MN logo rgb web 300x77
Danmarks største afrikanske festival aflyser årets udgave

Danmarks største afrikanske festival aflyser årets udgave

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Couleur Café, der til juni skulle have været afholdt i kulturhuset Union og på og omkring Skt. Hans Torv, aflyses grundet coronavirus og vender først tilbage i 2021.

Foto: Jacob Crawfurd

70 organisationer, enkeltpersoner og afro-danske virksomheder, en lang række frivillige og forventet op mod 6.000 gæster må undvære den 18. udgave af landets største afrikanske festival, Couleur Café.

Arrangørerne havde ellers efter eget udsagn “indtil videre holdt vejret i håb om at det kunne lade sig gøre at gennemføre”, men har fuld forståelse for regeringens beslutning om at forbyde festivaler og store arrangementer foreløbigt til på den anden side af sommerferien.

Den gratis musik- og kulturfestival skulle have fundet sted 6. juni i kulturhuset Union samt i området ved Nørre Allé, Skt. Hans Torv og Skt. Johannes Kirke. 

“I den nuværende situation mener vi desværre, det vil være umuligt for os at satse på en ny dato senere i år. Vi har i stedet valgt at flytte energien og alle planer til en endnu bedre festivaldag i starten af juni 2021. Til den tid er grænserne forhåbentlig også åbne, så vi igen kan præsentere gode musikere fra både Danmark og det store udland,” skriver Jacob Crawfurd i en pressemeddelelse på vegne af festivalen, der primært er baseret på frivilliges indsats.

“Blandt andet derfor er vi heldigvis ikke i direkte økonomiske vanskeligheder i forbindelse med aflysningen, men det er naturligvis en stor skuffelse for os alle, der hvert år lægger mange kræfter i projektet,” siger Jacob Crawfurd og fortsætter:

“En lang række gode bands, solister og dansegrupper havde set frem til at optræde på festivalen. De er særligt hårdt ramt, da de reelt har fået ALT aflyst helt frem til efteråret.

Sidste år blev Couleur Café besøgt af op mod 6.000 mennesker, og vi ved ,at rigtig mange vil blive kede af aflysningen. Ingen tvivl om at trommer, dans og hygge i solen er hvad de fleste af os længes voldsomt efter lige nu.”

Related Articles

X