MN logo rgb web 300x77
Hans Tavsens Gades Skole: Da rødderne gik i skole på dødningeknogler

Hans Tavsens Gades Skole: Da rødderne gik i skole på dødningeknogler

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 5 år gammel
I anledning af skolelederskiftet på Blågård Skole fortæller vi historien om livet i den gamle skolebygning, fra dengang den stadig husede Hans Tavsens Gades Skole.

Fra 1880 til 1900 steg befolkningstallet på Nørrebro voldsomt – fra ca. 50.000 til over 100.000. Der var derfor brug for flere skoler, og den opgave blev pålagt Københavns Kommunes stadsarkitekt, Ludvig Fenger. 

Han blev manden bag 14 af kommunens skoler, en af dem var Hans Tavsens Gades Skole. Skolen blev indviet i 1903 som Hans Tavsens Gades Friskole. 

Et stykke af Assistens Kirkegård var blevet inddraget til byggeriet, og man sagde derfor, at skolen var bygget oven på “dødningeknogler”. 

Man overførte elever fra Husumgades Skole, som ved samme lejlighed blev betalingsskole. På den måde fik man samlet de fine elever i Husumgade og rødderne i Hans Tavsens Gade. 

Løs fletning, kongebesøg og jomfrufødsel

Hvordan livet var på skolen i starten af 1900-tallet kan vist bedst beskrives af en af de gamle elever, Marie Jensen, født 1894. Fru Jensen skriver i sine erindringer til Københavns Stadsarkiv: 

“På den skole var der også noget, der gjorde dybt indtryk på mig. I 4. klasse (jeg gik i skole fra 1.-6.) havde vi regning i sidste time. Der var bomstille. Da kom lærerinden farende med en lineal. Hvad barnet havde gjort, aner jeg ikke. Men lærerinden brækkede hendes fingre helt bagover og slog hende med kanten af linealen, så pigen skreg af smerte, hun for op på bænken og råbte ‘nu kan det minsandten være nok’. Hun tog fat i lærerindens frisure og rev hendes løse fletning af. Lærerinden var lamslået, vi børn også, men Karla sprang over borde og bænke, til sit hjem. Dagen derpå var der opgør på inspektørens kontor med Karlas mor og lærerinden.” 

Marie Jensen betegner dog skolen som en god skole, hvor eleverne til fulde lærte at regne, stave og skrive, og hun havde også gode minder derfra: 

“En dag skulle vi alle over i gymnastiksalen. Skuespillerinden fru Oda Nielsen ville komme og optræde for os. I mine øjne lignede hun en eventyrprinsesse, hun sang børnesange og læste eventyr, det var en oplevelse, vi børn talte længe om,” skriver hun og fortsætter:

“Det næste var (sidste år jeg gik i skole), da Kong Frederik d. 8. sammen med prinsesserne Dagmar og Thyra samt prins Gustav besøgte skolen. Min klasse var i skolekøkkenet (noget helt nyt dengang), vi havde alle fået udleveret rene kapper, forklæder og grydelapper og ordre til at neje, når døren gik op, da der ville komme meget fornemme gæster. Køkkenet var i arbejde, mit bestod i at bage teboller og da de var færdige, skulle jeg gå rundt og byde kongen med følge. Da jeg kom til skoledirektør Sophus Bauditz, så han strengt på mig og sagde ‘byder du ikke din konge først?’ Jeg rødmede dybt og svarede ‘han har fået’”. 

Hun nød også både dansk- og sangtimerne – og så var der naturhistorie:

“Der var også et naturhistorieværelse. Det var spændende med alle de udstoppede dyr. Men det bedste var, da vi en dag skulle med skolen i Zoologisk Have; nej, hvor var det morsomt at se alle de dyr, vi havde hørt og læst om. Det var en ordentlig spadseretur fra Hans Tausensgade til Zoo. Vi skulle have madpakke med. Dem spiste vi i Korups Have, hvor Frk. Bruun gav sodavand til hele klassen, det var en herlig dag.” 

Også geografi og historie var populært hos Marie Jensen – religion knap så meget:

“I religion havde vi en lærerinde, tør og kedelig, det var i 7. klasse, vi var alle i 14 års-alderen og – det var december, hun fortalte om Jesu fødsel, at Jomfru Maria var undfanget af Helligånden. Da rejste en pige sig op og sagde: ‘nej frøken, den tror jeg ikke på’. Lærerinden blev blussende rød i hovedet, sendte hende et strengt blik og sagde ‘skam dig’.” 

Besættelse, sammenlægninger og grønne fremtidsplaner

I 1915 ophørte skellet mellem friskoler og betalingsskoler, og skolen skiftede navn til Hans Tavsens Gades Skole. 

Den 1. april 1945 blev skolen, som de fleste af Nørrebros skoler, beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, som benyttede den til at huse tyske flygtninge. De tyske flygtninge forlod skolen den 30. august 1945. 

I 1984 lukkede naboskolen, Kapelvejens Skole, og eleverne herfra blev flyttet til Hans Tavsens Gades Skole, som skiftede navn til Blågårdskolen. 

I 2008 blev skolen sammenlagt med Hellig Kors Skole under navnet Blågård Skole. 

Her i 2019 står skolen foran en helhedsrenovering og en udvidelse fra tre til fire spor, samtidig med at den gamle bygning bliver centrum i et omfattende byrums- og klimatilpasningsprojekt for Hans Tavsens Park, Blågård Skole og Korsgade, der forventes at stå færdigt i 2023.


Det fremtidige regnvandsbyrum i området mellem Blågård Skoles bygninger på begge sider af Hans Tavsens Gade. Foto/illustration: Beauty and the Bit/SLA

Related Articles

X