Mit Nørrebro
Den Sorte Firkants aktivistiske hjerte: 50 år med Folkets Hus og Park

Den Sorte Firkants aktivistiske hjerte: 50 år med Folkets Hus og Park

Gennem et halvt århundrede har det oprindeligt slumstormede Folkets Hus holdt stand mod kommunens byggeplaner, gadekampe med politiet og en periode med bandedominans. Læs hele husets historie her.

Topfoto: Folkets Hus september 2021. Foto: Lars Vibild, larsvibild.dk

De fleste dage er her fredeligt. Tidligt om morgenen ligger der ofte en eller flere hjemløse og sover i deres soveposer i parken, og i løbet af dagen – især ved fyraftenstide – sidder folk rundt omkring på bjælker, græs og borde-bænkesæt og nyder en snak og kop kaffe eller en øl direkte af flasken eller dåsen.

Men med jævne mellemrum er Folkets Hus og Folkets Park stadig centrum, start- eller slutpunkt for diverse demonstrationer – fx 1. maj, Nørrebro Pride, demonstrationer mod fremmedhad eller markeringen af årsdagen for Ungdomshusets fald.

Det går såmænd også for det meste fredeligt for sig, hvis man med ’fred’ mener ’fraværet af aggressive og/eller voldelige optrin’ – men selvfølgelig kan det både høres og mærkes i de omkringliggende gader, at nu er der atter gang i den i Den Sorte Firkants aktivistiske hjerte.

Folkets Hus og Folkets Park kan begge fejre 50 års jubilæum i år. Folkets Park blev anlagt af lokale beboere den 1. maj 1971, og 12. september samme år blev en tidligere fabriksbygning i “slumstormet” og derved reddet fra nedrivning. Huset har siden fungeret som Folkets Hus.

Saneringsmodent slum

Forud for den aktivistiske overtagelse af huset i Stengade 50 foregik en voldsom sanering af kvarteret, der var præget af tæt beboelse og slumlignende forhold.

I Stengade blev ejendommene fra nr. 52 til 44 revet ned, de ulige numre i Prins Jørgens Gade forsvandt, og senere kom turen til husene nr. 19 til 25 i Griffenfeldsgade.

Ejendommen i Stengade 52 var opført i 1870 og blev i 1877 overtaget af Københavns Bagerlaug, der havde en stiftelse for gamle bagersvende. Her var 38 lejligheder med to værelser og 8 med ét værelse.

De andre sanerede ejendomme var alle fra slutningen af 1800-tallet. Der var i mange tilfælde tale om 5-6 etagers ejendomme, der var dårligt eller slet ikke vedligeholdt. Små lejligheder med toilet på trappen eller i gården. Det var tætte karreer med anden og tredje baggård, og der var mange brandfarlige korridorejendomme.

Kommunens plan var at skabe et nyt kvarter med moderne faciliteter og boliger, og allerede i 1967 blev der vedtaget en sanerings- og nybygningsplan for området.

.

Skeptiske beboere

Beboerne i kvarteret var dog noget skeptiske over for politikerne og frygtede, at de nye boliger ville blive for dyre. Det blev da også kun et fåtal, der flyttede ind i de nye boliger, der blev bygget – langt de fleste måtte forlade kvarteret.

Om etableringen af Folkets Park har Magasinet Kbh efterfølgende skrevet (i en artikel om den seneste renovering af Folkets Park i 2014):

“Folkets Park opstod i 1971 under saneringen af Den Sorte Firkant, da slumstormere besatte byggetomten efter en nedrevet bolig, inden kommunen kunne nå at bygge en ny. Folkets Hus blev oprettet samme år i en ubrugt bygning i kanten af parken. Træer og planter hentede de lokale fra kolonihaver, og brosten og mursten fra saneringsarbejdet i området blev blandt andet genanvendt i belægningen foran Folkets Hus. Det var på alle måder en park grundlagt af og for folket.”

Den voldsomme sanering, hvor hele kvarterer blev jævnet med jorden, vakte harme hos mange af de lokale beboere, og adskillige sammenstød med politiet endte i deciderede gadekampe.

Specielt huskes kampen om ’Byggeren’ på hjørnet af Stengade og Baggesensgade, hvor kampklædt politi i 1980 ryddede området og erklærede kvarteret i undtagelsestilstand.

Folkets Park og Folkets Hus blev der ikke rørt ved i den ombæring.

.

Mødet mellem forskellige miljøer

En af slumstormerne, Ellen, har til bogen ’Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010’ fortalt følgende om besættelsen af Folkets Hus i 1971:

“[Besættelsen af huset] var midlertidig, men man [Københavns Kommune] gav alligevel penge til det, så vi kunne lave badeværelser nede i kælderen. I nogle af værelserne var loftet faldet helt sammen. Det var kæmpe, kæmpe arbejde. Men det jeg syntes var sjovt ved det… var den måde, beboerne blev glade for os på,” siger hun og fortsætter:

“Vi kom med langt hår, bare fødder, ingen BH – det var fuldstændig uhørt. Vi talte et sprog, som ingen derinde kunne forstå. Fordi man var fra nogle helt andre miljøer, havde anderledes tøj, et helt andet normsæt, vi kom og spillede Bob Dylan ud af vinduerne – og så blev vi alligevel taget rigtig godt imod. Fordi de så, at vi ville knokle,” fortæller Ellen til bogen, der er skrevet af professor i Kultur-og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet Garbi Schmidt.

Folkets Hus blev indrettet som selvstyrende beboerhus og blev et samlingspunkt for Nørrebros beboere. Her blev dannet grupper omkring mange forskellige aktiviteter, bl.a. musik og teater.

Fra skumle buskadser til officiel park

Parken fik i mange år stort set lov til at passe sig selv og blev et sted med vildtvoksende skumle buskadser, brændende olietønder og hashpushere, og mange ville nok mene, at det dengang ikke var det mest trygge sted i kvarteret.

Københavns Kommune havde da også stadig planer om at udbygge arealet med boliger, men i december 2003 vedtog Borgerrepræsentationen en ny lokalplan, hvori Folkets Park blev udlagt til “offentlig rekreativ brug med parkkarakter”.

Hermed blev grunden lagt for at udvikle et nyt projekt for parken, som blev renoveret i 2008 gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune og Folkets Park Initiativet. De lokale brugere skulle fortsat stå for vedligeholdelse af parken, kommunen skulle slå græsplænerne.

Parken blev, som beskrevet i Magasinet KBH, renoveret igen i 2014.

Som der beskrives på Folkets Hus’ egen hjemmeside, gennemgik også selve huset i 2012-2013 en større renovering efter mange års heftigt brug af den gamle fabriksbygning.

“I forbindelse med renoveringen fik huset blandt andet nye vinduer, gulve, branddøre, toiletter og elinstallationer. Derudover er huset blevet malet og har fået flere nye møbler,” som husets brugere skriver.

.

Bandedominans og midlertidig lukning

I 2013 indtrådte Folkets Hus i Fonden De Åbne Rum, der drives af advokat Knud Foldschack, som bl.a. også er kendt for sin involvering i Ungdomshuset og Christiania.

Og i maj 2017 besluttede Københavns Politi – under stor national medieomtale – at lukke Folkets Hus midlertidigt ned, fordi de vurderede, at bandemedlemmer fra Loyal to Familia i praksis havde overtaget meget af styringen med stedet.

“Det er samtidig Københavns Politis indtryk, at husets øvrige beboere føler sig intimiderede af persongruppen med direkte eller indirekte tilknytning til grupperingen LTF, og at de øvrige brugere derfor ikke anvender huset i samme omfang som tidligere,” lød det i en skrivelse fra politiet til politikerne i kultur- og fritidsudvalget i København.

11 måneder senere kom Københavns Politi dog til den konklusion, at det igen var sikkert at åbne Folkets Hus, og det skete 1. juni 2018.

Frivillige kræfter fortsætter kampen

I dag drives huset af frivillige kræfter, og der holdes jævnligt fællesmøder, hvor det besluttes, hvordan huset skal drives.

Huset er inddelt i bl.a. en café, forsamlingssal – hvor der fx afholdes folkekøkken, seminarer og fester – og et sportsrum, hvor der dyrkes sportsgrene som Yoga, Tai Chi og dans.

Folkets Hus indgår i dag i et område, der trods store protester rent faktisk blev gennemsaneret, hvorfor Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende med nye karréer, større lejligheder og store grønne gårdanlæg.

Dette medførte også en udskiftning i befolkningen, og i dag er Indre Nørrebro som bekendt et sammensat kvarter fsva. beboersammensætning, holdninger og præferencer.

Men midt i det livlige kultur- og restaurationsliv med caféer, spillesteder, restauranter og små specialbutikker ligger stadig både Folkets Hus og Folkets Park.

Kampen fortsætter.

.

GADERNE OMKRING FOLKETS HUS

Griffenfeldsgade, Stengade og Prins Jørgens Gade er tre gamle gader på Indre Nørrebro med hver deres historie.

Griffenfeldsgade blev navngivet 1879 efter rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld. Indtil 1879 hed gaden Parcelvej, da den førte hen til forskellige parceller, der var udstykket fra kaptajn Bangerts ejendom ’Solitude’.

Stengade gik fra Korsgade til Baggesensgade – det sidste stykke ud til Nørrebrogade hed indtil 1927 Nørrebrostræde. Stengade fik sandsynligvis sit navn efter boghandler og forlægger Christian Steen, der var ejer af nogle ejendomme på stedet. Christian Christensen Steenbroen, som var hans oprindelige navn, var født i Steenbroen i Vendsyssel og kom til København i 1807.

Prins Jørgens Gade blev navngivet efter Frederik den Tredjes søn, prins Jørgen, som ved ægteskab blev den engelske dronning Annes prinsgemal. Gaden hed oprindeligt Louisegade, opkaldt efter Louise Christine Feilberg der var gift med Anker Heegaard, grundlæggeren af det jernstøberi, som lå ved den nuværende Blågårds Plads.

I dag har de tre gamle gader det til fælles, at de i 50 år har omkranset Folkets Park og Folkets Hus.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X