By Mit Nørrebros historieskribent Poul-Erik Pløhn, der har levet hele sit 70-årige liv på Nørrebro, husker tilbage på sin barndoms fastelavn.
I min barndom i 1950’erne var Fastelavn en af de helt store dage på året.
Dagen startede med strutter fra bageren – det var en firtakket stjernebolle, som blev flækket og smurt med smør. Kun denne ene gang om året fik vi strutter.
Vi fik fastelavnsris pakket fint ind i cellofan med slik og måske en maske.
Ved middagstid var det tid til at slå katten af tønden. Det foregik i Nørrebros Andelsboligforenings store gård. (Foreningen fylder 100 år i år og holder stadig Fastelavnsfest).
Der var hængt to tønder op, en til de små børn og en til de store. Gårdmanden og bestyrelsens medlemmer styrede slagets gang.
Med Lille Per som kostume-forbillede
Det var ikke altid, vi var klædt ud, men jeg husker et år, hvor mange var vikinger. Inspirationen kom fra en ‘Far til fire’-film hvor Lille Per (vores helt) var klædt ud som viking. Vi fik syet vikingekofter af sækkelærred, og der blev købt vikingehjelme, skjolde, sværd og økser hos barnevogns- og legetøjsforretningen ‘Borrit’ på Nørrebros Runddel.
Efter tøndeslagningen gik vi op og fik frokost og glædede os til eftermiddagen, hvor der blev vist film.
Det foregik i barnevognskælderen, hvor der var sat bænke op og fyret op i en lille kakkelovn.
Det var som regel Gøg og Gokke, Chaplin og tegnefilm, der blev vist, og i pauserne fik vi flødeboller.
Til sidst var der godteposer, som var sponsoreret af de små butikker, der lå i ejendommen. I en tid, hvor vi sjældent fik slik, var det vidunderligt at komme hjem med sådan en pose.
Fastelavnsmandag brugte mange på at gå rundt ved dørene med raslebøssen og synge:
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Billedet i toppen af siden: Fastelavn i gården Guldbergsgade 25/Peter Fabersgade 45 i 1956. Foto tilhører Svend Ole Hauberg Hansen, der ses som viking.
