By Efter at beboere og erhvervsdrivende i halvandet årti har ventet på omlægningen af Rantzausgade, er der med få dages varsel rykket gravkøer ud i gaden. Formanden for gadens erhvervsfællesskab klager over manglende dialog, og kommunen lover nu bod og bedring på informationsfronten.
Fotos: Lars Vibild, larsvibild.dk
Det er næsten ikke til at vide, om man skal grine eller græde, hvis man har sin daglige gang i Rantzausgade.
For nu har beboere og erhvervsdrivende ventet og ventet på, at den lovede omlægning af gaden skulle gå i gang, de har deltaget i workshops og hurtiggrupper, de har tigget og bedt om en tidsplan. Og så har de ventet noget mere.
Læs også: Ni år efter dødsulykke: ingen tidsplan for sikring af Rantzausgade
Og til sidst – for knap to måneder siden – bad de erhvervsdrivende i halv frustration, halv resignation om, at kommunen så i det mindste ikke pludselig og uden varsel kørte gravkøerne ind i gaden i løbet af den kommende sommerperiode, hvor især restauratørerne håber at hente noget af den corona-tabte indtjening hjem.
Og hvad sker der så, når sommertemperaturerne endelig rammer Nørrebro, og folk i stor stil sidder uden for hos bl.a. ølbaren Kølsters Tolv Haner, planterestauranten Baka ’d Busk og Rantzausgades øvrige udendørs serveringer?
Så kører gravkøerne ind i gaden.
DET SKER DER I RANTZAUGADE
Efter talrige forsinkelser går omdannelsen af Rantzausgade – et samlet trafiksikkerheds-og skybrudsprojekt – nu i gang.
I første omgang skal HOFOR – Hovedstadens Forsyningsselskab – nedlægge en gammel rørledning og etablere en ny i den modsatte side af vejen, før man kan gå videre med selve anlægsarbejdet. Arbejdet med prøvegravninger og forundersøgelser er nu gået i gang, og samlet set forventes rørarbejdet at være afsluttet i løbet af november 2021.
I marts 2022 går Københavns Kommune så i gang med klimatilpasningen, byrumsforbedringerne og trafikomlægningen i gaden. Det samlede anlægsarbejde forventes færdigt i december 2022.
Se planerne for gaden her
Der er godt nok ikke tale om kommunens gravkøer, men om HOFORs (se ovenstående boks), men det er ifølge Sebastian Eskerod en ringe trøst.
Han ejer frisøsalonen Et Sted På Nørrebro og er både formand for Rantzausgades Erhvervsfællesskab og med i en såkaldt hurtiggruppe, som er kommunens lokale kontaktgruppe omkring omdannelsen af gaden.
Det første, han hørte om gravkøernes ankomst, var i en mail onsdag den 2. juni fra en byplanlægger i Københavns Kommune med beskeden:
“Nu går omdannelsen af Rantzausgade i gang […] Arbejdet opstartes i begyndelsen af juni…”
Og det vil være en underdrivelse at sige, at det at få besked få dage i forvejen gjorde Sebastian Eskerod skuffet. Han erkender at være decideret gal i skralden og vil gerne have, at vi citerer ham direkte:
“Det er svært at se det som værende andet end en stor, fed forvaltnings-fuckfinger til de mennesker, der har brugt årevis af deres liv på det her. Samtidig viser det med al tydelighed, hvor stor værdi forvaltningen mener, der er i at lytte og inddrage borgerne i processerne. Det er klart, at hvis jeg sad i Lokaludvalget eller boede eller drev forretning i fx Lundtoftegade, hvor de nu skal i gang med en Områdefornyelse, ville jeg tænke meget over, om det ikke blot ville være et absurd spild af tid og kræfter at engagere sig,” siger han sin i egenskab af medlem af den såkaldte hurtiggruppe.
Kommunen beklager: “Vi har ikke været dygtige nok”
Og i sin egenskab af formand for Erhvervsfællesskabet i Rantzausgade er Sebastian Eskerod ikke kommunen mildere stemt:
“Der er desværre mange lighedspunkter mellem Rådhusets og forvaltningens respekt for hurtiggruppen og respekten for de erhvervsdrivende. Det her går jo helt tilbage til 2013, da den daværende sekretariatschef for Områdefornyelsen gik rundt i kvarteret og talte med blandt andre de erhvervsdrivende. Allerede dengang talte vi om vigtigheden af ikke at lægge anlægsfasen midt i højsæsonen for udeservering,” siger han.
“Den daværende sekretariatschef virkede meget lyttende og anbefalede, at vi etablerede et Erhvervsfællesskab, så vi på den måde nemmere kunne tale med én stemme. Og at man jo så ville lytte mere til, hvad vi havde at sige. Det her er jo så beviset på, at det i hvert fald IKKE er tilfældet,” mener han.
Den svada skal kommunen naturligvis have lov at svare på, så vi giver ordet til Mikkel Balskilde Hansen, som er områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
“Vi kan kun beklage, at vi ikke har været dygtige nok til løbende at informere hurtiggruppen om status på projektet. Sagen er, at der siden seneste opdatering midt i marts ikke har været meget konkret at informere om, men det skal selvfølgelig ikke holde os fra at holde hurtiggruppen orienteret om, at vi fortsat har arbejdet på projektet. Så snart den endelige tidsplan var på plads, blev den kommunikeret videre til hurtiggruppen,” siger han og uddyber:
“Vi forventede en hurtig afklaring af de tidsmæssige konsekvenser, men desværre har projektets kompleksitet gjort, at vi først har kunnet kommunikere noget konkret videre til hurtiggruppen i sidste uge. Vi tager kritikken til os og har derfor tilknyttet en projektmedarbejder til kommunikationsopgaver for at forbedre den fremadrettede dialog.”
De erhvervsdrivende føler heller ikke, at der er blevet lyttet til ønsket om at give gaden fred i sommermånederne, så de har mulighed for at indhente noget af den tabte indtjening?
“Vi har fuld forståelse for det lokale ønske om fred i sommermånederne. Når det kommer til at give gravetilladelser, er det dog ikke et hensyn, lovgivningen giver os mulighed for at tage. Når forsyningsselskaber har brug for at arbejde med deres infrastruktur, har vi primært en administrativ rolle ift. godkendelse af gravetilladelser,” siger Mikkel Balskilde Hansen.
Har I spurgt HOFOR, om de kunne vente med at gå i jorden til efteråret?
“I København sørger vi så vidt det er muligt for at koordinere gravearbejderne i byen, så generne minimeres, og arbejdet foregår mere effektivt. Det er op til ansøger at vurdere, hvornår der er behov for, at arbejdet udføres, og så er det op til kommunen at udstede gravetilladelse, hvis ansøgningen opfylder betingelserne,” konstaterer mrådechefen, der også peger på, at denne type arbejde er vejrafhængigt og derfor ofte er nødt til at blive udført i sommerhalvåret.
“Vi er fuldt ud bevidste om, at erhvervslivet mange steder i byen har tabt indtjening at indhente fra den nationale nedlukning og derfor helst er foruden asfaltarbejde og gravearbejde, men vi kan ikke sætte udviklingen af byen i stå,” siger han.
Kommunen har i mellemtiden inviteret de erhvervsdrivende til et orienteringsmøde, så de kan få svar på deres spørgsmål, bl.a. om, hvornår der vil blive arbejdet hvor i gaden.
