MN logo rgb web 300x77
Filmfestival: Grøden blev Lasses redning – nu skal den erobre verden

Filmfestival: Grøden blev Lasses redning – nu skal den erobre verden

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Lasse Skjønning Andersen var overvægtig og utilpasset, men i 2011 lagde han sit liv om og åbnede verdens første GRØD-restaurant i Jægersborggade. Nu ejer han 9 restauranter og er klar til at blive verdens største sunde fastfood-alternativ. 

Sundhed, bæredygtighed og økologi var nøgleordene for Lasse Skjønning Andersen, da han for ni år siden startede sin rejse mod at udvikle nye grød-retter og gøre noget så kedeligt som en klistret havregrød ultrapopulært.

Jægersborggade viste sig at være det perfekte sted for ham at udleve sin passion.

Han og makkeren var “the odd ones out”, da de slog dørene op til det, der i dag er en af gadens største succeser.

Med et mål om at udbrede sundhed og bæredygtighed gennem grødretter som havregrød, risotto og dhal har GRØD i dag 9 restauranter i hele landet og et millionoverskud sidste år.

Alt, hvad Lasse tjener på GRØD, geninvesterer han i restauranterne. For ham er det vigtigt i at vokse naturligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Tekst, billede og film er lavet af Mathilde Mau, Maria Fogt, Marcus Califano og Alex Hein fra TV-og Medietilrettelæggeruddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Filmen er en del af Mit Nørrebros Takeover Filmfestival

Related Articles

X