MN logo rgb web 300x77
Filmfestival: John hæver gennemsnitsalderen i Nørrebro United

Filmfestival: John hæver gennemsnitsalderen i Nørrebro United

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
John på 79 år søger, sammen med fodboldklubben Nørrebro United, voksne mænd og kvinder til et nystartet fodboldhold for pensionister og førtidspensionister, der har lyst til at have det sjovt med hinanden og en fodbold.

Første gang vi støder på John er i Nørrebrohallen. Der hænger han på opslagstavlen og flagrer i pustet fra sportsglade forbipasserende.

Opslaget fortæller, at John søger pensionister til sit nystartede fodboldhold i klubben Nørrebro United, som har base på Husumgade.

“Sikken et godt initiativ,” tænker vi og giver ham et kald. 

Opkaldet udvikler sig dog til en smule ærgrelse, da John fortæller, at han og en kammerat har stået og spillet bold med sig selv op ad en mur ved Mimersparken de sidste tre uger. 

Der er ikke noget hold – endnu.

Nørrebro United og Aktive Ældre støtter op

Nørrebro er en ung bydel. Hver anden beboer er under 30 år, og de ældre over 65 år udgør kun en lille procentdel.

Ikke desto mindre må vi ikke glemme dem i fodbolden, som lever i bedste velgående i lokalsamfundet – og netop derfor er Johns fodboldhold vigtigt at få kørt i stilling, mener Aske Kvist fra Nørrebro United.

Aske har derfor hjulpet John med at sætte opslag op rundt omkring i byen og sprede rygtet. 

John bor i Mjølnerparkens seniorbofællesskab og er en trofast og engageret gænger i organisationen Aktive Ældre på Nørrebro, som er en forening, der skaber socialt samvær, sundhed og velvære for ældre borgere på Nørrebro og i Nordvest. Organisationen støtter op om projektet.

Trods støtten har det dog vist sig ikke at være så nemt.

I ugen op til efterårsferien har vi fulgt John i hans jagt på at rekruttere nye medlemmer. Der er blevet delt flyers ud til lokale, sat opslag op i Nørrebros gader og produceret en promoveringsvideo til de sociale medier, som er blevet delt over 45 gange og allerede set af over 3.200 personer på bare to dage.

Håbet lever i bedste velgående.

Hvis ovenstående har interesse kan John kontaktes på telefon: 51 52 82 59.

Tekst, foto og film: Amalie Pilely og Lea Sofie Larsen. Filmen er en del af Mit Nørrebros Takeover Filmfestival. Filmen er en del af Mit Nørrebros Takeover Filmfestival.

Related Articles

X