By Mennesket bag gravstenen: Synes du, at nutidens ‘Vild med Dans’ er fyldt med drama? Det er ingenting imod den kongelige solodanser, der i 1890 faldt om og døde midt i begravelsen af en af tidens store skuespillerinder.
Johan Ferdinand Hoppe, solodanser ved Det Kgl. Teater, 3 januar 1815 – 27. december 1890.
Foto af gravsten, oktober 2018: Poul-Erik Pløhn. Portrætfoto, Georg Emil Hansen. Det Kongelige Bibliotek.
Tal om at stjæle rampelyset:
Den 27. december 1890 skulle dansk teaters store skuespillerinde, Johanne Luise Heiberg, begraves fra Vor Frue Kirke.
Blandt deltagerne i kirken var fru Heibergs ven helt tilbage fra balletskolen på Det Kgl. Teater, solodanser Ferdinand Hoppe. Og han stod – helt uden at ønske det, må man formode – under højtideligheden for en begivenhed så dramatisk, at den er beskrevet af teaterhistoriker Robert Neiiendam:
“Ældet og svækket, men stærk i sin Kristentro og med sit dejlige Blik i Behold døde Fru Heiberg ved Juletid 1890 i sit 79. Aar.
Hendes Bortgang bevægede Tusinder. Alle havde noget at mindes eller sige Tak for. Gribende var det, at en af de sidstlevende af Kammeraterne fra Balletskolen, Solodanser Ferdinand Hoppe, døde i Kirken ved hendes hvide Kiste.”
Smuk, men uden helte-potentiale
Johan Ferdinand Hoppe blev født i København den 3. januar 1815.
Han var søn af skræddermester Johan Ferdinand Hoppe og Charlotte Amalie Schandorph.
Han viste tidligt evner for dans og blev i 1827 elev på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor han fik dansk ballethistories mest centrale figur, August Bournonville, som lærer.
Blandt balletskolens andre elever var Louise Christine Rasmussen og Johanne Luise Pætges – de blev senere kendt som henholdsvis Frederik VII’s hustru Grevinde Danner og teaterdirektør Johan Ludvig Heibergs hustru Johanne Luise Heiberg.
Hoppe fik sin debut som danser 1834 i en pas de deux med Lucile Grahn-Young i ‘Den Stumme i Portici’ (Lucile Grahn-Young var den første internationalt kendte danske ballerina og en af de populære dansere fra den romantiske balletæra).
Han havde et smukt ansigt og var teknisk meget dygtig, blandt andet grundet sin store elasticitet og elegance. Han var harmonisk bygget, men da han var både lille og spinkel, blev han kun sjældent brugt som helt og elsker i balletterne. Han gjorde sig til gengæld stærkt gældende som karakterdanser.
Anerkendt over hele Europa
Ferdinand Hoppe var musikalsk, og hans dans var frisk og mandig. Hans virtuositet vandt også anerkendelse på operaerne i Stockholm, Berlin, Wien, Paris og la Scala i Milano.
Han blev solodanser på Det Kgl. Teater i 1838. Hans opgaver blev først og fremmest soloer, og blandt hans roller var Alexis i ‘Konservatoriet’ og Carelis i ‘Kermessen i Brügge’, hvori han dansede sidste gang den 10. januar 1866.
1863–83 virkede Ferdinand Hoppe som lærer på balletskolen.
Den anerkendte danser blev gift med Henriette Marthine Kirstine Allerup den 28. juli 1846 i Sankt Knuds Kirke i Odense.
Parret fik fem børn:
En datter født i Odense 27 .juni 1847 – hun døde udøbt dagen efter.
Christian Mathias Alfred Hoppe, født den 9. december 1848 i København. Han blev fotograf i Bergen, Odense og Fredericia, udvandrede til New York i 1892 og døde her den 3. oktober 1910. Han var ugift og arbejdede som dørmand, da han døde.
Charlotte Christine Fernanda Hoppe, født den 24. august 1850 i København. Hun blev gift med fotograf Lars Dinesen i Odense og fik fire børn. Hun døde i 1883, 32 år gammel.
Rudolf Julius Ingolf Hoppe, født den 17. februar 1855 i København. Han blev maskinmester på S/S Harald. Døde på skibet den 21. december 1909 ved Dunkerque. Han var ugift.
Helene Johanne Mathilde Hoppe, født den 12. november 1867 i København. Ernærede sig som musiklærerinde.
Johan Ferdinand Hoppe selv døde som nævnt den 27. december 1890 i Vor Frue Kirke. Han blev begravet på Assistens Kirkegård lørdag den 3. januar. Dødsårsagen var et hjertetilfælde.
Hans hustru, Henriette Marthine Kirstine Hoppe, døde knap 10 år senere, den 4. august 1900, på Frederiksberg og blev begravet samme sted som sin ægtefælle.
