MN logo rgb web 300x77
Beboerne stævner staten – men Mjølnerparken skal stadig sælges

Beboerne stævner staten – men Mjølnerparken skal stadig sælges

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
En gruppe beboere i Mjølnerparken har onsdag lagt sag an mod Transport- og Boligministeriet for at tvinge dem til at flytte på et diskriminerende grundlag. Det bremser dog ikke Bo-Vitas planer om et frasalg. 

Fotos: Lars Christian Vibild, @larsvibild.dk

“Processen går videre, som om intet var hændt.”

Det får ikke nogen opsættende virkning på det planlagte frasalg, at en gruppe af Mjølnerparkens beboere netop har anlagt retssag mod den danske stat.

Det fastslår formand for Mjølnerparkens boligforening Bo-Vita, Jan Hyttel, over for Mit Nørrebro.

“Vi følger gældende lovgivning, og selvom vi er blevet lidt forsinket på grund af corona, forhandler vi stadig om et salg – og det kommer til at ske snart,” siger han.

Udmeldingen kommer, efter at en gruppe af Mjølnerparkens beboere via organisationen Almen Modstand onsdag morgen meddelte, at de har lagt sag an mod den danske stat – og mere præcist mod Transport- og Boligministeriet, der som øverste instans har godkendt den udviklingsplan, som indebærer et salg af halvdelen af boligerne i den såkaldte hårde ghetto.

.

Ni udvalgte husstande står bag retssagen, der føres af advokatfirmaet Homan Advokater.  Yderligere omkring 30 beboere/husstande fra Mjølnerparken er klienter hos advokatfirmaet, der har sammensat sagsøgergruppen som et repræsentativt udsnit af boligområdets beboere.

Samtlige sagsøgere bor i en af de to blokke – Blok 2 og Blok 3 – der som følge af udviklingsplanen er udset til at blive solgt til private investorer.

Humlen og det juridiske grundlag i sagen er, at det er ulovligt at forskelsbehandle folk på baggrund af deres etnicitet. 

Og det er det, beboerne og deres advokat Eddie Khawaja mener er sket, i og med at Mjølnerparken som en såkaldt ‘hård ghetto’ er blevet pålagt at reducere antallet af almene familieboliger til 40 procent og dermed tvinge nuværende beboere til at flytte. Et afgørende kriterium for at blive defineret som en ’hård ghetto’ i Danmark er netop, at andelen af beboere med ‘ikke-vestlig baggrund’ overstiger 50 procent.

“Vi har tænkt alle scenarier igennem”

Og flere jurister vurderer over for dagbladet Information, at de har en god sag, hvilket naturligvis glæder beboernes advokat Eddie Khawaja.

“Altså, hvis man havde en helt klar vindersag, ville modparten nok give sig med det samme. Men min vurdering er, at de sparsomme bemærkninger i forhold til diskriminationsspørgsmålet i den såkaldte ghettolov fra 2018 trænger til en belysning, som kun domstolene kan lave. Og jeg mener, der er en god chance for, at vi har ret,” siger han.

Eddie Khawaja forklarer samtidig, at man fra advokatfirmaets side ikke har bedt om, at retssagen skal have en udsættende virkning på gennemførelsen af udviklingsplanen. 

Til gengæld står man klar til at trække i dén bremse i det øjeblik, der måtte dukke en køber op til de to boligblokke. En købsaftale skal nemlig også godkendes af Transport- og Boligministeriet.

“Vi har tænkt alle scenarier igennem. Derfor kan man selvfølgelig godt blive overrasket, men jeg er ikke bekymret. Jeg ser tværtimod frem til en afgørelse,” siger advokaten, der vurderer, at det vil tage nok i hvert fald et år, før der vil komme en afgørelse i første instans, som er Københavns Byret.

Beboerformand Muhammed Aslam er en af de ni sagsøgere. Han har boet i Mjølnerparken i 33 år, siden bebyggelsen blev opført, og hans fire børn er opvokset her.

Alt i alt kan der blive tale om en lang og potentielt også opslidende retslig kamp. Men det er beboerne beredt på, siger beboerformand Muhammed Aslam, der selv er en af sagsøgerne.

“Hvis vi får medhold i de danske domstole, vil det påvirke de andre 14-15 områder, hvor de risikerer at skulle frasælge boliger. Så vi synes, at det er vigtigt og en rettighedskamp ikke bare for os, der bor i Mjølnerparken, men for alle borgere i vores samfund,” siger han.

Related Articles

X