By Blågårds Apotek har ligget på Nørrebro i snart 144 år. Men såvel adressen som varerne på hylderne er skiftet gennem tiderne, og stedets historie byder både på pludselige dødsfald og en forbindelse til en af bydelens mest kendte BZ-begivenheder.
Der står stadig ‘Blågårds Apotek’ på facaden, selvom det efterhånden er 46 år siden, at man kunne købe hovedpinepiller og hostesaft i lokalerne. Det er dog stadig muligt at få dulmet hoved og hals, nu med levende musik og kølige drinks.
‘Blaagaards Apothek’ blev oprettet 15. februar 1876, hvor apoteker Theodor Petri fik bevilling til at drive apotek. Apotekets første lokaler lå i Korsgade 45.
Theodor Petri nåede desværre ikke selv at deltage i åbningen den 1. oktober 1877 – han døde nogle få måneder før apoteket slog dørene op, i en alder af 50.
Det blev derfor hans enke, den 17 år yngre Mathilde Marie Petri, der ved hjælp af bestyrere kom til at drive forretningen.
De næste 53 år stod Mathilde Petri i spidsen for Blågårds Apotek. Hun havde sin bolig i lejligheden over apoteket i Korsgade 45 og flyttede først i en sen alder til Frederiksberg, hvor hun døde den 9. september 1931.
Flytningen til Blågårdsgade
Efter fru Petri overtog apoteker Holger Christian Thaysen, og allerede året efter, i august 1932, flyttede han Blågårds Apotek til større lokaler på den nuværende adresse i Blågårdsgade 20.
Apoteker Thaysen overtog lokalerne i Blågårdsgade 20 efter urtekræmmer Axel Munthe, der havde haft sin købmandshandel her i næsten 30 år.
Thaysen drev Blågårds Apotek i mere end tyve år, han stoppede i 1953. Han blev efterfulgt af Marie Oxe, Anna Jensen og Apotekerforeningen, og den sidste apoteker blev Per Sølling. Blågårds Apotek lukkede som apoteksudsalg den 30. september 1973.
Fra 1974 og til i dag har lokalerne været brugt til forskellige beværtninger. Først restauranten ‘Kroteket’, derefter ‘Café Blågårds Apotek’, og siden 2017 har navnet været det gode, gamle ‘Blågårds Apotek’ – nu blot med nutidig retskrivning.
.
Har hjemme i ‘Klodsen’
Den ejendom, som Blågårds Apotek ligger i, stod færdig i 1902. Den store, pompøse bygning fik hurtigt øgenavnet ‘Klodsen’ – et navn, som den andelsboligforening, der i dag ejer ejendommen, har bibeholdt.
Husets bygherre var malermester Christian Jørgensen Wikke, og han valgte Aage Mathiesen som arkitekt. Et par år senere købte Mathiesen selv ejendommen.
Naboejendommen på Blågårds Plads er også tegnet af Aage Mathiesen, der var en af tidens helt store arkitekter.
Samtidig med opførelsen af de to ejendomme anlagde kommunen Blågårds Plads som en åben plads indrammet af lindetræer. Først i 1918 fik vi den plads, vi kender i dag, med Kai Nielsens skulpturer rundt om den forsænkede del af pladsen.
Fra apotek til Allotria
De lokaler, Blågårds Apotek forlod i Korsgade 45, blev indrettet til værtshus. ‘Apotek-Kroen’ blev den første beværtning, derefter kom ‘Nørrebros Landsby’, og til sidst ‘Allotria’.
Huset fik for evigt plads i Nørrebros historie, da det skulle rives ned i starten af 1980’erne.
Den 1. maj 1982 blev det besat af unge BZ’ere. Der blev oprettet kollektiver, og værtshuset ‘Allotria’ i stuen blev genåbnet. Stedet blev blandt andet spillested for punkmusik.
Den 11. januar 1983 skaffede politiet sig adgang til huset, men da var det tomt. BZ’erne havde forladt det via en hjemmegravet tunnel under Korsgade. Senere samme dag blev Allotria-huset revet ned.
