By I dag er det 79 år siden, at tyske flyvemaskiner i de tidlige morgentimer fløj over byens tage og kastede deres løbesedler ud til danskerne. Danmark var besat.
Tyskernes besættelse af Danmark 9. april 1940 blev starten på fem lange år med afsavn, sorg og smerte – men også på en tid med fantasi, opfindsomhed og sammenhold.
På Nørrebro oplevede beboerne ifølge Københavns Stadsarkiv den skræmmende begivenhed således:
Den 11-årige Erik Jensen fortæller, at han dagen før havde hørt i skolen, at den danske hær var i alarmberedskab:
“Så derfor var det en stor overraskelse for mig, at min mor vækkede mig kl. 6 den 9. april og fortalte, at hun ikke kunne lide den støj. Jeg talte denne støj til 21 flyvemaskiner og sagde beroligende til min mor: ‘det er, fordi der er alarmberedskab’.”
Men han indså hurtigt, at han tog fejl:
“Da jeg fortsatte min observation, så jeg yderligere 21 maskiner, hvorefter jeg sagde til min mor: ‘så er det ikke danske maskiner, for så mange har vi ikke!’ Senere fløj de så lavt, så jeg kunne se ‘Jernkorset’ på flyene, så jeg blev klar over, at det var ‘Luftwaffe’.”
Et andet vidne beretter:
“Det var så voldsomt, at det var, som om jorden blev rystet i sin grundvold og frembragte denne brummen. Det hele virkede fuldstændig usandsynligt.”
Våben og støvlesmæld på Nørrebrogade
Den dengang 7-årige Jytte Sørensen, der boede på Guldbergs Plads, opdagede først, at der var noget helt galt, da hun mødte op i skolen:
“Som næsten 8-årig opfattede man sagtens – uden at forstå – den underlige stemning i skolegården, hvor lærerinderne stod og kæmpede med gråden, mens inspektøren holdt en kort tale, hvorefter han sendte os hjem.”
Og endnu en oplevelse brændte sig fast i den unge Jytte Sørensens hukommelse:
“Senere samme dag kom den første oplevelse af de marcherende tyske soldater til: De ens uniformer, de smældende støvler, de høje uforståelige kommandoer – og så hjelmene, som jeg troede alene var lavet for at skræmme folk. De hjelme var forfærdelige, soldaterne blev ligesom biller. Næsten alle bar våben over skuldrene, men nogle havde i stedet spader. Det var en mærkelig fornemmelse at se noget så velkendt og almindeligt få en ukendt, truende betydning. I ‘uendelighed’ strømmede dette fremmedartede ned ad den ellers så travle, nu tavse og ligesom halvstivnede Nørrebrogade.”
De mørke fugle fløj
Den kommunistiske digter Otto Gelsted ((1888-1968)) skrev ‘De mørke Fugle fløj’ – et digt, der beskriver den følelse, mange danskere må have haft den 9. april 1940. Otto Gelsted måtte flygte til Sverige i 1943.
De mørke fugle fløj
ved gry med motorstøj
i eskadriller over byens tage.
Da så vi og forstod,
det gik til hjertets rod,
at vi fik trældoms bitre brød at smage.
En dag så klar og blå!
Den sol vi vented på
var kommet, men den lyste som i blinde.
Betvunget, smertestum
lå Danmark sluttet krum,
så dybt i kval og nød som ingensinde.
Men i den angstens stund,
Du lå med blodig mund
og alt omkring var dødsens nat og gru,
da så vi og forstod
til vore hjerters rod,
at aldrig har vi elsket Dig som nu!
Mørklægning, rationering og opfindsomhed
En af de første udfordringer, danskerne – og dermed også nørrebroerne – fik, var mørklægning. Den blev på selve besættelsesdagen 9. april af besættelsesmagten og pålagde folk at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning.
De fleste kunne på mange måder leve et nogenlunde normalt liv under de specielle forhold, som besættelsen skabte. Varemangel og rationering gjorde det dog til en udfordring at få dagligdagen til at fungere.
Kød, kaffe, brød, smør, gas og mange andre dagligdagsprodukter blev begrænset, og de danske husmødre måtte være opfindsomme i køkkenet. Hvedemel måtte udskiftes med bygmel, rugmel, ærtemel og havregryn.
Den danske natur blev et gratis spisekammer med rødder, bær, mågeæg og planter fra grøftekanten.
Her kunne man finde gratis mad til at erstatte mangelvarerne, og retter som måger i karry, grøftekantsfrikadeller, kanin i det grønne og skvalderkålskarbonader blev serveret i de danske hjem – noget, der sikkert ville give Michelin-stjerner i vore dage.
Til jul lavede man kartoffelmarcipan og havregrynskonfekt af gryn, sukker, kakaoerstatning og lidt fløde. Man lavede også tørrede pærer og æbler, som mindede lidt om figner, og konfekt lavet af gulerødder.
Det var først i de sidste krigsår, at mange for alvor fik en frygt for, hvordan krigen ville udvikle sig: Kunne Danmark blive målet for en allieret invasion, der kunne dræbe og ødelægge alt på sin vej?
Heldigvis gik det ikke sådan, og langt de fleste kom ud af besættelsen med liv og lemmer i behold.
Hold øje med flagene
9. april bliver vanligvis markeret med Dannebrog på halv her til formiddag, hvorefter flaget klokken tolv ryger helt til tops.
Det er dog værd at holde øje med, om der er styr på flagene rundt omkring i bydelen – måske ikke mindst på Dronning Louises Bro, hvor Dannebrog i 2010 var hejst helt til tops på fire flagstænger allerede fra morgenstunden.
Dengang måtte et par slukørede medarbejdere fra Københavns Kommune ud og rette fejlen, mens deres områdechef fra Vej og Park rykkede ud med en offentlig undskyldning.
