Mit Nørrebro
Brorsons Kirke: fra Indre Mission til irakiske flygtninge

Brorsons Kirke: fra Indre Mission til irakiske flygtninge

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 8 måneder gammel
Den markante kirke i det gamle rabarberkvarter er i dag kendt som den musikalske og rummelige børne-og ungdomskirke, der gav husly til en gruppe irakiske flygtninge. Men inititativet til Brorsons Kirke blev i sin tid taget af Indre Mission, og kirken blev af vittige nørrebroere i sine første år omtalt som “2-øres kirken”.

Topfoto: Brorsons Kirke med jernbanen i forgrunden, hvor Den Grønne Sti/Nørrebroruten ligger i dag. Denne del af Nørrebro var skåret igennem af et jernbaneterræn frem til slutningen af 1920’erne/start 30’erne. Foto af ukendt fotograf, fra Det Kongelige Bibliotek.

På en trekantet grund mellem Rantzausgade og Jesper Brochmands Gade ligger den smukke Brorsons Kirke.

Med sine tykke mure, små vinduer, munkesten og granit kunne den markante bygning ligne noget fra middelalderen. Klokketårnet er en mindre separat bygning, og en dobbelt granittrappe fører op til kirkens hovedindgang.

Kirkens historie startede så småt i 1894.

Indre Mission havde startet en indsamling med det formål at opføre en kirke til minde om salmedigteren og biskoppen Hans Adolph Brorson (1694-1764). Der blev samlet penge ind i hele landet, og alle blev opfordret til at give en to-øre om ugen.

Det var endnu ikke besluttet, hvor kirken skulle ligge. Den første tanke var en Indre Missions Valgmenighedskirke i København, men Københavns Kirkefond bad om at få kirken bygget i Nordvestkvarteret, og det syntes alle var en god idé. (Rantzausgade hed indtil 1906 Nordvestvej, og området havde navn efter denne).

Jernbanen kørte bag om Brorsons Kirke hele vejen igennem der, hvor Nørrebroparken ligger i dag. Se også vores byvandring: Fra jernbane og sporvognsremise til park og kultur. Foto ukendt årstal og ukendt fotograf, Nationalmuseet.

.

Lockout forsinkede byggeriet

Der blev oprettet en lokal komité med Hellig Kors Kirkes kapellan, Vilhelm Kold, som formand.

Hellig Kors Kirkes menighedssamfund blev delt, og der stiftedes et særligt samfund for Nordvestkvarteret, som foreløbigt fik sit samlingssted på Marthahjemmet i Brohusgade.

Komitéen fortsatte indsamlingen, og i løbet af få år havde man de nødvendige midler. En grund blev erhvervet af Københavns Magistrat, og man fik arkitekt Thorvald Jørgensen til at udføre tegningerne til kirken.

15. september 1898 kunne Indre Missions formand, pastor Vilhelm Beck, lægge grundstenen til Brorsons Kirke.

Byggeriet blev en del forsinket, da den store lockout ramte landet 24. maj 1899. I mere end tre måneder lå byggeriet stille, men endelig, på Helligtrekonger den 6. januar 1901, kunne Sjællands biskop Thomas Skat Rørdam indvie kirken.

Vilhelm Kold blev kirkens første præst, en stilling han havde indtil 1927. “2-øres kirken”, som vittige nørrebroere ofte omtalte kirken, var de første år et kirkedistrikt under Hellig Kors sogn, men blev i 1905 et selvstændigt sogn.

.

Et sogn med druk, vold og sygdom

Samtidig oprettedes Brorsons Sogns egen menighedspleje med pastor Kold som formand. Menighedsplejen var der god brug for, da det var et sogn med udbredt fattigdom, druk, vold og sygdom.

Der blev ydet hjælp til brændsel, fødevarer og husleje. Mødrene kunne en gang om ugen få mælk til deres børn, og sognets gamle blev der også taget hånd om på forskellig vis.

For børn var der Søndagsskole, og senere fik man en afdeling af FDF, der eksisterer i kirken den dag i dag.

Bagsiden af Brorsons Kirke, efter at jernbanen blev nedlagt. Linoleumshuset, som man kan se i billedet til højre, blev opført i 1930-31. Foto fra Det Kongelige Bibliotek, ukendt fotograf og årstal.

Børn og unge har stadig en stor plads i Brorsons Kirke, der siden 1998 har fungeret som børne- og ungdomskirke med gudstjenester, koncerter og arrangementer, der er målrettet børn og unge.

Kirken er i dag en moderne sognekirke med stor fokus på  rytmisk musik. Orgel og kirkekor er skiftet ud med orkester og forsanger.

Kirkebandet Konnect spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger, og salmer fortolkes i nye arrangementer. Kirken har to fastansatte musikere: Esben Eyermann, bassist og kapelmester og Janne Mark, sanger, salmedigter og komponist.

Interiør af granit og graffiti

Kirkens oprindelige altertavle er malet af Poul Steffensen i 1903. I 2013 fik kirken dog en ny, midlertidig altertavle udført af den lokale graffitikunstner Brandon Lewis, der er kendt under kunstnernavnet Juse One. Denne altertavle sidder stadig i kirken her i 2021.

Glasmalerierne i korets tre vinduer er udført af Axel Hou, der også har udført dekorationerne i loftet. Axel Hou er i øvrigt manden bag altertavlen i en anden Nørrebro-kirke, nemlig Simeons Kirke i Sjællandsgade.

Den 64-armede lysekrone er tegnet af Erik Herløw i 1951.

Prædikestolen i granit er skabt i et samarbejde mellem billedhuggerne Carl Bonnesen, Siegfried Wagner og Anders Bundgaard.

Den midlertidige altertavle ‘God Is Love’ (som der står med kunstfærdige bogstaver på den midterste del af tavlen) af graffitikunstneren Brandon Lewis har hængt i kirken siden 2013. Til venstre i billedet kirkestolen, til højre ses døbefonten, som er lavet af kunstneren bag Gefionspringvandet, Anders Bundgaard. Foto: Brorsons Kirke.
Dekorationerne i loftet er udført af den danske maler Axel Hou, og Den 64-armede lysekrone er tegnet af arkitekt og designer Erik Herløw i 1951. Foto fra 2006 af Ib RasmussenWikimedia Commons.

Døbefonten er også hugget af Anders Bundgaard – den berømte kunstner, som også var manden bag Gefionspringvandet.

Kirkens orgel er et Busch-orgel fra 1901 med 16 stemmer. Det blev restaureret i 1974 af Frobenius og udvidet til 20 stemmer, men bliver ikke brugt mere.

I 1999 blev Brorsons Sogn sammenlagt med Hellig Kors Sogn og Blågårds Sogn, under navnet, Blågårdens Sogn. Det var det første fællessogn i Danmark.

Januar 2021 havde Blågårdens Sogn 11.943 indbyggere, af disse var 4.943 folkekirkemedlemmer.

Brorsons Kirke set fra Rantzausgade, marts 2021. Og ja, det er helt bevidst, at der ikke står “Hold håbet oppe” på banneret. Teksten refererer til titlen på en adventssalme af forfatter Dy Plambeck.

LANDSBERØMMELSEN: DE IRAKISKE FLYGTNINGE

Af Mette Trudsø

Med til den moderne historie om Brorsons Kirke hører de begivenheder, der fandt sted i 2009, og som gjorde kirken landskendt:

70 afviste irakiske asylansøgere søgte i foråret 2009 tilflugt i Brorsons Kirke. Det førte tre måneder senere til voldsomme sammenstød mellem politiet og et stort antal demonstranter.

Daværende sognepræst Per Ramsdal har tidligere fortalt Mit Nørrebros redaktør om den næstekærlighed, de lokale udviste i forbindelse med flygtningenes ophold i kirken:

“De lokale var helt overstrømmende, de kom med nybagte boller, legetøj til ungerne, alt muligt, helt fra starten af. Hele nærområdet bakkede 100% op,” erindrer han.

Da politiet efter tre måneder natten til 13. august 2009 ryddede kirken, deltog mange naboer i en sit-down demonstration foran kirkebygningen.

“Og bagefter, da de irakiske mænd var blevet arresteret, og kvinderne, børnene og de gamle gik rundt på må og få på gadehjørnerne, var der rigtig mange naboer, der tog dem med hjem i deres små lejligheder og lod dem sove der… det var helt vildt,” siger Per Ramsdal, der efter forløbet blev beskyldt af blandt andet et par ministre for at have overdramatiseret politiets rydning af kirken.

“Også her var der opbakning fra naboerne, der kom og stillede lys, støttebreve og gaver – fx et par bøger om frihed – på trappen ved min dør. Det var rigtig rart. Og når jeg kom gående ned ad gaden, selv et halvt år efter, lagde nogle af indvandrerdrengene hånden på hjertet som en gestus. De sagde ikke noget, men tog sig bare til hjertet. Det var helt vildt stærkt.”

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X