By Rådmandsgades Skoles tre første inspektører var henholdsvis en filosof, en forfatter og en løjtnant, og spanskrøret sad løst hos flere af lærerne.
Den eneste af Nørrebros gamle kommunale skoler, der har fået lov til at beholde sit navn, er Rådmandsgades Skole.
Skolen blev indviet som friskole den 24. august 1889. Eleverne blev overflyttet fra Prinsesse Charlotte Gades Skole, som samtidig blev betalingsskole.
Skolens første inspektør var cand. phil. Peter Georg Bohr.
Fra 1892 og til 1902 hed inspektøren Ingvor Bondesen. Han var ved siden af skolearbejdet en flittig forfatter – hans gravsted er velbevaret på Assistens Kirkegård.
Niels Christian Damgaard Geleff, som var løjtnant i Københavns Borgervæbning, var skolens inspektør fra 1902 til 1914, hvorefter han blev inspektør på Stevnsgades Skole.
Ikke alle mindes skoletiden fra den periode med glæde – en gammel elev, Espen Espensen (f. 1898), skriver i sine erindringer til Københavns Stadsarkiv:
“Min skolegang foregik i Rådmandsgades Skole. Vi elever var en blanding af godt og ondt, men det var lærerne for den sags skyld også. Spanskrøret hang jo løst og blev flittigt brugt, både i tide og utide. Jeg mindes en lærer, hvis opførsel, overfor os børn, kan fylde mig med væmmelse, men heldigvis også enkelte jeg mindes med taknemmelighed.”
Om en geografilærer mindes Espen Espensen:
“Kunne vi ikke lektien, blev vi kaldt op og skulle lægge os over en skammel og fik så 3 slag over halen med spanskrøret. Denne lærer løftede sig helt op på tæerne, og strakte armen med kæppen højt op i luften, for at slagene skulle blive så effektive som muligt. Når man betænker, at det var børn på en 9-10 år med et par tynde lærredsbukser på, kan man godt kalde det brutalt at straffe på den måde.”
1. august 1967 var det slut med slå eleverne. Afskaffelsen af revselsesretten – det såkaldte spanskrørs-cirkulære – trådte i kraft, og herefter var det forbudt for lærere at afstraffe eleverne korporligt.
Beslaglagt af tyskerne
Den 1. april 1945 blev skolen beslaglagt af de tyske besættelsestropper, som benyttede den til at huse tyske flygtninge. Eleverne blev undervist i midlertidige lokaler indtil december 1945, hvor man flyttede til Stevnsgades Skole.
Rådmandsgades Skole genåbnede den 2. april 1946.
Der er i årenes løb kommet nye tilbygninger, og i 2015 gennemgik skolen en større renovering. Man fik nyt varmesystem, ventilation og nye vinduer i alle klasselokaler.
Skolen fik i 2001 en afdeling i Heimdalsgade, her holder de ældste klasser til. Bygningen, der ligger ud til Superkilen, er en ombygget brødfabrik, der er indrettet med store lyse lokaler. I stueetagen har eleverne egne skabe, og i kantinen på 1. sal er der mulighed for at spille bordtennis, bordfodbold og andre spil.
T.v. Rådmandsgades Skole set fra skolegården i 1897. Foto: Sophus Juncker-Jensen, Københavns Stadsarkiv. T.h. skolen set fra Mimersgade, februar 2019. Foto: Poul-Erik Pløhn.
S
