Mit Nørrebro
De Gamles By: fra fattigdom og druk til byoase og børneleg

De Gamles By: fra fattigdom og druk til byoase og børneleg

Fattiglemmer, fodboldspillere, drukkenbolte, handelsmænd, kunstnere – og sågar en enkelt nationalbankchef. Det område af Nørrebro, der for 100 år siden fik navnet De Gamles By, har gennem tiderne været hjem for en stor og broget flok beboere. 

Netop i år er det 100 år siden, at De Gamles By blev oprettet, og meget er sket i det område, der omkranses af Guldbergsgade, Sjællandsgade, Tagensvej, Nørre Allé og Møllegade. 

Beslutningen om at oprette De Gamles By blev truffet af Borgerrepræsentationen 18. april 1918 og gennemført pr. 1. april 1919. På det tidspunkt omfattede De Gamles By et alderdomshjem i Guldbergsgade og det tidligere Almindelig Hospital på Nørre Allé. 

I tilknytning til området opførte Københavns Kommune en række boliger for pensionister, Guldbergs Have. Boligerne ved Sjællandsgade og Guldbergsgade blev taget i brug den l. maj 1937 og havde 237 lejligheder til ægtepar og 294 lejligheder til enlige. 

Mange nye bygninger er siden kommet til, og de gamle er blevet moderniseret. 

Indgangsbygningen til De Gamles By på Nørre Allé er en af dem, der har fået lov at blive stående. T.v.: 1925. Foto: Peter Elfelt. Københavns Stadsarkiv. T.h.: Oktober 2019. Foto: Poul-Erik Pløhn. // Topfotoet af bænkhyggen er også fra ca. 1925 og taget af Peter Elfelt.

Adskillige børneinstitutioner findes i dag på området, og masser af børn fra resten af bydelen bruger ByOasen, den bemandede legeplads, hvor de kommer tæt på kaniner, geder, høns og andre dyr og kan få jord under neglene i de 15 små kolonihaver, der engang blev brugt af alderdomshjemmets beboere. 

De mange nye bygninger har medført, at en del af det oprindelige parkanlæg er skrumpet ind. Tilbage er det område ved Tagensvej, der i dag bliver kaldt ’Nordpolen’. Her findes mange gamle træer – nogle af dem flere hundrede år. 

Der har været lokalt pres for at bevare Nordpolen og undgå yderligere byggeri på området, men hvor det første ser ud til at lykkes, har kommunen stadig planer at bygge en ny folkeskole med tilhørende idrætshal og det ligeledes nye Center for Diabetes. En ny helhedsplan for De Gamles By ligger lige nu i offentlig høring frem til 16. december 2019.

Læs om indholdet af helhedsplanen her: Lokalt ønske blev hørt: Fremtiden bliver grønnere i De Gamles By

Bygninger planlagt som tvangsarbejdsanstalt

De gamle bygninger i området rummer spændende historier, der rækker endnu længere tilbage end oprettelsen af De Gamles By:

Da man gik i gang med opførelsen af de bygninger på Nørre Allé, der i dag er en del af De Gamles By, var de tænkt som en helt ny tvangsarbejdsanstalt, der skulle afløse den gamle Ladegård ved Ladegårdsåen (i dag Åboulevard). 

Opførelsen af disse bygninger fandt sted i årene 1885-92, arkitekten var Vilhelm Petersen. 

Ladegårdslemmerne blev imidlertid snydt for de fine nye bygninger, da byens styre traf beslutning om i stedet at overflytte patienterne fra Almindelig Hospital i Amaliegade til Nørre Allé. 

Almindelig Hospital, eller ’Almindeligheden’, som det blev kaldt, havde siden 1769 fungeret som en stiftelse for fattige. Der var plads til ca. 700 mænd og kvinder, de fleste var gamle, invalider og svagelige. Siden fik man en stor hospitalsafdeling, som var til stor gavn bl.a. under englændernes bombardement i 1807 og den store koleraepidemi i 1853. 

Men hospitalsafdelingen på Almindelig Hospital blev nedlagt i 1863, da Kommunehospitalet åbnede, og bygningerne i Amaliegade fungerede derefter kun som fattiggård. 

Loven om alderdomsunderstøttelse

I 1891 kom loven om alderdomsunderstøttelse, og året efter indførtes statstilskud til sygekasserne. Nu kunne gamle og syge få en offentlig hjælp, som ikke var fattighjælp.

Frem til 1891 var al offentlig hjælp, fattighjælp. For de fleste var det en ydmygelse at modtage fattighjælp. Man mistede sine borgerlige rettigheder, bl.a. valgret, og kunne anbringes på fattiggården eller sættes til tvangsarbejde. 

Loven betød, at Københavns Kommune ikke længere kunne sætte gamle borgere, der ikke længere kunne klare sig selv, på fattiggården – man var nødt til at oprette alderdomshjem. 

Den 14. december 1892 var den københavnske presse inviteret til at se ’Den nye Almindelighed’ på Nørre Allé. Avisen Social-Demokraten (mange år senere kendt som dagbladet Aktuelt) skrev efterfølgende: 

“Sygehuset var både moderne og velindrettet med rigelig plads til ca. 500 lemmer”– og videre:

“I en afdeling var indrettet plejeafdeling for lemmer, der havde behov for speciel kost og pleje. I en særlig bygning var indrettet nogle sygeceller, hvor lemmer, hvis støjende adfærd og druk generede andre lemmer, kunne være.” 

Brændevin i pæglemål

Ebba Christensen, født 1894, var som barn nabo til ’Almindeligheden’ og skrev i sine erindringer til Københavns Stadsarkiv: 

“Om torsdagen havde ’de gamle’ på ’Almindeligheden’ udgangstilladelse. For manges vedkommende gik turen direkte hen til cigarforretningen i vor ejendom, hvis indehaver var min daværende venindes forældre. Her har jeg tit overværet at lommepengene, som de gamle fik udbetalt på udgangsdagen, blev omsat i brændevin. Forretningens indehaver, fik travlt med at måle brændevin af i pæglemål og hælde på ’lommelærkerne’.

Der var om torsdagen meget tiggeri ved dørene, for når ’lommelærken’ var tømt, så prøvede nogle at tigge så mange ører sammen, så flasken kunne blive fyldt på ny. Mange gange har drengene fra gården lempet en gammel mand, som var segnet om i kæferten, på en trækvogn og kørt ham det korte stykke vej ad Nørre Allé og afleveret ham til vagten i porten til ’Almindeligheden’. For drengene var det en mægtig spændende oplevelse hver gang, men for ’den gamle’ har det vel ikke været så godt.” 

Københavns Alderdomshjem i Guldbergsgade – den bygning, der i dag rummer LGTB-plejehjemmet ’Slottet’ – åbnede 1. oktober 1901 i en nyopført bygning. De første beboere kom fra kommunens midlertidige alderdomshjem ’Frelseren – og Nikolaj alderdomshjem’ på Christianshavn. 

“Husfællerne” på alderdomshjemmet og “Fattiglemmerne” fra Almindeligt Hospital var skarpt adskilt, indtil ’Almindeligheden’ flyttede lemmerne til den nedlagte Sankt Johannes Stiftelsens bygninger i Ryesgade – de skiftede senere navn til Plejehjemmet Nørre Hospital og er i dag kendt som plejehjemmet Sølund. 

T.v.: Opholdsstue, t.v.: alderdomshjemmet ved Guldbergsgade, begge fotos ca. 1925. Fotos: Peter Elfelt. Københavns Stadsarkiv. 

Gartneri og bohemeliv på Nordpolen

De Gamles Bys i dag grønne område Nordpolen har sin helt egen historie: 

Fra omkring 1853 lå her et større landsted ved navn ’Godthaab’. Den store villa med tilhørende have dækkede hele det område, der nu kaldes Nordpolen, og mange af de gamle træer, vi kan se her, stammer sandsynligvis fra den gamle ejendoms have. 

Villaens adresse var dengang Nørre Allé 49, matrikelnummer 159 A. 

Blandt matriklens ejere kan nævnes: 

Chef i Nationalbanken, Henning Frederik Feilberg – han købte grunden, der dengang var en lod af Nørre Fælled, i 1817. 

Senere ejere var høker Jens Andersen Nordskov, møller Frederik Ferdinand Hansen og fra 1853 rebslagermester Andreas Jørgensen Richardt. 

Rebslagermester Richardt fik opført ejendommen, der bestod af villa, lade, stald, svinesti, hønsehus, spindebod og tjærehus. 

I 1872 købte handelsgartner Christian Andreas Bonnesen ejendommen og indrettede gartneri. 

Tolv år senere, i 1884, overtog Københavns Kommune ejendommen, der blev lejet ud. 31 personer havde deres bolig her i 1885, blandt dem kunstmaleren Ludvig Carl Lehmann. 

På Ludvig Boths tegning fra 1884 ser vi de bygninger, der lå ca. hvor ‘Nordpolen’ ligger i dag. Til venstre Nørre Allé med Sankt Johannes Kirke bagerst. Søen i forgrunden lå på Nørre Fælled, hvor Universitetsbiblioteket ligger i dag. Tagensvej var endnu ikke anlagt på dette sted, det blev den først i 1899. Det Kongelige Bibliotek. 

En anden kendt kunstmaler, norske Henrik Lund, boede til leje i villaen fra 1904 til 1909 og malede flere billeder med motiver fra den store, idylliske have. 

Villaen var allerede på dette tidspunkt dømt til nedrivning, men fik lov at stå i mange år. Kunstnere, forfattere og bohemer havde et slags fristed her, når de opholdt sig i København. Kunstmalerne Niels Hansen og Edvard Munch samt forfattere som Hans Jæger og Carl Hjernøe kom her. 

For fodboldfans skal vi lige have med, at den gamle hæderkronede boldklub B.93 havde sit første klublokale på villaens førstesal i årene 1893-97. Klubben havde tre små stuer og køkken, og derudover havde man adgang til haven, hvor et lille, overgroet lysthus var til stor glæde for medlemmerne. Den månedlige husleje var 10 kroner. 

Omkring 1920 blev huset revet ned, og grunden blev en del af De Gamles By. 

Den nordlige del af De Gamles By, ‘Nordpolen’ ved Tagensvej, og et af de gamle træer, som bl.a. Miljøpunkt Nørrebro har kæmpet for at bevare. Foto, oktober 2019: Poul-Erik Pløhn. 

Kom til møde om helhedsplanen for De Gamles By

Det foreliggende forslag til en helhedsplan for De Gamles By er udarbejdet i første halvår af 2019 i et samarbejde mellem lokalområdet, Københavns Kommune og organisationer som Københavns Ældreråd, Danmarks Naturfredningsforening og Nørrebro Lokaludvalg.

Helhedsplanen er i offentlig høring frem til 16. december 2019, og i den forbindelse holder Københavns Kommune og Miljøpunkt Nørrebro et offentligt møde:

Tirsdag den 26. november 2019 kl. 17.00-18.30
I Festsalen i De Gamles by
Edit Rohdes Vej 4A/4B

Læs om indholdet af helhedsplanen her: Lokalt ønske blev hørt: Fremtiden bliver grønnere i De Gamles By

Se den offentlige høring her

Related Articles

X