Efter en coronapause i 2020 er Bilfri Søndag på Nørrebrogade tilbage nu på søndag med næsten 40 forskellige aktiviteter – mange i bæredygtighedens tegn.
Topfoto: Arkivfoto fra tidligere Bilfri søndag af Lars Vibild, larsvibild.dk
Der er dømt fri, lokal leg, når den sidste løber er løbet gennem Nørrebrogade til Copenhagen Half Marathon på søndag den 19. september.
Hele resten af eftermiddagen, fra klokken 14 til klokken 18, er der nemlig Bilfri Søndag på bydelens centrale gade på hele strækket fra Dronning Louises Bro til Den Røde Plads.
Nørrebro Lokaludvalg har købt 5.000 stykker kridt, så bydelens mindste traditionen tro kan lave personlig kunst på vejbanen, og dagen byder også på det sædvanlige sæbekasseløb og mulighed for at prøve dans, boldspil m.m. hos bydelens sportsforeninger
Særligt for i år er et fokus på klima og klimavenlige hverdagsløsninger – blandt andet kan du se bæredygtig mode på rullegræs v. Alternativ Fashion Weekend, du kan komme til swapshop og genbrugsworkshop med Sustainable Day, du kan være med til at lave et kunstværk af skrald og foretage målinger af støj og luftforurening, ligesom du kan prøve Miljøpunkt Nørrebros skraldekajak på Peblinge Sø.
Ingen trafik i 10 timer
Nørrebrogade er spærret for trafik fra Søerne til Den Røde Plads i 10 timer fra kl. 9 til kl. 19 – først altså grundet halvmaratonet, siden for at skabe plads til leg i gaden.
Der vil dog være fri gennemgang for biler og cykler ved Jagtvej/Runddelen under hele arrangementet.
Bilfri Søndag på Nørrebrogade er arrangeret i samarbejde med Nørrebrohallen.
Blågården har arrangeret det store program mellem Blågårdsgade og Dronning Louises Bro med Sustainable Society, Christian d’Or, Alternative Fashion Week, El Studio og Blågårdens Bibliotek.
Aktiviteter til Bilfri Søndag 19. september – alle starter kl. ca. 14:
* Sæbekasseløb og workshop v. LetsGo Delebiler & Støberiet
* Den store Nørrebro-quiz og kridtuddeling v. Nørrebro Lokaludvalg
* Prøv skraldekajakken på Peblinge Sø v. Miljøpunkt Nørrebro
* Kom og spil fodbold og håndbold med Nørrebro United
* Sustainable Day inviterer til swapshop og genbrugsworkshop
* Bæredygtig mode på rullegræs v. Alternativ Fashion Weekend
* DJ set med Christian d’Or med musik fra hele verden
* Vær med til at lave et kunstværk ud af skrald med KBH+ Projektakademiet og Miljøpunkt Nørrebro (Trash’N’Hagen x UNGSKAB)
* Børnedans og workshop v. El Studio
* Børnebogsalg og læsehjørne v. Blågårdens Bibliotek
* Slå dig ned og sig hej til din nabo med v. Fucking Flink/Hej Nabo!
* Musik og workshop med stencils og kridtspray v. Bioteket
* Prøv pannafodbold med Pannahouse
* Kunstudstilling og kridttegninger v. Lokale27.dk
* Lav støjmåling på gaden med Rådet for Bæredygtig Trafik
* Frivilligcenter SR-Bistand er med på dagen og fortæller om deres mange rådgivningstilbud
* Pop-up shop med bøger v. Møllegades Boghandel
* Fælles kridtmaling, badge-genbrugsworkshop og kridtuddeling v. De Bemandede Legepladser
* Mød dine lokale kandidater i Kommunalvalg 2021-området
* Konkurrencer og funfitness med SheZone
* Dansefest og workshop med Global Kidz
* Kom og vær med til at lave store fælles lagenmalerier med Lokalet – Rum for Opfindsomhed
* Børnekunst og kridtuddeling v. Osramhuset
* Få et gratis klimaråd af Jennie Ferrara og Bryan Traum
* Ladcykelture med luftforureningsmåling med Miljøpunkt Nørrebro
* LetsGo Delebiler kommer med bud på en bæredygtig delebils-ordning
* Rådet for Grøn Omstilling viser vej til et mere bæredygtigt samfund
* Kvickly inviterer til Mad og Klima-event
* Akroyoga for Børn og Unge inviterer til opvisning og åben træning
* Kom og prøv taekwondo med Nørrebro Taekwondo Klub
* Streetbasket for alle med Stevnsgade Basket Ball
* Højtlæsning og bogloppemarked med 2200Godnathistorier
* Konkurrencer, bogsalg og kridtuddeling v. Nørrebro Bibliotek
* Koncert, parkour-workshops og åbent hus hos Be Free / TinyHouse
* RCYN kommer med deres kaffevogn
Kilde: Nørrebro Lokaludvalg