Mit Nørrebro

At spille eller ikke at spille – det er spørgsmålet

At spille eller ikke at spille – det er spørgsmålet

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel

Ugens Nørrebro-joke, den defekte basketballbane ved Jagtvej, skulle nu være fikset  – det absurde nettag er ifølge kommunen blevet fjernet.

Har du også trukket mere på smilebåndet – eller måske rystet lidt mere på hovedet – end normalt i den forgangne uge?

Så skyldes det måske den let bizarre video fra DGI Storkøbenhavn, der viste, hvor helt og aldeles ubrugelig den ellers spritnye basketballbane på Jagtvej ved Den Grønne Sti var:

Grundet et net over boldbanen (ja, du læste rigtigt …) kunne det ikke lade sig gøre at skyde på mål udefra.

Nu skulle det famøse nettag ifølge TV 2 Lorry være fjernet fra banen, så den nye bane igen kan tages i brug – og denne gang virke.

Der er også rapporteret en række andre problemer med den nye bane, men dem regner kommunen med at få klaret i en kommende dialog med DGI og Streetbasketball København.

“Vores fokus har været at få problemet løst, så der kan spilles basketball på banen. Og her var den hurtigste måde at fjerne nettaget,” skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til TV 2 Lorry.

“Nu fortsætter vi vores dialog med både Streetbasketball København og DGI i den kommende tid, så vi kan få banen indrettet på en måde, der skaber mest mulig gavn og glæde i lokalområdet og for brugerne af banen,” skriver forvaltningen.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X