MN logo rgb web 300x77
Anna Kirke: Fra børnehjem til smuk spejderkirke

Anna Kirke: Fra børnehjem til smuk spejderkirke

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Kvinder ved navn Anna fra hele verden bidrog med en krone hver, da kirken i Bjelkes Allé skulle opføres i begyndelsen af forrige århundrede.

Bjelkes Allé strækker sig mellem Jagtvej og Stefansgade, og her findes ejendomme i alle stilarter, nye og ældre etageejendomme, små villaer og to-etagers huse omgivet af frodige haver – og midt i det hele en bygning, som ligner et middelalderligt klosterkirkeanlæg, den smukke Anna Kirke. 

Den store befolkningstilvækst på Nørrebro omkring år 1900 medførte, at Københavns Kirkefond besluttede at ansætte yderligere en præst i Sankt Stefans Sogn. 

Det blev den unge præst Johannes Peter Emil Waidtløw, som skulle arbejde i området mellem Jagtvej, Stefansgade, Julius Bloms Gade og Ladegårdsåen (nu Ågade). 

Børnehjemmet for drenge ‘Bethlehem’ i Bjelkes Allé blev i første omgang centrum for pastor Waidtløws arbejde. 

I 1907 købte Kirkefondet et par grunde på Bjelkes Allé 19 og 21, her ville man opføre en kirke. I 1912 blev det nye sogn udskilt af Sankt Stefans Sogn. 

A for Anna, Amerika og Australien

For at skaffe penge til opførelsen af kirken blev Anna-komitéen dannet. Det betød, at alle med navnet Anna kunne bidrage til kirkens opførelse med 1 krone. 

Der kom penge ikke kun fra Danmark, men også fra Amerika og Australien, hvor danske ‘Annaer’ havde hørt om indsamlingen. 

Arkitekt P. V. Jensen-Klint blev valgt til at tegne Anna Kirke. Han blev senere arkitekten bag Grundtvigskirken på Bispebjerg Bakke og Bethlehemskirken på Åboulevard. 

Kirken stod færdig den 27. december 1914. 

Profetinden Anna gav navn til kirken, og ved indvielsen blev der læst op fra evangeliet, der omhandler Simeon og Anna, som tog imod Jesus og hans forældre i templet 40 dage efter fødslen. 

.

Udvidelse hvert 7. år

Det viste sig hurtigt, at kirken var for lille, og man bad P.V. Jensen-Klint om at tegne et forslag til udvidelse af kirken. 

Udvidelsen stod klar i 1921 og betød at man fik en menighedssal, der lå vinkelret på kirken. 

I 1928 bad man igen Jensen-Klint om at foretage en udvidelse af kirken. Denne ombygning gav Anna Kirke den form, som vi kender i dag. 

Lidt om kirkens interiør: 

Kirkeskibet, en model af ‘Anna af Thurø’, blev skænket af Ellen og Svend Ryø-Pedersen i 1993. Svend Ryø-Pedersen var præst ved Anna kirke 1976 – 1988. 

Døbefonten, tegnet af P.V. Jensen-Klint, blev givet som gave ved kirkens færdiggørelse i 1914. Den er udført i bornholmsk granit og har inskriptionen, “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres”. 

Altertavlen fra 1935 er en føljeton, hvor fem adskilte tavler beretter om påskebegivenhederne. 

Bronzefiguren i midten af altertavlen, ‘Opstandelsens engel’, blev udført i 1998 af kunstneren Adi Holzer. 

Altertavlen er tegnet af C. Butz-Møller og udført af billedskærer Thomas Hansen. 

.

Den ottekantede prædikestol er også tegnet af C. Butz-Møller og udført i egetræ af billedskærer Thomas Hansen. Den har fritstående figurer i fem felter. 

Den blev bygget i 1939 og skænket af menigheden til kirkens 25 års jubilæum. 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

Man kan ikke skrive om Anna Kirke uden også at nævne FDF K9, som i mere end hundrede år har været en vigtig del af kirkens menighed. 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er Danmarks ældste og en af de største kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. 

Mange ældre nørrebroere kan sikkert huske, dengang FDF’erne marcherede i kvarteret iklædt deres flotte spejderuniformer og gav prøver på deres musikalske færdigheder – et herligt syn, som gav mange af Nørrebros unger lyst til at prøve spejderlivet. 

Pr. 1. januar 2019 havde Anna Sogn 7.730 indbyggere, 4.375 var folkekirkemedlemmer. 

Topfoto: Ib Rasmussen/Wikimedia Commons

Related Articles

X