Mit Nørrebro
Faste i en coronatid: “Det er lidt som stilhed før stormen”

Faste i en coronatid: “Det er lidt som stilhed før stormen”

Ramadag-dagbog #1: Tarek Ziad Hussein skriver ugentligt i Mit Nørrebro om, hvordan det er at holde ramadan i en corona-tid. I denne uge om at bryde fasten over Zoom eller Skype og om, hvordan den allestedsnærværende virus giver tid til refleksion.

Tarek Ziad Hussein er forfatter, jurist og flittig deltager i den offentlige debat med det mål at vise, at det er muligt at forene identiteten som praktiserende muslim med at være en aktiv demokratisk medborger. Han bor med sin familie i København NV.

Så oprandt den måned på året, som rigtig mange muslimer ser frem til. Ramadan-måneden, hvor man som muslim afholder sig fra blandt andet mad og drikke fra solopgang til solnedgang i en hel måned.

Det er en måned, som for mange er fyldt med åndelig fordybelse, refleksion, familietræf – og selvfølgelig god mad. Men lige i år er der tale om en helt særlig situation grundet udbruddet af COVID-19.

Almindeligvis ville fasten blive brudt sammen med den nærmeste familie efterfulgt af en tur i moskeen, hvor man beder den såkaldte “tarawih-bøn”, inden at turen går hjem igen. 

Men alt det er for øjeblikket lagt på hylden.

Det tvinger os til at tænke i kreative løsninger og muligheder, og ligesom i så mange andre situationer er mulighederne mange med dagens teknologi. Så nogle bryder for eksempel fasten med familien over Zoom eller Skype, mens andre følger undervisning fra deres lokale moské på selvsamme medier. 

På mange måder synes jeg faktisk ikke, at det er verdens undergang. Forstå mig ret: corona er selvfølgelig en forfærdelig sygdom, men hvis man nu endelig skal finde noget positivt, så har vi alle fået tid til at reflektere lidt over tilværelsen, vores prioriteter og vores måde at være sammen med vores nærmeste på. Så måske der alligevel kan komme noget godt ud af det hele?

Ramadanens dynamik plejer at følge nogle rimelig faste mønstre for mit eget vedkommende. De første dage plejer at være forfærdeligt hårde – særligt i lyset af de lange dage her nordpå – men så vænner kroppen sig langsomt til fasten, mavesækken bliver mindre, og man finder en rutine.

Det samme virker til at være tilfældet i år. Min erfaring er, at så længe man husker at drikke +2 liter vand imellem solnedgang og solopgang, så er man rimelig godt kørende dagen efter. Maden er i hvert fald sjældent et issue.

Men det er igen lidt specielt at faste i corona-tider, hvor hele dagen går derhjemme uden den store afveksling. Men lige nu og her nyder jeg bare familiens nærvær, muligheden for fordybelse og den påtvungne ro. Det er lidt som stilhed før stormen. Men vi tager bare et skridt af gangen. 

RAMADAN-GUIDE TIL IKKE-MUSLIMER 

Tarek skrev i 2016 denne humoristiske guide, der blev delt på Facebook næsten 3.000 gange og bragt i en række medier. Vi gengiver den her – med den påmindelse, at den er skrevet i en tid før corona:

Den hellige måned ramadan er indtrådt, og du vil opleve, at din muslimske kollega, ven, nabo eller lokale grønthandler faster de næste 30 dage fra daggry til solnedgang. Det giver ofte en række dilemmaer og spørgsmål, som denne guide tackler; 

1) Ja, du må gerne spise foran os!
Selvom muslimer faster og afholder sig fra mad og drikke de næste 30 dage, så skal du ikke afholde dig fra at spise foran os. Fortsæt dine rutiner som altid!

2) Du behøver ikke faste sammen med os!
Du kan godt, men det sårer ikke vores følelser, hvis ikke du gør – selvom du er vores bedste ven. 

3) Du er altid velkommen til iftar
Det er tidspunktet, hvor vi bryder fasten og må spise. Det foregår oftest i en stor forsamling i selskab med venner og familie. I Danmark brydes fasten omkring kl. 21.50 +/- et par minutter. 

4) Er du forvirret over, hvornår ramadanen starter og slutter?
No worries. For det er vi også! Hvert år er der en kamp blandt de muslimske lande om at fastsætte, hvornår ramadanen starter og slutter. Ramadanen følger den islamiske månekalender og hver måned starter, når der er nymåne. Derfor rykker ramadanen sig 10 dage for hvert år, og vi glæder os til om ca. 10-15 år, hvor ramadanen rammer februar måned. I år starter ramadanen den 6. juni og slutter 5 eller 6. juli. [Red.: Her i 2020 ligger ramadanen fra 24. april til 23. maj] 

5) Nej vi må heller ikke drikke vand!
Fasten indebærer, at man afholder sig fra mad, drikke, samleje og rygning fra daggry til solnedgang.

6) Hold afstand – for din egen skyld!
Hvis du synes, at vi holder lidt fysisk afstand, så er det ikke fordi, at vi har noget imod dig. Det skyldes blot, at efter en halv dag uden mad og drikke kan vores ånde være rigtig ond. #JustHonest

7) Hvad med gravide?
Ja, hvad med dem? De er faktisk undtaget fra fasten sammen med syge, ammende, ældre, rejsende og børn.

8) Nej, vi faster ikke for at tabe os 
Det kan være en (positiv) bieffekt men de fleste tager faktisk på, som følge af, at man spiser alt for meget, når fasten brydes. 

9) Men hvorfor faster I så?
Du vil opleve, at folk har forskellige forklaringer strækkende fra sympati med de fattige til samling om familien. Hovedformålet med fasten er dog den indre renselse og ønsket om at blive et endnu bedre mennesker overfor sig selv såvel som ens omgivelser. Af samme grund er fasten og afholdelsen fra mad og drikke uden megen værdi, hvis ikke den medfølges af en afholdelse fra at lyve, bagtale, snyde m.v. Ting, som man selvfølgelig skal afholde sig fra året rundt, men som man skal være ekstra opmærksom på nu.

10) Hvad betyder ramadan kareem/mubarak?
Det er den muslimske version af glædelig jul og betyder ganske enkelt glædelig ramadan. Du kan sige lige det, som du vil!

Så skulle du være godt klædt på. Hvis du har yderligere spørgsmål, så tag fat i din muslimske ven, kollega eller bekendt og spørg ham/hende. De vil for det meste hjertens gerne forklare nærmere!

Ramadan kareem og god sommer!

Related Articles

X