilbage står dog det uomtvistelige faktum, at usædvanligt mange privatpersoner har brugt den tid, det tager overhovedet at gå ind på høringssiden og aflevere et svar.
Og lige så mange standardsvar, der er afleveret, lige så mange individuelle, personlige og til tider dybt rørende svar om udsigten til at miste netop dén plet, der giver energi til hverdagen – eller blot gør den bærlig – er der nu for de københavnske politikere at gennemgå.
Lokale socialdemokrater i intern strid
Uden at foregribe begivenhedernes gang tyder det dog ikke umiddelbart på, at de københavnske politikere står til at rokke.
Kun Enhedslisten og Alternativet – der til sammen kan mønstre 15 af de i alt 55 stemmer i Københavns Borgerrepræsentation – har stemt imod lokalplanforslaget. Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative og Venstre har alle bakket op.
Det er ikke en svaghed at indrømme et fejltænkt forslag. Men det er en stor fejl at lukke øjnene for behovene fra os, som rent faktisk bor her i området, og lade som om, at I ikke skaber større problemer end I løser. For det gør I.
Fra høringssvar indsendt af beboer
Og i det hele taget er de politiske markeringslinjer en smule spøjse:
Placeringen af diabetescenteret er oprindelig ønsket af sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling fra SF, der selv har boet på Nørrebro i over 10 år.
Og kommunens største parti, Socialdemokratiet, står splittet på spørgsmålet:
Rådhusets gruppe på 14 mand m/k har stemt for, mens Socialdemokratiets lokale Nørrebro-kreds har afleveret deres helt eget og stærkt kritiske høringssvar, der afviger fra partilinjen.
(Lokalplanen) skal samle op til 840 af Nørrebros unge i lømmel-alderen og give dem en base inde i De Gamles By. Det vil være et kæmpe kæmpe kulturchok for området og fuldstændig ændre Nordpolen.
Fra høringssvar indsendt af beboer
“Socialdemokratiet på Nørrebro deler den samme overordnede holdning, som Nørrebro Lokaludvalg, borgerne på Nørrebro og en række lokale foreninger i en lang årrække har givet udtryk for over for Københavns Kommunes forvaltninger: De Gamles By ikke skal bebygges yderligere. Derfor har vi også talt imod placeringen af et Center for Diabetes i De Gamles By,” skriver kredsformand Jakob Thiemann .
Den politiske ordfører for Socialdemokratiet i København, Jonas Bjørn Jensen, bor sjovt nok også selv på Nørrebro.
Hans børn har endda gået i institution i netop De Gamles By, og han har været meget synlig i at frede det område i den nordlige del af De Gamles By, som kaldes Nordpolen, for nye byggefelter.
Men grundlæggende går han og hans partifæller på rådhuset stadig ind for placeringen af såvel diabetescenter som skolebyggeri på området.
Jeg er egentlig mega ligeglad med, hvad der skal bygges. Det vigtige er at bibeholde Nørrebros sjæl, og det syntes jeg i den grad, at De Gamles By er med til. Det er sgu et sted, man godt selv gad at blive gammel og trille rundt i de hyggelige omgivelser.
Fra høringssvar indsendt af beboer
“Jeg har ikke nået at læse alle høringssvarene endnu, men jeg kan se, at der er masser af gode, konstruktive indspil til, hvordan man kan få mere plads på trods af byggeriet. Vi arbejder videre med udviklingsplanen og har jo også for nylig sat penge af til mere begrønning (i den såkaldte overførselssag, hvor kommunens overskydende midler fra de foregående år fordeles, red.), så vi er ikke færdige med at arbejde med Den Gamle By,” siger han.
Men er I færdige med at diskutere placering?
“Nu må vi se, om der er noget ved høringssvarene, der ændrer præmisserne, men som udgangspunkt mener vi, det er den rigtige placering.”
De to steder i mit nærområde, som er bedst for mit sind, og som derfor kan motivere mig til at gå udenfor, er med andre ord lige præcis de to steder i De Gamles By, hvor der er planlagt nye bygninger.
Fra høringssvar indsendt af beboer
Det mener Socialdemokratiet på Nørrebro så ikke?
“Jamen, vi kigger selvfølelig på de høringssvar, der er, men det er jo en udfordring, at vi har en masse ting, der skal passe sammen,” siger Jonas Bjørn Jensen og fortsætter:
“Jeg kan godt forstå, hvis man ikke synes diabetescenteret skal ligge i De Gamles By. Men vi skal jo finde en balance i forhold til, at der bor mange i København, og at det altid er svært at finde plads. Så der er blevet vejet for og imod på en række parametre, og her er vi landet på, at det er en god idé at ligge diabetescenteret tæt på Rigshospitalet, offentlig transport, og andre sundhedsmæssige funktioner,” siger han med henvisning til såvel det nærliggende Center for Kræft og Sundhed på Nørre Allé som til Rigshospitalet.
Borgmester står fast på placering
De mange protester får heller ikke sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling fra SF til at ryste synderligt på hånden.
Påvirker det dig/beslutningen, at der er kommet så mange – og overvejende negative – svar?
“Ja, det gør det da, og jeg kan da også godt forstå, at Nørrebro-boerne og særligt beboerne i området er skeptiske over for projektet, som ligger i deres baghave. Men vi har brug for det her center for at hjælpe syge mennesker, og vi har gjort rigtig meget for at finde den bedst mulige placering på en grund, der er bebygget i forvejen,” siger borgmesteren til Mit Nørrebro.
Vi ville gerne have spurgt hende, hvad “rigtig meget” dækker over, og hvilke konkrete placeringer hendes forvaltning har undersøgt, men da borgmesteren har valgt at svare på vores spørgsmål skriftligt, har vi ikke har haft mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
Ældre er flyttet til området, hvor de har kunnet få ture i et roligt område med kørestole og rollatorer. Nu skal mange af dem de sidste år af deres liv høre på voldsom byggestøj fra nedrivning og siden have skole med 800 unge som nabo.
Fra høringssvar indsendt af beboer
Hun har dog hele tiden peget på det høje antal diabetespatienter her i bydelen som grunden til udelukkende at have haft Nørrebro i kikkerten, da man i sin tid indledte jagten på en placering til det nye center.
Mange undrer sig over, at man placerer diabetescenteret i et tæt befolket område, der i forvejen har meget lidt grønt, når adgangen til grønt også er dokumenteret godt for sundheden (og øget trafik dokumenteret er skidt for selvsamme) – ikke mindst da de offentlige trafikforbindelser til området ikke engang er særligt gode. Hvad er dit svar til det?
“Vi placerer centret i De Gamles By på en grund, der er bebygget i forvejen. Der vil være tale om ekstra 30 m2 bebyggelse i forhold til det eksisterende. På den måde undgår vi at tage plads fra en i forvejen tæt bebygget bydel. Vi har fravalgt andre placeringer, fx Fredrik Bajers Plads, fordi man her ville bygge i en grøn ubebygget oase. Så vi har netop haft hensyn til grønne områder i byen med i overvejelserne,” skriver borgmesteren.
Med Fredrik Bajers Plads mener borgmesteren den del af De Gamles By, der både blandt de lokale og i selve lokalplanforslaget kendes som Nordpolen – altså den nordlige del af området, der støder op mod Tagensvej. (Denne specificering er tilføjet af redaktionen nogle timer efter artiklens udgivelse efter opklarende kontakt med borgmesterkontoret, red.)
Vingelodden er ikke i spil
Med hensyn til trafikken svarer borgmesteren følgende:
“I dag kører der hver dag omkring 1.000 biler til området ved De Gamles By. Vores vurdering er, at vi fremover kan forvente 20-30 flere biler pr. dag. I det forhold er det ikke meget ekstra trafik det nye center vil medføre. Det er samtidig vurderingen, at adgangen til offentlig transport ved det nye center vil medvirke til, at færre brugere kører til centret i bil. Hele syv buslinjer stopper ved De Gamles By. Derfor er forventningen, at andelen af borgere og medarbejdere, der kommer i egen bil til Center for Diabetes, formodentlig bliver lavere fremover.”
Det har længe været et stridspunkt mellem tilhængere og modstandere af byggeriet i De Gamles By, hvor mange ekstra biler opførelsen af såvel diabetescenter som skole vil medføre.
Stop nu jer selv, Københavns Kommune! Vil I ikke være Danmarks vildeste?
Fra høringssvar indsendt af beboer
Modstanderne henholder sig til en tidligere udarbejdet rapport fra Rambøll, der vurderer, at en ny skole og et nyt diabetescenter samlet vil bringe yderligere daglige 200 kørsler til området.
Flere foreslår i deres høringssvar en placering på Vingelodden/Rovsingsgade i stedet for. Er det noget, du har overvejet eller vil overveje? Og hvis nej, hvorfor ikke?
“Vingelodden har ikke været i spil fra fagligt eller politisk hold. Det er i yderkanten af byen og ikke tæt på de vigtige samarbejdspartnere på bl.a. Center for Kræft og Sundhed. En ændring på nuværende tidspunkt vil desuden forsinke og fordyre byggeprojektet. Det har i forvejen været en lang proces, hvor vi undervejs har flyttet byggeriet,” skriver borgmesteren, der fortsætter:
“Vi har naturligvis prøvet at tage så meget hensyn til naboerne som muligt i processen. Det ændrer bare ikke på, at vi samtidig har pligt til at kunne hjælpe de mange københavnere, der lever med type 2 diabetes, så sygdommen ikke afkorter deres liv eller koster dem deres job.”
Vi gør det igen – afgiver høringssvar og opfordrer alle til at gøre det samme. Vi gør det, selvom vi har erfaret, at det er spild af tid at argumentere for andre løsninger end de, som lokalpolitikerne på Københavns Rådhus har spundet hinanden ind i.
Fra høringssvar indsendt af beboer
DET STÅR DER I DE 845 HØRINGSSVAR
Der fremføres en lang række forskellige bekymringer og argumenter i de 845 høringssvar, herunder:
• Utilfredshed med at miste flere af de få tilbageværende grønne kvadratmeter på Nørrebro. Det samlede grønne areal i De Gamles By udgør i dag ca. 36.600 m2 og vil efter gennemførelse af lokalplanen udgøre 34.000 m2 – altså en reducering af de grønne arealer med godt 7 procent.
• Bekymring over den øgede biltrafik, diabetescenteret og skolebyggeriet vil medføre i nærområdet – både under opførelsen, og når byggerierne står færdigt.
• Spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende befolkningsfremskrivning overhovedet understøtter behovet for at bygge en ny skole på Nørrebro.
• En forventning om, at de unge udskolingselever fra den kommende skole vil slide unødigt hårdt på området.
• Bekymring over de gener, som såvel de ældre som daginstitutionsbørnene i området vil opleve i løbet af byggeperioden.
• Flere forslag til alternative placeringer – her på Nørrebro peger især mange på Vingelodden (hvor der p.t. ligger coronatestecenter), men også fx en kommunal grund på Jagtvej og Blegdamsvejens fængsel bringes i spil.
• Bekymring over bæredygtigheden i, at der for at bygge skolen skal nedrives store bygningskroppe med høj bevaringsværdi (Save 3) – og over, at dette ikke i tilstrækkelig grad er oplyst i indstillingerne til politikerne eller i udkastet til lokalplanen til offentligheden.
• En utilfredshed med hele den politiske proces og et ønske om, at borgerhøringer havde ligget først i processen, før byggeriet blev vedtaget.
