MN logo rgb web 300x77
Filmfestival: Magi på Nørrebro – vinder du Harry Potter quizzen?

Filmfestival: Magi på Nørrebro – vinder du Harry Potter quizzen?

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
I hele oktober kan du få udfordret din indre Harry Potter-ekspert på en digital gårute, som ikke blot tester din viden om det magiske univers, men viser også dig nye dele af byen.

En café latte i den ene hånd, en telefon i den anden og oktobersolskin fra himlen. Dette kunne udefra ligne en helt normal gåtur mellem et par gode veninder – men denne gåtur indeholder noget ganske magisk.

På telefonen gemmer sig en app, som guider venskabet gennem Nørrebros byrum til forskellige poster.

En høj lyd afbryder den idylliske og lærerige tur og gør veninderne opmærksomme på, at nu må snakken ophøre, og blikket rettes mod telefonen.

Et eventyrligt spørgsmål toner frem på skærmen sammen med tre valgmuligheder:

Hvad spiller Harry på Gryffindors Quidditch-hold? Søger, basker eller tromler?

Venindernes Harry Potter-viden bliver sat på prøve gennem 24 spørgsmål på en rute ad Nørrebros hyggeligste gader og grønneste arealer. En perfekt gåtur til veninderne, familien eller skoleudflugten.

I hele oktober måned har Nørrebro Bibliotek og Kultur Nørrebro opsat en magisk, digital gåtur gennem Nørrebro.

Uden en guide, en quizmaster eller en deadline kan man til enhver tid downloade appen Woop, hvorefter starten på et urbant og digitalt eventyr er gået.

Gåturen er for alle, uanset om man er ekspert eller bare vil have en hyggelig tur rundt i Nørrebros byrum.

Læs mere og prøv kræfter med din Harry Potter-viden i Facebook-eventet: ‘Digital gårute: Harry Potter Quizzen på Nørrebro’ – og se mere her:

Film og tekst er lavet af Magnus Schlesinger Nielsen, Nicolai Christensen Hundebøll, Mathilde Margrethe Løwe Kaspersen og Maja Frederikke Karen Østergaard fra TV- og Medietilrettelæggerlinjen på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Filmen er en del af Mit Nørrebros Takeover Filmfestival.

Related Articles

X