Mit Nørrebro
Den sejlivede stereotyp om Nørrebro: “I har altid været de farlige”

Den sejlivede stereotyp om Nørrebro: “I har altid været de farlige”

1 år efter urolighederne: Rasmus Paludan gjorde ikke noget nyt, da han sidste år valgte Nørrebro som skueplads for sine provokerende demonstrationer. Fortællingen om “det farlige Nørrebro” har nemlig eksisteret hele vejen gennem bydelens historie, siger professor og forfatter til bog om Nørrebros indvandringshistorie Garbi Schmidt.

Fotocollage: Billedet til venstre er taget til en beboerarrangeret fredsdemo på Blågårds Plads 16. april 2019 – to dage efter urolighederne i forbindelse med Paludans besøg i bydelen. Billedet til højre er fra Antifascistisk Aktions demo ’Bloker racisterne!’ 13. december 2019. Der står “antimuslimer ud af vores kvarter” på banneret. Begge fotos: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Man kunne næsten høre et dybt, kollektivt suk drage gennem Nørrebros befolkning sent om eftermiddagen den 14. april 2019. 

Lederen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, skulle oprindeligt have afholdt en demonstration i Mjølnerparken, men på grund af en bileksplosion i området var demonstrationen blevet flyttet til Blågårds Plads.

Og nu var det gået galt. Fyrværkeri og kanonslag, plastikstole og brosten føg gennem luften, og der var bål i gaderne. Den samlede danske verdenspresse rapporterede om et Nørrebro i brand. 

Og det var derfor, vi sukkede –  og vel at mærke af frustration, ikke af lettelse. 

Ikke alene var det nørrebroernes gader, bygninger, cykler og biler, der blev raseret – også af udefrakommende – oven i det vidste vi erfaringsmæssigt, at hele bydelen nu igen skulle lægge ryg til beskyldninger og ører til den kendte sang om, at “Nørrebro er tabt”.

Og nej, det er ikke bare noget, vi bilder os ind: Nørrebro er blevet castet som den slemme dreng i Danmarksklassen. Og sådan har det altid været, siger forfatteren til bogen ’ Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010’, Garbi Schmidt.

“Det er en del af en længere historie, der ikke startede med Paludan. Bare inden for de seneste 20 år har du haft fx Pernille Vermund og Pia Kjærsgaard, som har trukket Nørrebro frem som skræmmeeksempel på en bydel, som er ’tabt’, og en Moses Hansen, der er gået gennem gaderne med sit trækors, fordi han også mente, at Nørrebro var forpestet,” siger Garbi Schmidt, der er professor i kultur og sprogmødestudier på Roskilde Universitet og har såvel en ph.d i islamologi fra Lunds Universitet som en filosofisk doktorgrad om Nørrebros indvandringshistorie.

Farlig, uregerlig og anarkistisk siden fødslen

Stereotypen om Nørrebro har faktisk rødder endnu længere tilbage, helt fra da bydelen for alvor blev etableret i sidste halvdel af 1800-tallet.

“Historien om Nørrebro som noget, der er farligt og uregerligt og anarkistisk – og noget, som du skulle holde dig fra – har du fra starten af. Beskrivelser i den historiske litteratur angiver Nørrebro som et forkert sted, man skulle passe på – som at hvis man fx bevægede sig fra Indre By ud på Nørrebro, så skulle man være glad, hvis man kom tilbage igen,” fortæller Garbi Schmidt.

Det er denne historisk forankrede holdning, som Garbi Schmidt mener, at politikere og andre med politiske budskaber har brugt og bruger helt bevidst – både før og efter, at indvandrere fra årtusindeskiftet overhovedet kom til at spille en rolle i den offentlige debat:

“Nørrebro er blevet stedet, hvor man kan agitere sin sag – om det er arbejderbevægelsen, som er gået op ad Nørrebrogade på et tidspunkt, hvor det borgerlige Danmark syntes, at det var møgubehageligt, eller Hizb-Ut Tahrir, som går der under Muhammedkrisen, eller hvad det nu måtte være – byrummet på Nørrebro bliver virkelig brugt politisk. Af forskellige aktører fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj. Og sådan har det altid været.”

Den effektive forsimpling

Når man bevidst går efter at bruge byrummet Nørrebro på en provokerende måde, som folk reagerer imod, har man samtidig en tendens til at sortere alt det andet, som bydelen også er, fra, fordi det ikke passer ind, siger professoren.

“Det er jo ikke mennesker, der bor på Nørrebro, vel? Nørrebro er blevet en fortælling, der bliver reproduceret og brugt som politisk redskab til noget andet. Det er jo et forsimplet budskab, men det er netop forsimplingen, der gør det megaeffektivt, fordi vi har nemmere ved at forholde os til stereotyper” forklarer hun.

Paludan har altså ifølge Garbi Schmidt også brugt fortællingen om Nørrebro til noget andet, nemlig den nationale indvandrerdebat.

“Så på sin vis gør han ikke noget nyt. Jo, han er drønprovokerende og gør nogle ting, der er dybt ubehagelige, men han taler ind i en måde at gøre ting på, som er sket flere gange før. Så kan det godt være, han brænder koraner af, mens Moses Hansen gik rundt med korset –  begge dele handler jo om at bruge nogle symboler i det her byrum, som bliver anvendt provokerende eller bliver gjort bevidst provokerende,” siger hun.

Se styrken i stereotypen

Men hvad kan man så gøre for at ændre på fortællingen, på stereotypen om Nørrebro, når den nu er blevet så fastgroet, som den er?

“Umiddelbart tror jeg, at man skal anerkende, at der jo netop er en styrke i stereotyper, som ikke kun kan bruges politisk af eksterne, men selvfølgelig også internt. Stereotypen om Nørrebro er jo ikke kun dårlig – den er også noget, man kan sælge, og som gør, at folk synes, det er sjovt at komme på Nørrebro,” siger Garbi Schmidt og fortsætter:

“Men hvis man gerne vil gøre op med stereotypen, skal man netop insistere på, at der er andre historier om Nørrebro, at der også er fx børnefamilierne og dele af Nørrebro, hvor der edderfileme kan være kedeligt. Nørrebro har været fortalt som et arbejderkvarter, men der har godt nok også boet andre på Nørrebro end kun arbejdere – fra præster til ansatte inden for statens administration – også rent historisk set. Så det er spørgsmålet om at se på historien og fremhæve mangfoldigheden i alt.”

Vil du gerne læse alle de andre historier om Nørrebro – og ikke kun dem, der passer ind i stereotypen? Så kan du kvit og frit få sendt Mit Nørrebros artikler til din indbakke ved at tilmelde dig lige her.

Dagen efter urolighederne 14. april 2019 bragte Mit Nørrebro i øvrigt en række smukke, sjove, skæve og helt hverdagsagtige billeder fra bydelen – netop for at vise, at Nørrebro også rummer mange andre historier. Dem kan du se lige her.

Related Articles

X