By Ramadan-dagbog #3: Tarek Ziad Hussein skriver ugentligt i Mit Nørrebro om, hvordan det er at holde ramadan i en corona-tid. I denne uge blandt andet om, hvordan hans generation af muslimer kombinerer det bedste fra to verdener og laver jule-lignende kalendere og aktiviteter for børnene.
Tarek Ziad Hussein er forfatter, jurist og flittig deltager i den offentlige debat med det mål at vise, at det er muligt at forene identiteten som praktiserende muslim med at være en aktiv demokratisk medborger. Han bor med sin familie i København NV.
Så bevægede vi os ind i den tredje uge af ramadanen. Det er altid en lidt speciel følelse, når man krydser halvvejen. På den ene side har man fundet en god rutine, og det hele kører, men det ville også være løgn at sige, at man ikke langsomt begynder at ane målstregen på den anden side.
Det føles fortsat pænt underligt at faste i de her corona-tider. Men jeg har også fundet ud af, at det har sine fordele.
For eksempel behøver jeg ikke længere frygte, at der er nogen, der opdager den dårlige ånde, som naturligt følger med 18-19 timers fase. Det har Sundhedsstyrelsen fundet en praktisk løsning på; hold mindst en meters afstand! Selvom der nok er nogle lidt større sundhedsmæssige årsager til deres anbefaling.
Derudover slipper man for den akavede fornemmelse, når der rituelt skal spises frokost kl. 12 på kontoret. Spøg til side – så plejer jeg altid at smide en mail ud på kontoret om, at jeg faster den næste måned, men at jeg fortsat deltager i frokosten, og at folk skal opføre sig fuldstændig som normalt.
Jeg synes også, at den her ramadan adskiller sig på et andet interessant punkt. Jeg har virkelig oplevet et gennembrud i forhold til opstarten på nye traditioner, særligt i min generation af danske muslimer.
Folk pynter op derhjemme og laver alskens kreative ramadan-kalendere og aktiviteter for børnene, så de virkelig fornemmer, at det er en særlig tid.
Det er lidt sjovt, for det er på mange måder stærkt inspireret af julen, men det er fedt at opleve, at folk laver deres eget tvist og – ja, selvom det er en slidt kliché, faktisk tager det bedste fra to verdener.
Nå, der er ikke så forfærdelig lang tid til, at jeg igen må spise og drikke normalt. Men i mellemtiden vil jeg nyde den sidste tredjedel af den her skønne tid!
Læs Tarek Ziad Husseins Ramadandagbog #2: Faste i en coronatid: “Mange glemmer intentionen bag”
Læs Tarek Ziad Husseins Ramadandagbog #1: Faste i en coronatid: “Det er lidt som stilhed før stormen”
Foto: Shutterstock
