By Danmarks største morskabsteater, Nørrebro Teater, blev i 1886 åbnet af en fallent, der var fængselsindsat om dagen og skuespiller på teateret om aftenen. Siden har teatret i Ravnsborggade lagt både scene og direktørkontor til en række andre farverige personligheder.
Store Ravnsborg var en af de ældste bebyggelser på Nørrebro. Siden slutningen af 1600-tallet havde her været gartneri, senere blev stedet omdannet til et forlystelsessted, hvor man kunne danse og opleve varietéforestillinger.
Mandag den 7. juni 1886 kunne man i Nationaltidende læse, at Ferdinand Schmidt havde fået bevilling til at give dramatiske forestillinger på Store Ravnsborg i den kommende vintersæson.
Ferdinand Schmidt var en skuespiller, københavnerne elskede for hans sprudlende humør. Adskillige gange var han gået fallit og måtte gå den tunge vej til gældsfængslet på Blegdamsvej. Han fik dog fri til at spille på teatret om aftenen.
Først på Nørrebros Teater fik han styr på økonomien – hvilket pudsigt nok gjorde ham melankolsk og fik ham til at sige følgende til en ven:
”Kære ven! Tilværelsen er tom, når man ikke længere skylder noget bort … det er gæld, der giver livet indhold!”
.
Ferdinand Schmidt blev en af den danske revys store pionérer.
26. december 1886 åbnede ‘Nørrebroes Theater’ på Store Ravnsborg. På premiereaftenen kunne man opleve C. Hostrups skuespil ‘Den gamle Elsker’ og tre andre korte stykker.
Teatersalen kunne rumme 600 personer, og der var mulighed for at få serveret mad og drikke. Prisen var 2 kroner for nummererede pladser og 1 krone for de øvrige.
Nørrebros Teater fik hurtigt en social betydning. De fleste på Nørrebro boede i meget små lejligheder, hvor der ikke var plads til at invitere familie og venner med hjem. Det blev populært at bruge teatret som et sted, hvor man kunne mødes, spise sammen og få lidt underholdning til en rimelig pris.
Den bevilling, Ferdinand Schmidt fik i 1886, tillod kun forestillinger af op til 45 minutters varighed og med et begrænset antal medvirkende. Dette ændredes i 1892, da Vilhelm Petersen kom med i ledelsen. Nu blev der satset på revyer og farcer med bl.a. den populære Frederik Jensen.
Frederik Jensen – 30 år i spidsen for det hele
‘Drej om ad Lille Kongensgade’, ‘Stop nu lidt’ og ‘Frederik, er du oppe’. Med disse viser fik Frederik Jensen sit store gennembrud.
Det var i revyen ‘Kjøbenhavn N.’ på Nørrebros Teater, året var 1892.
Frederik Jensen blev dansk revys mest betydningsfulde kunstner og tegnede i mere end 30 år Nørrebros Teaters kunstneriske profil, både som direktør, instruktør og skuespiller.
Han var en mester i at foredrage politiske viser og karikere tidens kendte personer, og han blev et forbillede for flere unge skuespillere, blandt dem Osvald Helmuth.
Han boede i mange år på Nørrebro, både i Ravnsborggade og flere steder på Nørrebrogade.
Frederik Jensen blev en velhavende mand, men mistede en stor del af sin formue ved Landmandsbankens krak i 1924.
William Gerner – mesteren af vrøvleviser
En anden af teatrets populære skuespillere var William Gerner.
Han havde optrådt på forskellige scener siden 1885, men det blev dog som revystjerne på Nørrebros Teater, at han fra sommeren 1893 fandt sit rette element, og her optrådte han hvert år i revyerne og dannede ofte par med den store stjerne Frederik Jensen.
I 1893 hed teatrets vinterrevy ‘Harper i Luften’, og her fremførte William Gerner en vise, som mange stadig kender, nemlig den om ‘Amanda fra Kjerteminde’.
Ellers var det især vrøvleviserne, der blev hans speciale. Blandt hans mest berømte viser var ‘Til min gamle Væltepeter’, ‘Lattervisen’ og ‘Min faders ben er stift’, som han sang i forestillingen ‘Vores egne kinesere’ i 1894.
Gerners sidste store vise blev ‘Jeg kan tydelig se Sverrig’ fra Sommerrevyen ‘Paa Livets Keglebane’ i 1899.
I denne revy optrådte han få aftener, før han døde den 31. oktober 1899 – kun 37 år gammel.
Han var gift med Wilhelmine Jensine Sørensen, en af byens letlevende damer, og deres privatliv var vist lidt uroligt – mange bægre blev tømt dagligt. I flere perioder var deres bopæl et lille møbleret værelse på Fælledvej 17.
Både Frederik Jensen og William Gerner har velholdte gravsteder på Assistens Kirkegård.
Dansk teaters første striptease-skuespillerinde
I 1901 kunne Nørrebros Teater som det første danske teater præsentere striptease udført af den unge yndige skuespillerinde Kristine Friis-Hjorth.
Det var i forestillingen ‘Taksameterkuskens datter’, hvor hun optrådte opslidset og viste den afklædningsscene, der set med nutidens øjne var den rene uskyld. Publikum var begejstrede, og teatercensoren havde kun en indvending – der skulle frynser på hendes rosafarvede korset.
Kristine Friis-Hjorth blev mange år senere den første leder af Radioens Pigekor.
Da biograferne holdt sit indtog, svigtede publikum teatret, men en ny storhedstid indtrådte, da kapelmester Carljohan Biering-Petersen i perioden 1938-48 gjorde teatret førende inden for operette og musical.
Det krævede mange penge, men Biering-Petersen havde en løsning: Hele København skulle tegne aktier på 100 kroner stykket i Nørrebros Teater. Det lykkedes, og Aktieteatret Nørrebros Teater var en realitet.
.
Der fulgte mange succesfulde år på Nørrebros Teater, hvor Else Marie og Hans Kurt blev det ubestridt mest populære operettepar i Danmark.
Med forestillinger som ‘Balalejka’, ‘Bajaderen’, ‘Mig og min pige’, ‘Cornevilles Klokker’, ‘Grevinde Maritza’, ‘Czardasfyrstinden’, ‘Sæson i Salzburg’, ‘Valsedrømme’, ‘Dollarprinsessen’ og ‘Zigøjnerbaronen’ blev Else Marie og Hans Kurt (med de eksotiske efternavne Hansen og Jensen) hyldet og beundret som var de Hollywoodstjerner.
I komedien ‘Grevinden af Nørrebro’ sang de i 1943 til bydelens hyldest ‘Nørrebrosangen’.
Alting har en ende, og 3. juni 1943 tog Else Marie afsked med Nørrebros Teater. Det blev den mest bevægede aften i teatrets historie. Folk hulkede, og efter den berømte duet ‘Det var på Frederiksberg’ ville bifaldet ingen ende tage. Efter tæppefald blev publikum ved med at fremkalde Else Marie, og Biering-Petersen gav hende Kongemærket i Guld som minde om hendes år på Nørrebro.
Hyldesten fortsatte i Ravnsborggade, hvor omkring 5.000 mennesker havde samlet sig for at tage afsked med deres elskede Else Marie.
I 1948 blev Else Marie og Hans Kurt genforenet på Nørrebros Teater i operetten ‘Gadeprinsessen’, og de spillede for sidste gang sammen i ‘Oklahoma’ på Nørrebros Teater i 1949.
“Det er her på Nørrebro, det foregår”
Det er umuligt at nævne alle de dygtige skuespillere, der har optrådt på Nørrebros Teater – vi må nøjes med yderligere nogle få fra den lange liste.
I tiden før Else Marie og Hans Kurt var trivelige Olga Svendsen uforglemmelig som dronning Frederikke i ‘Styrmand Karlsens Flammer’, og visen ‘På min lysegrønne Ø’ blev utroligt populær.
I PH-revyen ‘På ho’det’ sang hun i 1929 visen ‘Det er her på Nørrebro, det foregår’, og hun fik hele salen til at synge med på omkvædet ‘Her er dejligt på det brede Nørrebro’.
I samme revy fik Osvald Helmuth sit gennembrud med visen ‘Ølhunden glammer’ – en sang, der kom til at følge ham hele livet.
Poul Reichhardt fik en lidt uheldig start på teatret. Han nåede kun at optræde en enkelt gang, inden teatret brændte i 1931. I det genopbyggede teater blev hans karriere kort – underskud tvang direktøren til at afskedige de unge skuespillere, deriblandt Poul Reichhardt.
Siden fik han en perlerække af triumfer som operettehelt i 1940’erne, og i 1950’erne blev det Poul Bundgaards tur.
Grethe Thordal fik sit livs rolle som Annie i musicalen ‘Annie get your gun, og Buster Larsen var kun 12 år, da han debuterede i 1932, og det blev for ham til en lang karriere på teatret.
Mange ledere – mange navne
Mange teaterledere har i tidens løb siddet i direktørstolen, blandt andre Johannes Meyer, Arne Weel, Aage Stentoft, Karen Marie Løwert og Leon Feder. I dag er Mette Wolf direktør for Nørrebro Teater.
Teatret har skiftet navn flere gange:
1886-1955: Nørrebros Teater
1955-1971: Det ny Scala (et enkelt år var teatret overtaget af Radio Mercur)
1971-1981: Scala
1981-2007 Nørrebros Teater
2007- Nørrebro Teater
Teatret er bygget om flere gange. Første gang efter en stor brand i 1931. Yderligere ombygninger fandt sted 1954 og 1987. Nørrebro Teater har i dag plads til 620 personer.
Kilde: Ib Boye – Nørrebros Teater i 100 år. Jørgen Fiskers Forlag
