By Mennesket bag gravstenen: Hun lærte tidligt at stå på egne ben og blev kaldt alt fra yndefuld til fordærvet. Men hendes publikum – de elskede hende.
Charlotte Wiehe-Berény, balletdanserinde, skuespillerinde og sangerinde, 28. august 1865 – 4. september 1947.
Foto af gravsten, juli 2018: Poul-Erik Pløhn. Postkort: fotograf og årstal ukendt.
Den store danske kritiker Georg Brandes kaldte hende i sine erindringer for “en Sommerfugl i Menneskeskikkelse … en engel af Ynde”, mens skuespillerinden Betty Nansen kun kunne se “københavnsk Grønnegade-Fordærvelse, formummet som Pariser-Chic”.
Der var delte meninger om den københavnske balletdanserinde, skuespillerinde og sangerinde Charlotte Wiehe-Berény – men hendes publikum elskede hende.
Charlotte Wiehe-Berény blev født som Marie Charlotte Hansen i København 28. august 1865.
Hendes forældre var militærmusiker Jacob Julius Georg Hansen og modehandlerske Emma Cathinka Flor.
Hendes far døde, da hun var ganske lille. Sammen med sine syv søskende voksede hun op i Gammel Mønt, hvor moderen havde en hatteforretning. Butikken blev drevet med flid og dygtighed og var meget brugt af fruerne fra det københavnske borgerskab.
Moderen lærte sine døtre, at det var vigtigt, at kvinder lærte at stå på egne ben, så de kunne forsørge sig selv – en lærdom, som Charlotte tog til sig.
Charlotte viste tidligt anlæg for dans og kom ind ved Det Kongelige Teaters balletskole. Ved åbningsforestillingen i 1874 i det nyopførte teaterhus stod hun sammen med andre balletbørn på scenen som amorin.
Satirisk, pikant – og en smule sentimental
I 1881 sluttede hendes elevtid, og hun fik ansættelse ved teatret. Hun dansede flere vigtige partier i Bournonvillerepertoiret, men kom aldrig frem i første række.
Skuffelsen over dette fik hende i 1890 til at tage engagement ved Folketeatret, hvor hun til trods for en ret spinkel stemme fik et bragende gennembrud i operetten ‘Frøken Nitouche’.
På Folketeatret og det daværende teater Casino i Amaliegade spillede hun i de følgende år en række store operette- og lystspilroller.
Hun udviklede sig også til en dygtig visesangerinde med sans for det let satiriske, pikante og en smule sentimentale. Med sin graciøse fremtræden og store udstråling blev hun snart publikums yndling, selvom hun også kunne forarge det gode borgerskab med sin lidt frivole og kokette stil.
5. juni 1889, som 23-årig, blev hun gift med skuespiller Anton Vilhelm Wiehe. Ægteskabet blev opløst igen 10 år senere. Sammen med Anton Wiehe fik Charlotte sit eneste barn, sønnen Bent.
7. december 1899 giftede hun sig i København med den ungarske violinist og komponist Henri Berény. Ægteskabet blev opløst i 1920, men den 6. august 1929, kort før hendes 64 års fødselsdag, blev de gift igen på Københavns Rådhus.
På jagt efter lykken i Paris
I 1900 forlod hun, sammen med Henri Berény, Danmark for at søge lykken i Paris.
Under Verdensudstillingen 1900 debuterede hun på på Théâtre des Auteurs Gais og bosatte sig i Paris. Hun var meddirektør og førstekraft ved boulevardscenen Théâtre des Capucines i Paris, hvortil ægtefællen komponerede musikken til en række operetter.
Siden turnerede hun med sit lette, lyse pariser-repertoire i Europa og Amerika og gæstespillede i København bl.a. på Det ny Teater i 1910 og på Casino i 1913. Alle steder med stor succes.
Under 1. Verdenskrig fik hun af den franske stat konfiskeret sine ejendele på grund af sit ægteskab med en ungarer.
Under 2. Verdenskrig flyttede hun tilbage til København, hvor hun i 1940 medvirkede i ‘Axel i den syvende himmel’ på Det Ny Teater.
I 1941 optrådte hun med viser på fransk, engelsk, tysk og dansk ved en galla-matiné på Stærekassen til fordel for trængende landsmænd i Frankrig og Belgien. Hun medvirkede også i Charlottenlund-revyen ‘Vi går i Arken’ i 1943 på Charlottenlund Teater (Over Stalden), hvor hun bl.a. sang ‘Måske kan det ske i Paris’.
Charlotte Wiehe-Berény skrev i 1929 sine erindringer ‘Fra Gammel Mønt til den store Verden’.
Hun modtog i 1940 den danske fortjenstmedalje ‘Ingenio et arti (For ånd og kunst).
Charlotte Wiehe Berény døde den 4. september 1947 på Skodsborg Badesanatorium. Hun deler gravstedet på Assistens Kirkegård med sine forældre og to brødre.
Til venstre Charlotte Wiehe-Berény med Henri Berény, som hun var gift med ad to omgange. Til højre poserer den selvstændige kvinde – der levede, til hun blev 82 – alene.
