Mit Nørrebro
Den Grønne Boulevard – visionen, der er kommet et skridt nærmere

Den Grønne Boulevard – visionen, der er kommet et skridt nærmere

Et flertal af partierne på Københavns Rådhus har i budgetaftalen for næste år vedtaget at bruge 5 mio. kr. på at undersøge muligheden for at grave Åboulevard og H.C. Andersens Boulevard ned, så der kan skabes en grøn boulevard fra Bispeengbuen til Langebro. Visionen om Den Grønne Boulevard blev oprindeligt lanceret af Miljøpunkt Nørrebro, og vi genudgiver her centerleder Anders Jørn Jensens beskrivelse af projektet fra Magasinet KBH i maj 2017 sammen med en opdatering på den aktuelle status.

Topillustration: Som del af den Den Grønne Boulevard får H.C. Andersens Boulevard bedre plads til bynatur, cykler og måske en letbane. Men pladsen kan også være til ny byudvikling, som for eksempel at omslutte Rådhuspladsen med byggeri. Illustration: Tredje Natur.

Læs Anders Jørn Jensens efterskrift om den aktuelle status i september 2020 nederst i artiklen

Hos Miljøpunkt Nørrebro har vi i flere år arbejdet med forslag til en Åboulevard-tunnel og Ladegårds Å-projektet om at genåbne åen og føre trafikken ned under jorden.

Det blev klart for os, at projektet ikke var ambitiøst nok. Det var uhensigtsmæssigt, at der skulle komme en biltunnel op af jorden lige før Rådhuspladsen, for det ville øge trængslen i Indre By. Og så viste Åboulevard-tunnellen sig at være umulig at finansiere, blandt andet fordi projektet var for afgrænset til en brugerbetalingsløsning.

Derfor foreslår vi Den Grønne Boulevard som et projekt med langt større sammenhæng og værdi – både som trafikinfrastruktur og som blå-grønt byrum. Og vi fremlægger denne vision til diskussion nu, da vores by står over for vigtige beslutninger om fremtidens infrastruktur.

Den Grønne Boulevard løber hele vejen gennem vores hovedstad fra Bispeengen til Christianshavns Vold i stedet for den 8-sporede vej, der i dag slanger sig gennem vores kvarterer og lige forbi Rådhuset. Det fem kilometer lange forløb har fået sit navn efter de boulevarder der er i dag: Åboulevard, H.C. Andersens Boulevard og Amager Boulevard.

Den regnbuefarvede korridor på kortet herunder viser, hvordan projektet kan binde de eksisterende grønne byrum sammen i en blå-grøn infrastruktur. Den Grønne Boulevard med Ladegårdsåen en del af vejen skal være rygraden, der binder de eksisterende tværgående blå-grønne bælter sammen på langs – Grøndalsparken, den grønne cykelsti, Søerne, havnen og voldanlæggene – så vi får en slags fiskeskelet-formet infrastruktur. Den skal bruges til at dyr og mennesker kan bevæge sig rundt i byen i sunde og klimatilpassede byrum.

Intet alternativ til tunnel

For at gøre det muligt at lave Den Grønne Boulevard skal der etableres en trafik-infrastruktur under Boulevarden – en Underboulevard-tunnel – hvor bilerne og lastbilerne kan køre. Den nye trafik-infrastruktur under jorden vil være mere effektiv og ren end den kraftige trængsel og forurening der skabes i dag. Som miljøorganisation er vi ikke specielt glade for biltunneller, men lige netop på Den Grønne Boulevard vil der altid være så meget trafik, at vi ikke tror på en løsning uden en biltunnel.

Os bekendt er der ikke fremlagt et realistisk alternativ til en biltunnel. De scenarier der er lavet om Havnetunnellen, i Trængselskommissionen og om selvkørende biler viser alle, at der vil være 90.000 biler på H.C. Andersens Boulevard om 20 år. Så selv med elbiler, selvkørende biler og store investeringer i offentlig transport og infrastruktur, så vil Boulevard-strækket stadig være en massiv barriere gennem byen, som vi ikke kan være tjent med.

Hovedstaden er hverken Odense eller Århus og man kan ikke bare lukke H.C. Andersens Boulevard uden en erstatning. Husk på at den er eneste større vej mellem Brokvartererne, Indre By og Amager og at alene Amager har lige så mange indbyggere som Århus! Så når nogen kommer med de lette løsninger og siger “bilerne ud af byen”, så siger de i virkeligheden også, at vi skal leve med 90.000 biler på Boulevard-strækket i al fremtid.

Øverst en begrønnet H.C. Andersens Boulevard med ny indgang til Tivoli, nederst et snit af tunnellens centrale forløb.

Mere plads på overfladen

Vi har tænkt meget over at projektet ikke skal ”skabe” mere trafik (induceret trafik). Derfor foreslår vi, at man laver et p-hus under Rådhuspladsen, hvor der ikke er mulighed for at køre op i byen. Til gengæld skal der være direkte indgang til Metroen. Man kan så fjerne tilsvarende antal p-pladser i City og komme et langt stykke mod en bilfri middelalderby.

Vi foreslår også, at der skal være brugerbetaling af tunnelen og at gennemkørende trafik på overfladen forbydes. Så sikrer vi også, at flest muligt er med til at betale for bil-tunnelen. Det vil give mere plads på overfladen til byrum, cyklisme og offentlig transport – for eksempel en letbane fra Ring 3 til Amager over Rådhuspladsen.

Der kan også byudvikles på nogle af arealerne, for boligbehovet er enormt i byen og jo tættere vi bor, des mere bæredygtigt kan det blive. Vi synes det kunne være spændende at bygge Rådhuspladsen ”færdig”, så den er omsluttet af byggeri ligesom forlægget i Siena. I dag er Rådhuspladsen underligt udefineret og utryg, blandt andet fordi den er helt åben ud til en 8-sporet vej.

Med eller uden havnetunnellen

Projektet kan sammenkobles med Østlig Ringvej/Havnetunnellen, hvis den bliver til noget (det var der flertal for i Folketinget, da vi lavede visionsoplægget). Det har fået mange til at anklage os for at støtte Havnetunnellen, men det gør vi ikke. Vi har dog en holdning om, at når Havnetunnellen undersøges, så bør man se på en fremtidssikring, så der kan tilkobles en Underboulevard-tunnel. For ellers vil Den Grønne Boulevard reelt være død.

Vi mener, at man kan se på at fremtidssikre Havnetunnellen og samtidig undgå at lave en opkørsel på Amager Fælled ved at se på de to ting i sammenhæng (som på kortet herover). Det har vi skrevet til Transportministeren, at vi ønsker at få med i forundersøgelserne, som er ved at starte op. Hvis han ikke vil det, så bliver Underboulevard-tunnel og Havnetunnelen naturligt konkurrerende projekter, for det er urealistisk at lave begge dele hver for sig.

Underboulevard kan sandsynligvis finansieres ved brugerbetaling, byudvikling og muligvis ved at indregne mer-provenu fra ejendomsskatter i projektet (ligesom man gør i Ørestad med Metroen). Selv om projektet lige nu kan virke utopisk, så peger de overordnede tendenser og Københavns placering i storbykonkurrencen på, at vi ikke vil have en otte-sporet vej med massiv trængsel forbi Rådhuspladsen om 20 år. Københavns komparative fordele er mobilitet og livability og dette projekt har rigeligt af begge dele.

Visionsoplægget er udarbejdet af Anders Jensen, Centerleder hos Miljøpunkt Nørrebro, sammen med forskellige interessenter og fagpersoner. Skitse-illustrationerne er af Tredje Natur.

Følg med på miljoe-noerrebro.dk

Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH

EFTERSKRIFT af Anders Jørn Jensen 4. september 2020

Det er sjovt at genbesøge dette projekt. Nogle ting har ændret sig, men meget er præcis det samme.

Da projektet var oppe sidst, var det tænkt som et konstruktivt med- eller modspil til Østlig Ringvej, som skulle være betalingsvej. Østlig Ringvej har nu ændret sig til at være en vej til lufthavnen, som ikke skal være betalingsvej. Det er ikke kendt, hvordan eller hvem der skal betale den vej.

Jeg mener stadig, at en tunnel under byen – ’Underboulevarden’ – kan være betalingsvej. Der er langt bedre trafikalt grundlag for brugerbetaling her end med Østlig Ringvej. Det kan laves sådan, at betalingen fortrinsvis opkræves ved kørsel oppe i byen, med en mindre betaling for at køre i ’Underboulevard’. På den måde ’skubbes’ trafikken ned under jorden. 

CO2-udledning er blevet helt centralt. Derfor er det vigtigt, at man fjerner mindst lige så mange vejbaner på overfladen, som man bygger under jorden. Underboulevard vil være en slags ringvej – bare under jorden og dermed kortere! Det vil give mere effektiv kørsel uden kø og forurening. Med nye typer beton mener jeg godt, at den kan blive CO2-neutral.

Hvis vi skal lave trafikøer i hele byen, vil det give god mening med en tunnel til at samle de store trafikstrømme. Det har en række grønne organisationer været inde på her

Related Articles

X