MN logo rgb web 300x77
Film i gadebilledet skal få dig til at tænke over vores klode

Film i gadebilledet skal få dig til at tænke over vores klode

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 5 år gammel
’Mennesket versus naturen’ er temaet for en række kortfilm, som du fra i dag og til og med på søndag kan se på to udendørs lokationer her på Nørrebro.

Normalt har naturen ikke de bedste betingelser her på stenbroen, men de seneste to-tre dage har de lune februartemperaturer fået de lokale til at tale om forår og dele billeder af vintergækker på de sociale medier.

Og fra i dag og resten af ugen vil vi nørrebroere få mulighed for at supplere hverdagens tanker og indkøb i den økologiske og bæredygtige afdeling med nye input og billeder om forholdet mellem mennesker og natur.

Det sker, når kortfilmfestivalen 60Seconds viser 10 jury-udvalgte kortfilm fra årets tema ’Human versus Nature’ i byrummet ved VerdensKulturCentret på Nørre Allé og i VideoMøllen på hjørnet af Ravnsborggade og Sankthansgade – plus en god håndfuld andre steder i det øvrige København.

60Seconds Festivalen har i år modtaget 278 kortfilm fra hele verden, hvilket er ny rekord. Den officielle åbning foregår i dag, mandag den 18. februar, kl. 17-18.30 i Park Bio på Østerbro

Hvad: 60Seconds Festival 2019, tema: ’Human versus Nature’

Hvor: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 og VideoMøllen på hjørnet af Ravnsborggade og Sankthansgade

Hvornår: 18.-24. februar

Filmvisning på Copenhagen Contemporary’s facade. Foto: 60Seconds. Artiklens hovedbillede med sælen er fra Sara Koppels jury-udvalgte video ’ Seriously Deadly Silence’ om 60 truede arter på kloden fra 60Seconds Festivalen 2015.

.

Related Articles

X