MN logo rgb web 300x77
Faste i en coronatid: “Mange glemmer intentionen bag”

Faste i en coronatid: “Mange glemmer intentionen bag”

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Ramadag-dagbog #2: Tarek Ziad Hussein skriver ugentligt i Mit Nørrebro om, hvordan det er at holde ramadan i en corona-tid. I denne uge om paradoksalt nok at tage på under fasten og om, hvordan det er sværere at faste, når man er hjemsendt fra sit arbejde.

Tarek Ziad Hussein er forfatter, jurist og flittig deltager i den offentlige debat med det mål at vise, at det er muligt at forene identiteten som praktiserende muslim med at være en aktiv demokratisk medborger. Han bor med sin familie i København NV.

Så er vi i gang! Halvdelen af ramadanen er ovre, og tiden flyver afsted. Som forudset var de første par dage hårde som altid. Men efter en håndfuld dage har jeg fået etableret nogle gode rutiner, som desuden hjælpes på vej af, at mavesækken er blevet mindre, og kroppen hurtigt har vænnet sig til fasten.

Et par gode lavpraktiske tricks er først og fremmest at sørge for at få drukket masser af vand, når solen først er gået ned. Hvis jeg ikke drikker mindst 2 liter, så kan jeg med det samme mærke det dagen efter.

For det andet er det helt afgørende, at man ikke spiser for meget. 

Det er (desværre) en velkendt kliché, at mange faktisk tager på i vægt i ramadanen, da man spiser alt for meget, når man endelig kan spise.

Det er selvfølgelig lidt paradoksalt set i lyset af, at ramadanen i høj grad er en øvelse i selvkontrol, disciplin og tålmodighed. Men lige som med så mange andre religiøse ritualer, så ender mange muslimer med at være så fokuseret på handlingen og kun handlingen, at de glemmer intentionen og tanken bag. 

Af samme grund er det vigtigt at forstå, at man som muslim ikke kun afholder sig fra mad og drikke i en måned. Nej vigtigere endnu, så gør man en ekstra indsats for at være et godt og ordenligt menneske. Så ingen løgne, bagtalelse mv. Ramadanen er altså i lige så høj grad en åndelig som en fysisk rejse.

På det personlige plan kan jeg faktisk mærke, at det er noget hårdere at faste i ramadan-måned, når man er hjemsendt fra arbejdet på grund af COVID-19, end hvis jeg sad på kontoret i 8-10 timer.

Det kan lyde paradoksalt, men jeg har faktisk langt sværere ved at faste i weekender og/eller end når jeg almindeligvis møder ind på et arbejde. Men jeg har heldigvis fået det til at fungere.

Læs Tarek Ziad Husseins Ramadandagbog #1: Faste i en coronatid: “Det er lidt som stilhed før stormen”

Foto: Shutterstock

Related Articles

X