Mit Nørrebro
8. marts: Da sygeplejerskerne fik deres eget hus på Nørrebro

8. marts: Da sygeplejerskerne fik deres eget hus på Nørrebro

For lige godt 100 år siden gjorde en stærk kvinde i spidsen for Dansk Sygeplejeråd sig til fortaler for ideen om at skabe gode boliger for pensionerede sygeplejersker. Den dag i dag kan resultatet stadig ses her på Nørrebro i form af Sygeplejerskernes Hus.

Topfoto: Sygeplejerskernes Hus set mod Sjællandsgade. I forgrunden det område i De Gamles By, der i dag kaldes Nordpolen.

Mellem Sjællandsgade og Fensmarkgade, ud mod Tagensvej, ligger Sygeplejerskernes Hus.

Den smukke ejendom er – i modsætning til mange af kvarterets store, lukkede karréer – åben mod syd, så alle lejligheder kan få mest mulig sol og luft og ikke mindst en dejlig udsigt over ‘Nordpolen’, det grønne område i den nordlige del af De Gamles By.

Sygeplejerskernes Hus stod færdigt i 1932, men planerne om at bygge nogle gode og billige lejligheder til sygeplejerskerne startede allerede i slutningen af 1919.

Der var stort behov for gode og billige boliger til de ældre sygeplejersker. De var som regel enlige, fordi en sygeplejerske ikke måtte arbejde på hospitalet, hvis hun var gift. Desuden havde mange pligt til at bo på hospitalet, indtil de gik på pension. Når tiden så var inde til at forlade arbejdsmarkedet, havde de levet på hospitalet, siden de var elever, og de fleste havde ikke nogen steder at flytte hen. 

På Dansk Sygeplejeråds generalforsamling i december 1919 var formanden Henny Tscherning fortaler for, at der skulle skabes nogle gode boliger for sygeplejerskerne, når de gik på pension.

Det blev besluttet, at der skulle bygges en ejendom for enlige sygeplejersker, og at det skulle ske i form af et andelsselskab. Planen var, at der skulle søges offentlige tilskud, men det krævede, at de fremtidige beboere skulle indbetale deres andele, inden myndighederne kunne støtte byggeriet.

Overskredet frist

De andele, der skulle betales, var fra 1.000 til 2.000 kroner – et beløb, kun de færreste sygeplejerske kunne betale. Den 1. marts 1920 var fristen for at tegne andele overskredet, og der var langt fra nok, der havde meldt sig. Mange tvivlede på, at huset nogensinde ville blive bygget.

I 1924 lykkedes det Dansk Sygeplejeråd at erhverve en byggegrund på hjørnet af Tagensvej og Fensmarkgade. Sporvognslinje 10 gik lige til døren, og de fleste af byens hospitaler lå lige i nærheden: Rigshospitalet, Blegdamshospitalet, Bispebjerg Hospital, Militærhospitalet med flere.

Herefter lå planerne stille i nogle år. Efter 1. verdenskrig var økonomien i samfundet dårlig, og sygeplejerskernes løn var lav. Dansk Sygeplejeråd ville afvente bedre tider, inden man gik videre med byggeplanerne.

.

Endelig, i 1929, bevilgede Statsboligfonden 350.000 kroner til byggeriet. Der manglede dog stadig 100.000 kroner, så Dansk Sygeplejeråds nye formand Charlotte Munck appellerede til medlemmerne om økonomisk støtte. Det lykkedes at samle de nødvendige penge, og den 5. december 1930 blev grundstenen til det nye hus lagt.

Indenrigsminister Bertel Dahlgaard og borgmester Peder Hedebol var til stede, og Charlotte Munck talte. Den tidligere formand og initiativtageren til byggeriet, Henny Tscherning, murede grundstenen ind.

Det var ikke en hvilken som helst mursten, men en sten fra Københavns Kommunehospital, hvor de første faglærte sygeplejersker var blevet uddannet. Henny Tscherning var selv en af de første.

Topmoderne byggeri

Husets arkitekt var Louis Hygom, og det var en topmoderne ejendom, sygeplejerskerne fik.

De to sidefløje var indrettet med gennemgående korridorer, som alle lejligheder vendte ud til. Den midterste fløj var indrettet med traditionelle trappegange med de større lejligheder og kontorlokaler.

Der var 150 etværelses lejligheder med en sovealkove, tekøkken og WC med brus, 8 etværelses med kammer, 42 toværelses og 6 treværelses lejligheder. I alt 206 lejligheder. Alle lejligheder havde nedstyrtningsskakt, varmt vand, centralvarme og hustelefon til ejendommens portner.

Derudover var der elevatorer, en badeanstalt, et vaskeri med tørreskabe, et fællesbibliotek og en butik. Der var også en restaurant, hvor husets beboere og andre kunne indtage deres måltider.

5. sal var indrettet med gæsteværelser til brug for sygeplejersker fra provinsen, der havde ærinde i København. Også de var forsynet med en hustelefon, så man kunne ringe ned i restauranten og bestille sin mad, der blev bragt op med en madelevator.

.

Den 28. maj 1932 blev husets flag hejst for første gang. Beboerne var flyttet ind, og Sygeplejerskernes Hus blev indviet i overværelse af Christian X, dronning Alexandrine og prinsesse Thyra.

Charlotte Munck talte som Dansk Sygeplejeråds formand, mens Henny Tscherning havde måttet melde afbud på grund af sygdom.

To måneder efter indvielsen, den 28. juli 1932, døde Charlotte Munck, og kort tid efter, den 6. august 1932, døde Henny Tscherning. Det var et chok for hele Dansk Sygeplejeråd, der her havde mistet to store førerskikkelser.

For at mindes de afdøde formænd, der begge havde en stor del af æren for opførelsen af Sygeplejerskernes Hus, blev to bronzeplader opsat på en mur i haven ved Sygeplejerskernes Hus og under en højtidelighed afsløret den 5. juni 1934.

.

Siden 1981 har PKA (Pensionskassen for Sygeplejersker), stået for drift og vedligeholdelse af ejendommen.

Efter en renovering i 1989 har ejendommen i dag 130 lejemål. En del af stueetagen er udlejet som kontor, og tagetagen i en af fløjene er indrettet til kollegieværelser.

Bygningen har for nyligt fået skiftet omkring 1.100 vinduer. De gamle vinduer levede ikke længere op til nutidens krav om lydisolering og energi. Sygeplejerskernes Hus er bevaringsværdig i klasse to, det blev derfor pålagt fra kommunen, at den håndværksmæssige og arkitektoniske stil blev bevaret, og at de nye vinduer skulle ligne de gamle.

Kilde: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, der også har stillet de sort/hvide billeder til rådighed.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X