MN logo rgb web 300x77
“Det er jo helt fantastisk”: Nyt Nørrebro-initiativ får millionbeløb

“Det er jo helt fantastisk”: Nyt Nørrebro-initiativ får millionbeløb

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Fodboldklubben Nørrebro United og den ghettostemplede boligforening AKB Lundtoftegade har netop fået tilsagn om 5,5 millioner kroner fra Realdania til nyt projekt, der forener boldspil og integration.

Vi starter lige med en hemmelighed:

Du behøver ikke være interesseret i fodbold for at læse denne artikel. 

For det her handler ikke (kun) om fodbold. Det handler om byrum. Det handler om måden, vi er sammen på. Det handler om integration. Og det handler om, hvordan to af Nørrebros mest ukuelige aktører er ved at opfinde noget helt nyt til først og fremmest vores bydel, men med tiden forhåbentlig også til hele resten af byens – og mange andre byers – bedste.

Initiativet hedder ’Nørrebro samles på banen’, og det har netop modtaget 5,5 millioner kr. af Realdania og Lokale og Anlægsfondens pulje ’Fælles Rum’.

Og hvad går det så ud på?

Okay, hvis du nogensinde på noget tidspunkt af dit liv har befundet dig i et alment boligområde, kender du det: 

Boldburet. Det lille, lukkede rum med det høje hegn, der i almenbyggeriets velmenende barndom passede ind i filosofien om, at man som beboer skulle kunne leve et godt fritidsliv fra vugge til grav i de almene boligområder. 

Kigger man på disse boldbure i dag, er de dog typisk endt som isolerede enheder, der ikke opfordrer til det mindste samvær med omverdenen, og som derfor holder forældre, mindre søskende og nybegyndere udenfor.

Og det er det, som ’Nørrebro samles på banen’ gør op med: 

Vores lokale idrætsforening Nørrebro United flytter simpelthen en del af deres træning ud i tre af bydelens almene baggårde, hvis boldbure i den forbindelse ombygges til åbne boldspilstorve, der inviterer til samvær og interaktion med såvel de øvrige beboere som med folk udefra.

Flagskibsprojektet i Lundtoftegade. Alle tre boldspilstorve bliver nedsænkede med kunstgræs og et omgivende varieret terræn til uformelt ophold – blandt andet på specialdesignede trætribuner, der både kan bruges som siddepladser og til opbevaring af grej. Illustration: Kragh & Berglund Landskabsarkitekter.

Boldspilstorvene slår således to fluer med ét smæk: de er med til at kompensere for de manglende idrætsfaciliteter på Nørrebro – Nørrebro United har p.t. 500 børn under 15 år på venteliste – og børnene i de almene boligforeninger får bedre mulighed for at blive en del af foreningslivet.

“Det er jo helt fantastisk, ikke alene for fodbolden, men også for lokalområderne, at vi på den her måde kan lave løsninger, hvor den organiserede aktivitet bliver tænkt ind sammen med andre aktiviteter. Byen bliver mere og mere presset på plads, og derfor er der behov for arealer, der kan noget mere end det, de kan i dag,” siger en begejstret formand for Nørrebro United Flemming Jensen om tilsagnet om de 5,5 millioner puljekroner.

Flagskibsbanen kommer til at ligge i AKBs afdeling i Lundtoftegade, som har været stærkt involveret i udviklingen af det nye byrumskoncept. De to øvrige boldspilstorve bliver anlagt i henholdsvis Thorsparken og FSB Ågården.

“Vi havde et samarbejde, der fungerede i Lundtoftegade, hvor vi fornemmede, hvor børnene var henne, og hvor vi var kommet tæt på dem. Og så var det ikke en lang proces at omlægge arealet. Vi har valgt at lave projektet, hvor det gav mening, og hvor det var muligt,” forklarer Flemming Jensen.

Baner skal bryde de lukkede økosystemer

Set på den helt store bane skal projektet være med til bryde den oprindeligt tilsigtede tendens til, at almene boligbyggerier fremstår som isolerede økosystemer – en tendens, som i dag er under hård politisk beskydning for at skabe såkaldte parallelsamfund. 

En undersøgelse fra Københavns Kommune har tidligere vist, at børns gennemsnitlige mobilitetsradius for fritidsliv – altså hvor langt væk fra hjemmet børn bevæger sig for at deltage i fritidsaktiviteter – er 300 meter. For børn og unge med udsat baggrund er den tilsvarende radius blot 50 meter.

Luftfoto, hvor det nye boldspilstorv i Lundtoftegade er tegnet ind, som det vil se ud, når det står færdigt. På det indsatte kort over Nørrebro ses placeringerne af de tre kommende boldspilstorve og deres respektive 300 meters radius. Illustration: Kragh & Berglund Landskabsarkitekter.

Derfor er det også håbet og intentionen, at konceptet med de små boldspilstorve senere kan gennemføres flere andre steder i bydelen.

I jagten på flere idrætsfaciliteter har Nørrebro United kortlagt Nørrebros eksisterende boldbure og fundet i alt 35. Knap halvdelen – 15 – af dem kan efter klubbens vurdering blive til idrætstorve og vil kunne dække næsten hele Nørrebros areal.

Nørrebro United arbejder derudover sammen med boldklubber i de andre brokvarterer samt Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune under navnet ’Brobold’, som tænkes ind i boligforliget 2020. 

Det kan betyde, at ikke bare Nørrebro, men resten af København også får flere idrætstorve. 

Fra Lundtoftegade til hele Danmark

Ultimativt kan koncept, strategier, proces og elementer fra ’Nørrebro samles på banen’ udbredes til hele Danmark, når samarbejdspartnerne har gjort sig deres erfaringer her i bydelen.

Også derfor er det vigtigt for Flemming Jensen at understrege, at et projekt som dette ikke kan løftes af idrætsorganisationerne alene:

“Vores samarbejdspartnere er utroligt vigtige for os. Vi tror på, at det at lave samarbejder på tværs på Nørrebro er vejen til at komme videre med nogle problemstillinger og skabe løsninger. Men vi anerkender også, at det er meget tidskrævende. Demokrati tager tid, og vi skal fx ikke kloge os på beboerne i Lundtoftegade – de ved selv meget mere om, hvad der virker for dem,” siger han.

Og hvad siger beboerne i Lundtoftegade så?

“Vi er helt enormt glade,” siger beboerformand Søren-Emil Schütt.

“Vi har samarbejdet med Nørrebro United i halvandet år, og vi har en rigtig stor tillid til hinanden. Vi er helt enige i, at når lokale aktører går sammen om at løse lokale problematikker, så giver det stærkere løsninger,” siger beboerformanden.

Han erkender, at nogle af beboerne i starten var bange for, at boligforeningens områder ville blive overrendt af hujende fodboldspillere.  

Men undervejs i udviklingsprocessen mødte beboerne en masse mennesker – både andre beboere og folk udefra – som de ikke kendte på forhånd, så allerede der viste projektet sit potentiale for nye måder at være sammen på, fortæller Søren-Emil Schütt.

“Og så har vi jo kunnet se, hvordan boldspillet skaber liv og glæde og får vores unger ind i forpligtende fællesskaber. Så det er en win-win for alle,” siger beboerformanden.

Idrætstorvet i Lundtoftegade vil blive belyst af en installation med stemningsbelysning. Funktionsbelysningen på selve banen vil bestå af LED-belysning og programmeres, så det slukkes og tændes på tidspunkter, der passer med Nørrebro Uniteds spilletider og beboernes døgnrytme. Illustration: Kragh & Berglund Landskabsarkitekter.

Topfoto: Klaus Sletting for DBU

Fakta om ’Nørrebro mødes på banen’

• Projektet er udviklet af Nørrebro United og AKB Lundtoftegade i samarbejde med andre almene boligforeninger, Realdania, Lokale og Anlægsfonden og arkitekterne Kragh & Berglund.

• Flagskibsbanen kommer til at ligge i AKBs afdeling i Lundtoftegade. De to øvrige boldspilstorve bliver anlagt i henholdsvis Thorsparken mellem Thorsgade og Allersgade på Ydre Nørrebro og i FSB Ågårdens afdeling beliggende i firkanten mellem Rantzausgade, Åboulevard og de to sidegader Jægergade og Brohusgade. 

• Projektet koster i alt knap 11 millioner at gennemføre. Realdania og Lokale og Anlægsfonden har netop bevilget halvdelen af midlerne, altså 5,5 millioner kroner, fra puljen Fælles Rum. Den anden halvdel kommer fra blandt andre de almene boligforeninger, Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og NØBU-Fonden (Nørrebros Børne- og Ungdomskomité). 

• Nørrebro United har p.t. 2.034 medlemmer – og 500 unge under 15 år på venteliste. Klubben drives af 215 frivillige. Det er den klub i Danmark, der er vokset mest de seneste 10 år.

• Nørrebro United arbejder sammen med boldklubber i de andre brokvarterer og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune under navnet Brobold, som tænkes ind i boligforliget 2020. Det kan betyde, at ikke bare Nørrebro, men resten af København også får flere idrætstorve. Det er herudover håbet, koncept, strategier, proces og elementer fra ’Nørrebro samles på banen’ kan udbredes til hele Danmark.

Kilder: Skitseprojektet ’Nørrebro samles på banen’ og Nørrebro United.

Related Articles

X