Mit Nørrebro
Blågårds Plads: Fra marker og slotspark til osende jernstøberi

Blågårds Plads: Fra marker og slotspark til osende jernstøberi

Først var der bønderne og landsbyboerne – siden kom kongefamilien, de lærerstuderende, teatergæsterne og fabriksarbejdere. Nørrebros mest kendte plads er med sin brogede fortid indbegrebet af den mangfoldighed, som hele bydelen i dag er kendt for.

Topfoto: Anker Heegaards Jernstøberi på Blågårds Plads. Bagerst Blågårdsgade. Ukendt fotograf, Københavns Museum. 

Blågårds Plads har en lang og begivenhedsrig historie. I tidernes morgen var her marker og enge, som tilhørte landsbyen Serridslev. Markerne blev til en smuk slotspark, siden kom et jernstøberi, og til sidst den populære plads, vi kender i dag. 

Blågård Slot, der har givet navn til pladsen og kvarteret, blev opført i starten af 1700-tallet af Frederik 4’s bror, Prins Carl. 

De første mange år fungerede det som lystslot med pavilloner og lysthuse i en kunstfærdig park. ‘Prins Carls Hauge’ var det officielle navn, men tagets blåglaserede teglsten gjorde, at slottet blev kaldt ‘Blågård’. 

Efter flere forskellige ejere blev Blågård i 1780 ombygget til klædemanufaktur, og fra 1791 blev det anvendt til landets første lærerseminarium, Blågårds Seminarium. 

.

Engelsk belejring og italiensk teater

Englændernes belejring af København i 1807 gik hårdt ud over det gamle slot og parken. De smukke gamle lindealléer blev fældet af de engelske soldater og brugt som brændsel. Slottet blev fra 1809 en tid brugt som lazaret. 

Fra 1815 blev Blågård delt op i mindre parceller og solgt. 

Hovedbygningen var nærmest en ruin, da bagermester Georg Scheer købte den og lod den ombygge til teater for italieneren Philippo Pettoletti.

Bygningen blev forhøjet og indrettet med en stor teatersal, og den 3. november 1828 kunne Blaagaard Theater slå dørene op.

Det holdt dog ikke mange år – natten mellem den 14. og 15. april 1833 brændte teaterbygningen, og blev aldrig genopført. 

Fra sommerbolig til jernstøberi

En noget længere levetid – ca. 70 år – fik det jernstøberi, som menes at have givet det omkringliggende kvarter tilnavnet ‘Den sorte firkant’.

I 1825 købte isenkræmmer Mathias Anker Heegaard en parcel af Blågårds jord, og året efter opførte han en sommerbolig og anlagde en have. Denne parcel er i dag Blågårds Plads.

I 1827 købte han tre parceller mere og fik derved rådighed over 5 tønder land. 

I oktober samme år ansøgte Heegaard kongen om privilegium til at anlægge en kuppelovn og et jernstøberi til fabrikation af kakkelovne, gryder, strygejern og mange andre ting af støbt jern. 

Bygningerne fik facade mod Blågårdsgade, og støberiet kom til at ligge på det areal, der i dag er Blågårds Plads. 

Mathias Heegaard var en driftig mand, så i 1836 startede han en fabrik for tilvirkning af tarmstrenge til musikinstrumenter. Fabrikationen medførte en så ulidelig stank, at myndighederne greb ind og forlangte virksomheden flyttet. Den blev nedlagt i 1838. 

Sønnerne og Den Sorte Firkant

Da Mathias Anker Heegaard døde i 1837, overtog hans to sønner, Christian August Heegaard og Steffen Peder Anker Heegaard. August blev leder af jernstøberiet, og Anker af den store isenkramforretning, der lå i Frederiksborggade. 

I 1848 blev isenkramforretningen bortforpagtet, og Anker overtog jernstøberiet, som nu fik navnet Anker Heegaard’s Jærnstøberi og Maskinfabrik. 

I 1857 overtog Anker Heegaard desuden et lerbrænderi i Blågårdsgade, hvor der blev fremstillet saltglaserede lerrør. Virksomheden var stærkt forurenende, og mange klager betød, at den efter en brand i 1872 flyttede. 

.

Jernstøberiet var også meget forurenende, og kvarteret var ofte plaget af den sorte røg fra de store skorstene. Derfor menes det også – som en af flere teorier – at være herfra, navnet ‘Den Sorte Firkant’ opstod. 

Samme år som indkøbet af lerbrænderiet blev virksomheden kraftigt udvidet, da Anker Heegaard købte statens jernstøberier og maskinfabrikker i Frederiksværk. Produktionen kom nu også til at omfatte damp, industri og landbrugsmaskiner. 

I forbindelse med 2. Slesvigske Krig i 1864 fik støberiet mange militære ordrer. Gammelt krigsmateriel skulle moderniseres, og der skulle produceredes kugler, bomber, granater og kanonlavetter i store mængder.

For at fremme sin virksomhed tog Heegaard initiativ til anlægge en havn i Frederiksværk. Den stod klar til indvielse i 1866, og nu kunne Heegaard sejle sine produkter direkte til sit store lager i Havnegade. 

Begyndelsen til enden

Omkring 1870 solgte Heegaard det meste af sit store grundareal i Blågårdskvarteret.

Grundene blev hurtigt bebygget, og snart lå jernstøberiet klemt inde mellem høje beboelsesejendomme.

Selv blev han boende i villaen ved støberiet indtil 1884, hvor han overdrog sin virksomhed til sønnerne Mathias Anker Heegaard, Louis Carl Heegaard, og svigersønnen Bjørn Stephensen. 

Jernstøberiet var i mange år en af de største virksomheder på Nørrebro, men også voldsomt forurenende.

Københavns Kommune opkøbte Heegaards Jernstøberi i 1898 med det formål at anlægge en plads og skabe lys og luft i det tætbebyggede kvarter.

Fabriksbygninger og villaen blev revet ned, og virksomheden flyttede først til Hillerødgade og senere til Frederiksværk. 

I 1918 blev fabrikken omdannet til aktieselskab, og i 1930 indgik den i De Forenede Jernstøberier. 

I 1902 anlagde kommunen Blågårds Plads som en åben grusbelagt plads indrammet af lindetræer.

Først i 1918 fik vi den plads, vi kender i dag, med billedhugger Kai Nielsens 22 granitskulpturer. 

ANKER HEEGAARD – forretningsmand, far og fængselsindsat

Steffen Peder Anker Heegaard, der stod i spidsen for jernstøberiet på Blågårds Plads i 36 år, blev født den 29. juli 1815 i København. 

Mellem 1839 og 1840 måtte han ti måneder i fængsel for underslæb, men han fortsatte sine forretningsaktiviteter efter løsladelsen. 

Han blev gift i Thisted den 14. september 1844 med Louise Christine Feilberg, med hvem han fik seks børn. 

I perioden 1868-1885 sad han i Københavns Borgerrepræsentation. 

Anker Heegaard havde et stort socialt engagement – her på Nørrebro skænkede han grunden til Marthahjemmet, der stadig ligger i Brohusgade. 

Han blev Ridder af Dannebrog 1869, Dannebrogsmand 1872 og etatsråd 1883. 

Anker Heegaard døde i København den 19. december 1893 og blev begravet på Assistens Kirkegård. Han deler gravsted med sin hustru og en datter. 

Related Articles

X