MN logo rgb web 300x77
Filmfestival: WeFood Nørrebro sætter rekord i kampen mod madspild

Filmfestival: WeFood Nørrebro sætter rekord i kampen mod madspild

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Nørrebro støtter op om kampen mod madspild. WeFood på Nørrebrogade har siden corona-nedlukningen i marts forøget deres omsætning med 50 procent. Dermed er Nørrebrobutikken den WeFood-butik i Danmark, der har haft størst fremgang.

I Danmark smider vi 700.000 tons mad ud hver år. Nonprofitorganisationen WeFood er gået til kamp mod madspild og generede sidste år, i 2019, et overskud på 2 millioner kroner. 

Butikskoordinator Claus Petersen er ansvarlig for alle fem butikker i hele landet, og han fortæller, at butikken på Nørrebrogade i flere år har været den med størst succes og flest kunder. Men under coronanedlukningen slog butikken endnu flere rekorder, fordi Nørrebro støtter så meget op om kampen mod madspild.

Når man handler i WeFood på Nørrebrogade, sparer man både penge, redder maden og hjælper de fattigste og mest udsatte mennesker i verden, idet overskuddet går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.

Film, tekst og foto er lavet af Mathilde Mau, Maria Fogt, Marcus Califano og Alex Hein fra TV- og Medietilrettelægger-uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Filmen er en del af Mit Nørrebros Takeover Filmfestival.

Related Articles

X