Mit Nørrebro
Åbnede butik i Jægersborggade som 70-årig: “Det skulle prøves”

Åbnede butik i Jægersborggade som 70-årig: “Det skulle prøves”

Hendes alder siger måske nok pensionist, men Kirsten Sonnes virkelighed er, at hun hver dag står op og åbner sin butik Sonne Jewels i Jægersborggade her på Nørrebro. Hvorfor? “Jeg var overhovedet ikke kørt træt,” siger den i dag 73-årige smykkedesigner – læs hendes historie her.

28. februar udkommer Abelone Glahns bog ‘Senior og selvstændig – tag hul på det tredje arbejdsliv’, hvor Kirsten Sonne medvirker. Mit Nørrebro bringer her efter aftale med forlaget Frydenlund et uddrag af bogens kapitel om hende. Foto: Carsten Ingemann.

Den lange halskæde er ganske let, men fylder meget. De store selvlysende orange plasticstykker ligger som megahønseringe rundt om halsen og tiltrækker øjeblikkeligt opmærksomheden med deres markante farve.

Smykkedesigneren og grafikeren Kirsten Sonne har netop lavet kæden færdig af stykker, der er skåret ud af en gammel vejafspærringscylinder. Ikke et smykke, enhver kan gå med, men uden tvivl et dramatisk og sjovt smykke, som passer præcis ind i den efterhånden store kollektion, som Kirsten gennem de seneste mange år har fremstillet af genbrugsmaterialer. Det er ikke genbrugssmykker, hun sælger, men smykker, hvori der indgår genanvendte materialer.

Kirsten er uddannet grafisk designer og gik selvstændig i 1990 efter mange år som fastansat grafiker, blandt andet i Dansk Sygeplejeråd. Siden 1993 har hun drevet en tegnestue under samme tag som sin mand, der også er grafisk designer, med fælles faciliteter, men med hver deres firma.

Den anden fase af hendes liv som selvstændig begyndte, et par måneder før hun fyldte 70. Da lejede hun sig ind i en butik i den hotte gade Jægersborggade på Nørrebro i København og åbnede en smykkeforretning med recyclede smykker.

Jeg havde en ambition om at se, hvor langt jeg kunne drive det.

I begyndelsen lavede Kirsten sine humoristiske og overraskende smykker af messing, tin, kobber, aluminium, bronze og stål. Men efterhånden er hun ‘altædende’, bruger akryl, træ, horn og ben. Og perler! Glas- og plasticperler i stor stil, nye såvel som gamle, men mestendels nogle, som kommer fra perlekæder, der er i stykker og købt på loppetorv. Smykkerne suppleres med løsdele fra Barbiedukker, indmaden af ure, legetøjsfigurer, stofrester, bånd, gummi, pensler, børster osv.

“Jeg præsenterer mig forskelligt, alt efter hvilken sammenhæng jeg står i, men jeg siger næsten aldrig ‘smykkedesigner’ uden at tilføje, at jeg har en uddannelse som grafisk designer. For smykkedesign er ikke en beskyttet titel, og enhver, som har klappet to stykker metal sammen, kan kalde sig dette. Jeg vil gerne understrege, at jeg har en kunstnerisk uddannelse at bygge på.”

Den anden selvstændige karriere

Forretningen havde været på vej længe, for Kirsten var i lille skala begyndt at lave smykker allerede omkring år 2000. Hun deltog på markeder, solgte for gallerier, men på et tidspunkt besluttede hun at gøre det mere professionelt og meldte sig ind i foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere, DKoD, så hun kunne være med på de markeder, der er kurateret.

Ved årtusindskiftet etablerede hun et egentligt værksted hjemme i den private lejlighed, samtidig med at hun havde tegnestuen i nærheden.

“På et tidspunkt nogle år senere besluttede min mand og jeg at sælge tegnestuen og begynde at arbejde hjemmefra. Det medførte, at der var mange ting, der skulle ændres på i vores liv, så det var nu, butikken skulle prøves – vi kunne ikke have begge dele hjemme, for at sidde og lodde og smelte og save både larmer og støver. Det gik ikke sammen med store computere til det grafiske arbejde. Præcis da vi fik solgt tegnestuen, kom tilbuddet om at flytte ind i Jægersborggade.”

Jeg har aldrig betragtet mit smykkedesign som en hobby, men altid som noget, der skulle sælges, noget, der skulle være af en håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet.

“Jeg havde en ambition om at se, hvor langt jeg kunne drive det. Ikke en ambition om at få forretningen til at blive stor, men snarere en ambition om at arbejde mere med det, som jeg holdt rigtig meget af, og lære mere om det. At få et sted, hvor der var et showroom, for jeg har jo ikke kunnet have folk med op i lejligheden. Jeg ville også gerne have en forretning lidt i håb om, at jeg så ikke skulle på så mange markeder, men kunne sælge fra gallerier og museumsbutikker, som jeg allerede havde kontakt til.”

“Jeg har aldrig betragtet mit smykkedesign som en hobby, men altid som noget, der skulle sælges, noget, der skulle være af en håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet, som var over hobbyplanet. Min ambition var, at mine kolleger i foreningen, som jeg nu var blevet medlem af, kunne se, det var håndværk. Men jeg vidste ikke, da jeg tog beslutningen, om det kunne bære.«

Gav det 200.000 kroner

“Der var en, som fortalte mig, at det tog fire år at etablere en butik, men jeg kunne ikke relatere til at måle i tid. Jeg valgte i stedet at sige, at jeg ville investere 200.000 kroner i projektet, hverken mere eller mindre. Jeg er klar over, at butikken ikke ville tjene millioner ind fra starten, men udgifterne skulle ikke overstige 200.000, før det løb rundt. Beløbet blev afsat til indretning, indkøb af materialer, etablering af borde og reoler og løn til folk, som hjalp mig med at bygge det op. Jeg håbede blot, at jeg ville overholde mit eget løfte, og foreløbig har jeg ikke brugt alle 200.000, og det løber rundt. Hvis det ikke havde gjort det, ville jeg have fundet en anden løsning – for eksempel at gå ind i et værkstedsfællesskab.”

“Forretningen var vitterlig noget, jeg ville prøve. Jeg var overhovedet ikke kørt træt, jeg elsker grafisk design, men jeg kan også godt lide at bruge mine hænder, for jeg oplever, at det taktile er forsvundet ud af designfaget. Det behov kunne jeg opfylde gennem at arbejde med skulpturer og smykker. Med tiden er det ikke blevet til så mange skulpturer, men masser af smykker.”

“Jeg er ikke en flæsepige, så det skal ikke være alt for nuttet – enten helt over i blingbling, eller også skal det være skrot. Mellemtingen fascinerer mig ikke så meget. Jeg bruger nogle af de samme discipliner, jeg har anvendt som grafisk designer: at kombinere elementer, at arrangere dem i forhold til hinanden, at se i farver og former. Lidt ligesom at lave en bogforside.”

Forretningen var vitterlig noget, jeg ville prøve. Jeg var overhovedet ikke kørt træt.

“Allerede inden åbningen havde jeg etableret gode kontakter til salgssteder ved at opsøge dem selv: På en tur i London gik jeg forbi et galleri, som tiltalte mig, og spurgte, om de ville sælge mine ting. Det har ledt til et større samarbejde, og gennem kolleger i DKoD har jeg også fået kontakt med adskillige danske forretninger og museumsbutikker, hvor mine smykker er eller har været til salg – man bliver jo skiftet ud en gang imellem.”

Sociale medier skal læres

At deltage i markeder er en forudsætning, når man har sådan en forretning. Kirsten havde godt nok håbet, det ikke skulle være en nødvendighed, men noget, hun kunne gøre, når hun havde lyst.

“For at tjene penge bliver jeg stadig nødt til at deltage i markeder. Man kan mærke, det er hårdt – jeg er jo ikke nogen vårhare på 60 mere. Men det er klar PR for dig selv. Det kan godt være, du ikke sælger så meget, men du har sandsynligvis fået kontakter, som i et efterspil genererer salg.”

Kirsten driver også en e-butik, dog kan man ikke købe smykker mod netbetaling, for smykkerne er unika, og vedligeholdelsesarbejdet kunne blive enormt ved at sætte hvert eneste særskilte smykke til salg.

For at tjene penge bliver jeg stadig nødt til at deltage i markeder. Man kan mærke, det er hårdt – jeg er jo ikke nogen vårhare på 60 mere.

På websiden ligger udvalgte eksempler på produktion og stil, og Kirsten tilbyder så, at kunden bestiller smykket via mail.

Kunden kan også komme ned i forretningen i åbningstiden og prøve smykket eller finde et andet, som ikke har været publiceret på nettet. Der er ikke nogen, der har syntes, det var mærkeligt. Tværtimod synes kunderne, det er rart at kommunikere med hende, og salget bliver lidt mere personligt frem for at få leveret en bestilt vare via GLS dagen efter.

“Smykkerne er unika alle sammen, så hvis jeg ikke får fjernet det solgte, er der en utilfreds kunde. E-butikken er jeg ikke nødvendigvis god til at passe – det bør jeg blive bedre til. Men det hele har en inerti – jo flere mennesker der har set den, desto flere følger mig på Instagram og ender med at møde mig i forretningen. Hvis du gør en seriøs indsats på de digitale platforme og giver dig tid til at lære de steder at kende, hvor dit segment er, er det noget, der kører af sig selv, ikke hurtigt, men det arbejder stille og roligt for dig.”

At benytte de sociale medier er jo ikke noget, man bare kan – måske kan man lære det af sine børn eller børnebørn, men tag det i hvert fald alvorligt!

“Jeg havde en sjov oplevelse, som virkelig lærte mig noget: Ind i butikken kom en kvinde fra Australien. Hun besøgte sin søn i Danmark en gang om året og havde været forbi min butik ved et af disse besøg. ‘Du lægger jo aldrig noget nyt på Instagram,’ sagde hun. Jo, tænkte jeg, jeg poster jo noget en gang om ugen. Men det var slet ikke nok til at tilfredsstille hendes interesse. Det gav mig for første gang en forståelse for, at jeg skulle poste et opslag noget oftere: Der er faktisk nogen, der er oprigtigt interesserede, men som hverken har mulighed for at komme på markedet eller komme forbi.”

“At benytte de sociale medier er jo ikke noget, man bare kan – måske kan man lære det af sine børn eller børnebørn, men tag det i hvert fald alvorligt! Hvis man går ind i et andet arbejdsliv, er man jo ikke født med en computer under armen. Instagram er i øvrigt først slået igennem i Danmark, mens jeg har haft butikken, og det er bare med at følge med i den udvikling, når man sælger smykker som mine. Man kan sige, at det med billeder og tekst ligger tættere hos mig som grafiker end hos en sygeplejerske, og alligevel har det været svært for mig, så tag på kursus om alt det, du ikke ved.”

KIRSTEN SONNE

Titel: Smykkedesigner med baggrund i grafisk design
Virksomhed startet: Selvstændig siden 1990 som 43-årig. Butik siden 2016, som 70-årig
Kom fra: Grafisk designer
Nuværende arbejdsområde: Design af smykker lavet af genbrugsmaterialer
Webadresse: sonnejewels.com
Instagram: @sonnejewels
Efterløn: Fik udbetalt den opsparede efterløn i 2011
Forsikringer: Statens sygeforsikring for selvstændige
Arbejder fra: Butik på Nørrebro (Jægersborggade, red.)
Familiært ansvar: Gift med John Ovesen, 74 år, selvstændig grafiker, fire børn tilsammen, seks børnebørn

Læs mere om, hvordan Kirsten Sonne oplever en øget interesse for genbrugssmykker, hvordan det gik til, at hun kom til at lave smykker til London Fashion Week, og hvorfor hun nogle gange føler sig lidt zoologisk have-agtig i Abelone Glahns bog ‘Senior og selvstændig – tag hul på det tredje arbejdsliv’ fra forlaget Frydenlund, der udkommer den 28. februar. Hold øje med Mit Nørrebros Facebook-side, hvor du snart kan vinde et eksemplar af bogen.

Related Articles

X