MN logo rgb web 300x77
Efter syv års tovtrækkeri: Ny Nuuks Plads endeligt vedtaget

Efter syv års tovtrækkeri: Ny Nuuks Plads endeligt vedtaget

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel

Efter en lang proces er fremtiden for Nuuks Plads klar. En uenighed om parkering skabte dog politisk drama.

Topfoto: Koppels Magasin (den gråsorte bygning ) får nye vinduer på langsiden, mens facaden mod Jagtvej bevarer en del af sit “hårde” udtryk. Den nye, røde til- og overbygning skaber en ny, indre plads. Illustration: Entasis

Der har længe været rav i den omkring Nuuks Plads på Nørrebro. I godt syv år har diskussionen kørt om, hvad der burde og ikke burde opføres på grunden lige ved Jagtvej — i et af landets tættest bebyggede områder.

Et oprindeligt ønske om et 75 meter højhus som nabo til en af de forladte Landsarkiv-bygninger, blev endegyldigt droppet i 2018 efter massiv lokal modstand.

I 2020 præsenterede ejendomsudvikleren 2L og tegnestuen Entasis så et nyt forslag til en bebyggelse.

Og efter otte ugers borgerhøring, et par borgermøder, beboerbrok og en længere politisk proces — hvor især uenighed om antallet af parkeringspladser har fyldt — er en endelig lokalplan for byggeriet nu stemt igennem.

Fire partier undlod at stemme — dét vender vi tilbage til.

Gamle arkivbygninger bevares

Den nu vedtagede plan ligner umiddelbart projektet, som det så ud før borgerhøringen — hvis man ser bort fra skybrudssikring, tagterrasse og mindre kosmetiske tilpasninger på facaden.

Begge arkivbygninger bevares, den lave tilbygning imellem dem rives ned, mens en hesteskoformet bygning bliver bygget ovenpå den nyeste af arkivbygningerne og vil danne en ny, indre plads. Byggeriet vil nå op i 20 meters højde.

Når den nye tilbygning til landsarkivets gamle bygninger står klar, vil en mindre del af metropladsen forsvinde. Illustration: Entasis

Den ældste af de to arkivbygninger fra 1893 — tegnet af arkitekt Martin Nyrop, der også stod bag Københavns Rådhus — får nye vinduer og døre i stueetagen der åbnes op til offentlige formål.

Det nyere — og i dag meget tillukkede — gråsorte, skifer-klædte ‘Koppels Magasin’ åbnes op med et større antal nye vinduer både oppe og nede.

Men det vil uden tvivl være den nye overbygning, der vil ændre bybilledet på Nuuks Plads mest markant.

Ud over boliger og et supermarked er de nye og gamle bygninger på grunden udset til at rumme mindre butikker, kontorer og restauranter. 25 procent af de nye boliger bliver almene.

Den hesteskoformede til-og overbygning danner et nyt lukket gårdrum mellem de nye og gamle huse. Kort: Københavns Kommune
Parkering eller ej?

Den nye lokalplan for Nuuks Plads blev stemt igennem af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. Konservative stemte imod, mens venstrefløjen og Radikale helt undlod at stemme.

Uenigheden skyldtes primært parkeringsnormen, som angiver hvor mange parkeringspladser en bygherre er forpligtiget til at etablere per kvadratmeter etageareal ved et nybyggeri.

Og sagen om parkering ved Nuuks Plads er blevet et lille mikrokosmos, der illustrerer en større problematik i byen.

I 2019 foreslog fem partier i Borgerrepræsentation — Enhedslisten, Radikale, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti — at reglerne for parkeringsnormen skulle gøres mere fleksible, så kravet om at anlægge nye P-pladser helt kan droppes, hvis et område for eksempel er særligt godt betjent af kollektiv transport.

Forslaget skulle bevæge byen mod en fremtid med færre biler, og blev vedtaget af de fem partier, der til sammmen lige akkurat har et politisk flertal — og som af og til omtales som grøn blok på Københavns Rådhus.

Dermed blev muligheden for at bruge en såkaldt 0-norm indført i den kommuneplan, som politikerne justerer og vedtager hver fjerde år, og som sætter de bredere rammer for byens udvikling.

Den lave administrationsbygning (gul), der bandt det gamle og nye landsarkiv sammen rives ned for at give plads til nybyggeriet. Illustration: Københavns Kommune/ Magasinet KBH
Ønske om nul nye p-pladser

Løsningen med nul nye parkeringspladser ønskede partierne at gøre gældende for Nuuks Plads, der med metrostation i kælderetagen er overordentlig tæt på kollektiv transport.

Uden politisk krav om nye P-pladser var det således visionen for det nye byggeri, at blot én enkelt handicapplads skulle anlægges — mens tolv eksisterende pladser skulle sløjfes i forbindelse med etableringen af det nye byrum.

Men embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen stillede sig skeptisk over for ønsket om at gøre brug af fritagelsen for parkering.

Ifølge forvaltningen skyldes det ikke mindst, at hvis man vil gøre brug af 0-normen, så er der i kommuneplanen et krav om, at der bliver lavet en egentlig trafikfaglig vurdering af det givne projekt — og det har kommunen ikke gjort for Nuuks Plads.

Det er for så vidt en teknikalitet, men forvaltningen vurderer, at der er risiko for, at man derfor ville tabe en sag, hvis der blev klaget til Planklagenævnet over brug af 0-normen.

Muligheden for 0-normen blev som nævnt indført for mindre end to år siden, og den har aldrig været prøvet ved Planklagenævnet tidligere — derfor usikkerheden.

Bygherre har selv fået foretaget en analyse af situationen, og dén peger på, at der i forbindelse med byggeriet vil være et reelt behov for andet end “afsætning” — og dermed ville politikerne ikke kunne gøre brug af 0-normen. Embedsmændene i forvaltningen vurderer også selv umiddelbart, at der vil være et behov for langtidsparkering ved Nuuks Plads.

I høringsperioden har man desuden modtaget 35 høringssvar fra beboere, der mener, at der er en eksisterende parkeringsmangel i området og derfor var kritiske over for, at 12 parkeringspladser måtte lade livet i forbindelse med projektet.

De gamle parkeringsnormer vandt

I den endelige indstilling fra forvaltningen til politikerne var den tidligere beslutning om 0-parkering derfor lavet om og erstattet med standarden, der er én parkeringsplads per 250 m2 beboelse — plus det løse for butik og erhverv.

Politikerne kunne have valgt at holde fast i at bruge 0-normen alligevel, men det ville altså være med risiko for senere at tabe en sag — eller alternativt skulle man nu lave et helt nyt tillæg til den gældende kommuneplan, så den helt klart og tydeligt åbnede for brug af 0-normen.

I sidste ende blev de “de gamle” parkeringsnormer endeligt stemt igennem af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Nuuks Plads skal med andre ord alligevel have parkeringspladser.

Ingen af de tre partier tog dog afstand til 0-parkeringsnormen, men bemærkede, at “det vil være en længere proces at få udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, og vi ser gerne, at byggeriet kommer i gang, således der kan komme almene boliger på pladsen”.

SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet så derimod gerne, at man brugte tid på at lave tillægget, så man kunne anvende 0-normen på Nuuks Plads — men alle partier undlod dog at stemme i stedet for at stemme imod.

Det er usædvanligt, at så mange partier undlader at stemme.

Sagen ender altså med, at politikerne er nødt til at gå imod sine egne ønsker, fordi forskellige, vedtagede retningslinjer kommer i karambolage med hinanden.

Netop derfor var alle partier på nær Venstre og Konservative enige om at notere, at man i den kommende kommuneplan bør sikre det planmæssige grundlag, så der i fremtiden kan gøres brug af 0-normen, når man ønsker det.

Den næste kommuneplan vil blive udarbejdet i 2. halvår af 2023.

Med beslutningen vil der skulle etableres 43 helt nye P-pladser på — eller under — Nuuks Plads.

Projektet mangler nu blot den endelige byggetilladelse, før gravemaskinerne kan gå i jorden.

Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH

Related Articles

X