By Mennesket bag gravstenen: Hun var letpåklædt primadonna, frygtløs vovehals og Danmarks første stuntkvinde. Og så var hun trods sine mange bejlere single og boede som enlig mor hjemme hos sine forældre i Stefansgade. Nørrebros egen “Mille”, som døde for 90 år siden, var en kvinde som ingen anden.
Emilie Sannom, skuespillerinde, stuntkvinde og luftakrobat, 29. september 1886 – 30. august 1931.
Foto af gravsted fra maj 2018. Poul-Erik Pløhn. Portrætfoto: ukendt årstal, ukendt fotograf. Fra Det Kongelige Bibliotek.
Mandag den 31. august 1931 kunne man læse følgende i Politiken:
“Emilie Sannom sprunget i Døden for øjnene af 8000 tilskuere. Danmarks vovehals, Emilie Sannom, der i filmens barndom fortryllede alle ved sin fantastiske dristighed og dødsforagt, er i dag forulykket ved et flyvestævne i Grenaa. Hendes faldskærm svigtede ved et udspring fra Flyveren Clauson-Kaas’ maskine og foldede sig ikke ud. Fra 600 meters højde hvirvledes Emilie Sannom mod jorden og dræbtes på stedet.”
Det var Nørrebros egen “Mille”, der var død.
Emilie Kirstine Valborg Sannom, kaldet Mille, blev født den 29. september 1886 i Pilestræde, København. Forældrene var kioskejer, senere fyrbøder og maskinmester Fritz Emil Sofus Sannom og Johanne Kamilla Hansen. Faderen havde tidligere været styrmand og skibsfører, men var gået i land, da han blev gift.
I håbet om en bedre fremtid emigrerede familien til Florida, da Mille endnu ikke var fyldt et år.
Opholdet i Amerika blev ikke den succes, familien havde drømt om, og efter syv år vendte de hjem og bosatte sig på Nørrebro – først i Jægersborggade og senere i Stefansgade.
Teatertosset nørrebrofamilie
Det var en teatertosset nørrebrofamilie med fire søstre og en bror, som Mille voksede op i.
Hendes mor havde en drøm om at se sine døtre på tidens teaterscener, og det lykkedes. Foruden Mille blev storesøsteren Charlotte og lillesøstrene Thora og Ragnhild skuespillerinder.
Mille var otte år, da hun startede som nissepige i en juleforestilling på Dagmarteatret.
Københavns teater- og varietéverden var dengang mangfoldig og omfattet af en kolossal folkelig interesse. Når man gik ud for at more sig, var det til cirkus, sportsstævner, i teater eller på varieté. Mille forlod Dagmarteatret efter nogle år og kom herefter vidt omkring i den københavnske teaterverden, ikke mindst i den lettere del, hvor hun fik mange vovede og erotiske roller.
Hun var i flere sæsoner på Nørrebros Teater, som var et populært folkeligt serveringsteater. Det var ofte farcer, revyer eller syngespil, og man lagde stor vægt på at vise de kvindelige skuespillere lettere påklædt end ellers tilladt i det offentlige liv.
.
I en alder af 18-20 år var Mille primadonna på Nørrebros Teater. Hun var hele tiden med fremme i forreste række, og hun var meget populær.
Til sidst blev hun dog træt af Nørrebros Teater med øl og smørrebrød på bordet, herrerne med sjusser og de små glædespiger.
Hendes tre søstre var også populære på teater- og revyscenerne.
“Hvem er den smukkeste af Sannom-søstrene?“, stod der i aviserne – “Mille med slangekrøllerne og det lyse sind? Lotte (Charlotte) med det statelige væsen og den smukke figur? Thora med det skælmske væsen og de elegante ben? Eller Ragnhild med de mørke og dristige øjne? Hver især er de med til at grundfæste Københavns ry som Nordens Paris med de kønne piger“.
Vovehals og stuntkvinde
I 1906 fik Mille tilbud om at komme med på en to-års turné, hvor hun skulle spille i alle større danske provinsbyer og derefter Finland, Norge og Sverige.
En anden af skuespillerne på turnéen hed Asta Nielsen.
Turnéen blev en personlig triumf for Mille, og overalt blev hun fremhævet for talent og skønhed samt for sit gode humør.
I tidens aviser kunne man læse, at “den blonde Gazelle Emilie Sannom” ofte høstede større anerkendelse end den mørke, “mystiske” Asta.
I 1907 startede Mille sin filmkarriere, og hun medvirkede i 85 stumfilm, den sidste i 1923.
.
Hun fik ry som filmens frygtløse vovehals og var Danmarks første stuntkvinde. Hun klatrede over hustage, op og ned ad stejle mure, lod sig køre over af eksprestog (liggende mellem skinnerne), svævede på brændende møllevinger, balancerede på line mellem to skibsmaster osv.
Da filmkarrieren var forbi, ernærede hun sig som luftakrobat og holdt en række foredrag om bedrifterne i luften. Luftakrobatikken sluttede med, at hun i badedragt sprang ud i faldskærm.
De sidste år vakte Mille størst opsigt med faldskærmsudspring. Det var det helt store gys ved byfester og andre arrangementer. Hun undervurderede ikke risikoen, og i et interview i BT sagde hun:
“Man kan jo ikke sige, at jeg er bange af mig. Men jeg er meget bange for en ting: Faldskærmen, den er rædsom, jeg er prisgivet dens luner. Flyvemaskinen stoler jeg blindt på, men faldskærmen …“.
Ugift og hjemmeboende mor
Mille blev aldrig gift, selvom hun havde mange beundrere og tilbedere, “men den rigtige er ikke dukket op,” som hun sagde i et interview.
I 1912 fik hun datteren Grete og lagde ikke skjul på, at faderen var kollegaen Axel Schultz, Pantomimeteatrets Kassander, som hun betragtede som en god kammerat for en ugift mor.
Mille boede hele livet hos sine forældre, de sidste mange år i Stefansgade 41.
1 2
.
Om søndagen samledes familien gerne hos forældrene i Stefansgade, og her var de også samlet, da de modtog det triste budskab om Milles død søndag den 30. august 1931.
Milles datter havde spillet kort med sin morfar, da en fætter kom med budskabet: “Din mor er faldet ned!” Hendes død vakte stor sorg, men kom ikke som et chok.
Milles kiste blev ført til København med Aarhus-båden “C.F. Tietgen“ og modtaget af flere tusinde mennesker.
“Emilie Sannoms purunge datter havde ombord knælet i bøn, knuget af sorg, ved sin mors kiste …“, skrev Aftenbladet.
Bisat fra Stefanskirken, begravet på Assistensen
Lørdag den 5. september 1931, en kold og regnfuld dag, blev Mille bisat fra Sankt Stefans Kirke på Nørrebro. Mange trodsede kulde og regn, og der kom mange flere mennesker, end kirken havde plads til.
Der var blomsterdekorationer fra både teater- og flyveverdenen – kranse fra Nørrebros Teater, Dagmarteatrets direktør og personale, Nørrebros Teaters direktion, Røde Kro Teater, Det Danske Aëronautiske Selskab, Det danske Luftfartsselskab, Kastrup Lufthavn, Skuespillerforbundet og fra talrige venner.
Tom Kristensen skrev et afskedsdigt til Mille, og et par linjer herfra blev sat på hendes gravsten:
“Frygten for Døden var ikke saa stor, større var Frygten for Livet paa Jord”
Nørrebro var blevet en fantastisk kvinde fattigere.
1 
2
