MN logo rgb web 300x77
Brand i restaurant Nihao Yao i Rantzausgade

Brand i restaurant Nihao Yao i Rantzausgade

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Lørdag eftermiddag opstod der brand i den taiwanesiske restaurant Nihao Yao i Rantzausgade. Ifølge brandvæsen og politi er ingen kommmet alvorligt til skade.

Opdateret kl. 16.45

To personer måtte midt på eftermiddagen lørdag reddes ud af restaurant Nihao Yao i Rantzausgade 52 på grund af en brand.

Hovedstadens Beredskab havde kl. 14.40 røgdykkerehold inde for at slukke branden, sørge for udluftning af trappe mv.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne personer, og kl. lidt i 15 blev branden erklæret for slukket. Ifølge en Twitter-update fra Hovedstadens Beredskabskab er et skadeservicefirma tilkaldt til at håndtere følgeskaderne efter branden.

Københavns Politi var også til stede, og Rantzausgade har været spærret af i begge ender.

Vagtchef ved Københavns Politi Jess Voldager bekræfter over for B.T., at de to personer, der var til stede på restauranten, da branden brød ud, straks blev tilset af tilstedeværende ambulancepersonale, og at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade..

Det er ifølge vagtchefen uvist, hvordan branden er opstået, og hvor længe politi og beredskab vil være på stedet for at sikre vidneforklaringer og tekniske beviser for at fastslå brandårsagen.

Nihao Yao oplyser lørdag eftermiddag på deres Facebookside, at de grundet branden vil have lukket på ubestemt tid.

Nihao Yao har ligget på adressen i Rantzausgade siden 2016.

De blev sidste år af det amerikanske magasin TimeOut hædret som et af de 12 bedste spisesteder i København, og så sent som i februar i år var de på dagbladet Politikens liste Ibyen Cheap Eats, hvor deres potstickers var med som et af Københavns 20 bedste måltider, der gør dig mæt for max 100 kroner.

Foto: Mit Nørrebro

Related Articles

X