MN logo rgb web 300x77
Filmfestival: “Brune fædre er Danmarks dårligste brand”

Filmfestival: “Brune fædre er Danmarks dårligste brand”

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Fahads Forsamlingshus i Teater Grob dannede rammen for en debat om at være far med etnisk minoritetsbaggrund og bød paneldeltagere og publikum op til diskussions-dans. Se med og dan din egen mening.

Uden for Teater Grobs døre suser Nørrebrogades byliv forbi, men indenfor har Fahad Saeed skabt et forum for refleksion, erkendelse og debat.

Fahads Forsamlingshus engagerer sit publikum i diskussioner om aktivisme, kulturforskelle, minoritetsgrupper og andre essentielle emner for Nørrebros beboere og udefrakommende besøgende.

Omdrejningspunktet for debatten, den uge vi er på besøg, er sociolog Aydin Soeis bog ‘Fædre – fortællinger om at blive til som far’, som skildrer fem fædre med etnisk minoritetsbaggrund.

Fire af disse fædre sidder sammen med Aydin klar til at fortælle om de fordomme, de møder som brun far, og om forholdet til deres egne fædre og de generationsforskelle, de har mærket på egen krop.

Selvom Aydin Soei har fokus på fem brune fædre, mener han, at bogen indeholder noget universelt.

Den nye generation af fædre med etnisk minoritetsbaggrund har dog en fod i hver lejr. De er vokset op i det danske velfærdssamfund, med alt hvad det indebærer, imens deres egne fædre er formet af andre og mere autoritære kulturer.

Det har dermed været en svær balance at få de to ender til at mødes, mener flere af de medvirkende.

”Brune fædre har Danmarks dårligste brand,” som Asim Latif, chef for Fædrenetværket Baba og en af bogens medvirkende, udtrykker det.

Film og tekst er lavet af Jens Malthe Næsby, Jonas Hall, Karoline Ellekær Bisgaard og Mille Meldgaard fra TV- og Medietilrettelæggeruddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX

Related Articles

X