Mit Nørrebro
Pride week special: Axel Axgil på Assistens Kirkegård

Pride week special: Axel Axgil på Assistens Kirkegård

Mennesket bag gravstenen: Et af Danmarks og den vestlige verdens største homo-ikoner, Axel Axgil, mistede som to-årig sine biologiske forældre og måtte senere i livet vinke farvel til både job og bopæl på grund af sin seksualitet. I dag ligger han begravet på Assistensens særlige gravplads ’Regnbuen’, som han selv var med til at stifte.

Axel Lundahl Madsen/Axel Axgil, forbundsformand og foreningsstifter, 3. april 1915 – 29. oktober 2011.

Foto af Axel Axgil ved gravpladsen før sin død. Foto: Foreningen Regnbuen. 

“Kamp må der til – skal livet gro” er inskriptionen på en stor, smuk granitsten på Assistens Kirkegård. En lille regnbue lyser op på stenen.

Teksten er lånt fra sangen ’Jeg elsker den brogede verden’, som Hans Vilhelm Kaalund skrev i 1877.

’Regnbuen’, hedder gravpladsen, og den er et fælles gravsted for homoseksuelle.

En af de i alt 36 urnegravpladser er optaget af forbundsformand og foreningsstifter Axel Axgil, der etablerede ’Regnbuen’ sammen med tre venner – herunder tidligere præst i Stefanskirken Ivan Larsen – og efter sin død 29. oktober 2011 fik sit sidste hvilested her.

Bortadopteret ‘drengepige’

Axel Lundahl Madsen blev født 3. april 1915 i Odense – han blev bortadopteret af sine forældre, da han var to dage gammel.

Som lille dreng vidste Axel altid, at han var anderledes. 

“Mens de andre drenge interesserede sig for fodbold og for at lege røvere og soldater, så ville Axel hellere se på letpåklædte drenge, der dyrkede sport. Og sammen med pigerne ville han gerne sy dukketøj og brodere. Interesser, der hurtigt skaffede ham tilnavnet ’drengepigen’,” som TV 2 skrev i et portræt af ham i 2017.

Op igennem hans teenage- og ungdomsår gik det via hemmelige blade og mødesteder i Odense op for Axel, hvad homoseksualitet er. Han havde dog stadig svært ved at indrømme sin sande identitet over for sig selv – hvilket kan være svært at bebrejde ham, eftersom homoseksualitet i 1930’erne stadig blev anset for en genetisk fejl af lægevidenskaben og en generel vederstyggelighed blandt store dele af befolkningen.

I slutningen af 1940’erne var Axel Lundahl Madsen dog kommet så langt, at han i Aalborg stiftede Forbundet af 1948 – det senere Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der i dag hedder LGBT Danmark.

I 1949 blev foreningens første medlemsblad, ’Vennen’, stiftet med Helmer Fogedgaard som redaktør. Axel blev på forbundets første generalforsamling i 1950 valgt som forbundets formand.

Forlovelse og homoerotik

I 1950 forlovede Axel sig med Eigil Eskildsen – et forhold, der eksisterede indtil Eigils død i 1995. De tog efternavnet Axgil, som var en kombination af deres fornavne.  

Parret stod tidligt åbent frem i offentligheden med deres seksuelle orientering, og samtidig påbegyndte de to i 1950 forhandling af homoerotiske blade og modelbilleder gennem virksomheden International Modelfoto Service.

Denne åbenhed var ikke uden omkostninger for dem, og de oplevede forfølgelse fra både myndigheder, presse og private.

Axel Axgil oplevede at miste både job og bopæl, og han blev i marts 1955 arresteret og idømt et års fængsel for distribution af erotisk materiale.

Der var i 1950’erne en forfølgelse af homoseksuelle, som i 1961 første til vedtagelse af det, der blev kendt som ’Den grimme lov’, der kriminaliserede kunder hos mandlige prostituerede under 21 år. Trods dette fortsatte Axgil både som aktivist for homoseksuelles rettigheder og som distributør af homoerotiske blade.

I 1960’erne og efter pornoens frigivelse i 1969 voksede Axgil-parrets virksomhed og flyttede til en nedlagt skole på Midtsjælland. Den stigende konkurrence gjorde dog, at virksomheden måtte lukke. I stedet blev bygningerne indrettet til hotelpensionen Axelhus, Danmarks første bed ’n’ breakfast for homoseksuelle.

Verdens første viede homoseksuelle

Efter folketingets vedtagelse af lov om registreret partnerskab blev Axel og Eigil Axgil som det første par af samme køn nogensinde i verden viet på Københavns Rådhus 1. oktober 1989 – efter 40 års forlovelse. 

Kun seks år senere døde Eigil Axgil, og det var ifølge venner en af Axels største skuffelser, at han ikke fik lov til at leve resten af sit liv sammen med sin syv år yngre ægtemand.

I 2007 oprettede Axel Axgil sammen med vennerne Bruno Pedersen, Ivan Larsen (på daværende tidspunkt præst i Stefanskirken på Nørrebrogade gennem 30 år) og dennes ægtefælle Ove Carlsen – der i lighed med Axgil-parret var blevet viet på rådhuset 1. oktober 1989 – fællesgravstedet ‘Regnbuen’ på Assistens Kirkegård.

I begyndelsen ønskede Axel Axgil angiveligt, at gravstedet kun skulle være for kendte homoforkæmpere som ham selv, men siden indvilgede han i, at det skulle være for alle homoseksuelle.

Sammen i døden

Axel Axgil døde som 96-årig den 29. oktober 2011, og ifølge gaymagz.dk deltog ca. 100 mennesker i hans urnenedsættelse på Assistens Kirkegård. Efterfølgende var der sammenkomst i menighedshuset ved Stefanskirken.

Da Axels store ønske var at blive begravet sammen med Eigil, og fællesgravstedet ’Regnbuen’ endnu ikke var stiftet ved Eigils død, blev der hentet lidt jord fra det område, hvor Eigil lå, og  sat ned sammen med Axels urne.

På den måde var Axel Axgil symbolsk sammen med sin store kærlighed Eigil Axgil også i døden.

I 2013 indstillede Vejnavnenævnet at opkalde en nyrenoveret plads ved Vester Voldgade i København efter Axel Axgil, men da man – lidt sent – fandt ud af, at både Axel Axgil og hans ægtemand i 1950’erne havde fået fængselsdomme på hhv. et og halvandet års fængsel for at have haft sex med mindreårige drenge, valgte man navnet ’Regnbuepladsen’.

Foto: Bjarne Henrik Lundis

Jeg elsker den brogede verden
Hans Vilhelm Kaalund, 1877

Jeg elsker den brogede verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.

De snakke, som om den er gammel,
af synd og sorger mæt.
O nej, den flyver endnu i dans
om solen så ung og let!

Jeg har grædt, som andre, af smerte,
fordi min boble brast.
Men boblen er ikke verden;
læg verden det ej til last!

Var livet en dans på roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro –
thi evig stilstand er død!

Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i skabelsens ungdomstid! 

Bogen ’Kampen for kærligheden’ om Axel Axgils liv koster 249 kr. og kan købes via henvendelse til Bjarne Henrik Lundis: mail@bjarnelundis.dk eller tlf. 21 42 84 51

Axel Axgil om gravpladsen ’Regnbuen’ til Bjarne Henrik Lundis, forfatter til bogen om Axel Axgil ’ Kampen for kærligheden’

“Mange homoseksuelle bliver bisat i de ukendtes grav, og det synes jeg er en trist afslutning på et levet liv. Med en gravplads for bøsser og lesbiske kan vi mindes vores afdøde. Desuden giver det mulighed for at markere det fællesskab, vi som seksuelt mindretal har haft, og som vi vil have i fremtiden. Nogle føler det mere end andre. Jeg har altid følt det stærkt, og jeg tror, der altid vil være brug for det.

Vi har oplevet at få den lyserøde trekant på os og ende i nazisternes koncentrationslejre.

Selv om forholdene er blevet markant bedre, kan vi homoseksuelle ikke bare føle os på sikker grund i al fremtid. Der kan komme tilbageslag. Selv om jeg er optimistisk, er vi stadig ikke på alle områder accepteret på lige fod med heteroseksuelle.

Jeg ser derfor ikke det fælles gravsted som en afslutning, men derimod en videreførelse af mine tanker og idealistiske arbejde. At der er en klarforbindelse mellem fortid, nutid og fremtiden. Et kredsløb. Så på en måde kan man godt sige, mindestedet for mig slutter en ring.”

Related Articles

X