MN logo rgb web 300x77
Filmfestival: Rum for kunst holder kunsten i live

Filmfestival: Rum for kunst holder kunsten i live

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
VERAs kunstskole holder kunsten i live gennem ugentlige udstillinger. Det giver unge kunstnere mulighed for at blive set – og det giver dig som besøgende mulighed for at møde skaberne af værkerne i rummet.

På VERAs kunstskole i Struenseegade laver eleverne gratis udstillinger hver uge i deres projektrum. Siden de har fået dette rum, har undervisningen ændret sig markant.

Myne, som er lærer på fotolinjen, fortæller om vigtigheden i at have en proces med en forløsning. Dette er med til at forberede eleverne på de kunstuddannelser, de som regel søger, efter de har gået på VERAs.

Maise er elev på VERAs fotolinje, og for hende spiller udstilling en stor rolle i hendes proces, fordi hun ved, at hendes værk skal ses af andre. Det har hjulpet hende til at arbejde med fotografi på en anden måde, end hun er vant til.

Fremvisningen af elevernes kunst er med til at fremme en udvikling tidligt i deres karriere, da energien og tankerne bag værkerne præges i den måde, de arbejder med kunsten på.

På udstillingerne er alle velkomne, og det er muligt at snakke med skaberne bag værkerne på væggene. Både billedkunstlinjerne og fotolinjerne udstiller i projektrummet, hvorfor udstillingerne varierer og har et nyt tema for hver gang.

Med et bart rum formår værkerne at tale for sig selv og give eleverne en oplevelse af en ægte fernisering.

Film, tekst og foto af Malthe Deichmann Ducket, Nadia Rosalie Nissen, Rasmus Grønbæk og Mathilde Jacobi fra TV- og medietilrettelæggeruddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Filmen er en del af Mit Nørrebros Takeover Filmfestival.

Related Articles

X