Mit Nørrebro

Født og opvokset på Nørrebro: Hvornår er Darien dansk nok?

Født og opvokset på Nørrebro: Hvornår er Darien dansk nok?

18-årige Darien er født og opvokset i Danmark, hun er elevrådsformand, får gode karakterer, har et fritidsjob og dyrker sport sammen med andre danske unge. Men på papiret er hun ikke dansker – og nogle gange kan hun frygte, at hun aldrig bliver det. Som et led i debatten om dansk statsborgerskab fortæller vi her Dariens historie.

Fotos: Victoria Mørck Madsen

Lokalt artikelsamarbejde: Interviewet med Darien er leveret af Indvandrer Kvindecentret i Blågårdsgade med fuld redigeringsret for Mit Nørrebro

Da Darien Saleh sammen med sine klassekammerater i 8. klasse skulle på skolerejse til London, kom hun ikke med.

Hun havde glædet sig, men for sent opdagede hun, at alle andre i klassen – også dem med udenlandsk baggrund – havde dansk pas.

Det havde hun ikke, og derfor skulle hun søge visum. Men hun kom for sent i gang, så resultatet blev, at mens kammeraterne hyggede sig sammen og lærte om det britiske samfund på første hånd, måtte hun gå i skole hjemme i København – ovenikøbet sammen med en 5. klasse.

Det er nu fire år siden, men den i dag 18-årige Darien husker det stadig tydeligt:

“Turen fyldte meget i klassen, og jeg følte mig efterladt,” fortæller hun.

Det var nok egentlig første gang, jeg følte, at jeg ikke var rigtig dansk

Følelsen nagede ikke kun, så længe klassekammeraterne var af sted, men også da de kom hjem og skulle fremlægge det, de havde oplevet.

Og de mange gode oplevelser og sjove minder, der var en del af snakken i måneder bagefter, fik Damien til at føle sig ekskluderet.

“Det var nok egentlig første gang, jeg følte, at jeg ikke var rigtig dansk,” kommer det eftertænksomt.

Derfor var hun også meget opmærksom på ikke at begå samme fejl, da hendes gymnasieklasse på Nørrebro Gymnasium sidste år skulle til Barcelona.

Men så blev turen aflyst på grund af corona.

“Så jeg oplever nok aldrig at komme ud og rejse med min klasse”.

Mennesket bag debatten

Darien er født i Danmark , faktisk lige her på Nørrebro, af palæstinensiske forældre.

Hendes forældre flygtede på et tidspunkt til Jordan, hvorfra faderen rejste til Danmark for at arbejde.

Moderen blev familiesammenført, og her fik familien fire børn. Darien er nummer to.

Netop nu diskuterer partierne på Christiansborg, om det skal være vanskeligere at få dansk statsborgerskab.

Det sker som et led i traditionen for, at Folketinget to gange årligt vedtager nye love, der tildeler statsborgerskab til konkrete borgere. Næste lovforslag bliver fremsat i april.

Mine forældre har været her i 30 år, og de tænkte ikke på, at det manglende statsborgerskab kunne blive et problem for dem eller deres børn

På trods af, at Darien aldrig har boet andre steder end i Danmark, er hun ikke dansk statsborger, fordi hendes forældre aldrig er blevet det.

“Mine forældre har været her i 30 år, og de tænkte ikke på, at det manglende statsborgerskab kunne blive et problem for dem eller deres børn. Min far arbejdede, da han kom til Danmark, og han har forsøgt at blive statsborger i Danmark, men har ikke kunnet leve op til kravene. Min mor begyndte i skole. Men så fik de min storesøster, som er multihandikappet, og min mor har lige siden været hjælper for min søster,” forklarer Darien.

Derfor søgte hun i god tid inden sin 18 årsdag permanent opholdstilladelse og fik at vide, at der kan gå et år eller mere, inden hun får svar.

Desværre lavede hun en fejl, da hun i ansøgningen kom til at skrive ’studerende’ i stedet for ’familiesammenført’, som hun skulle have skrevet, fordi det var den måde, hendes mor kom til Danmark på, længe inden Darien blev født.

Som aktiv deltager i det danske samfund, der altid har været hendes, har Darien dog for længst forstået, hvor meget det manglende statsborgerskab betyder i hendes hverdag, og det fylder hende i perioder med bekymring.

4.500 kroner i gebyrer

Dariens ansøgning blev sendt frem og tilbage mellem SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) og Udlændingestyrelsen, og da hun ville rette fejlen, måtte hun hænge i en telefonkø i halvanden time.

“Det er altså lang tid, for de lukker klokken 14, så jeg skal gøre det i skoletiden – og fordi jeg er elevrådsformand, skal jeg som regel bruge mine pauser til møder,” forklarer hun.

Den unge gymnasieelev er af mange grunde bekymret for ansøgningsprocessen.

En af bekymringerne er økonomisk, fordi det at ansøge om permanent opholdstilladelse er belagt med et gebyr.

Der er masser af gange sket stramninger, som er svære at følge med i og forstå for både mine forældre og mig

“Det har kostet mig næsten 4.500 kr. at ansøge, og det er altså virkelig mange penge for mig,” siger hun.

Et andet problem er, at der skal sendes mange dokumenter med. Nogle af dem har hun svært ved at skaffe, fordi hun i en periode har gået i en arabisk friskole, som i mellemtiden er lukket.

Selvom Darien er dygtig og belæst synes hun, at sproget i ansøgningsskemaet er unødvendigt kompliceret, og det gør processen vanskeligere.

“Da min søster blev 18 år, lå Udlændingestyrelsen i København, og man kunne gå over og få hjælp til sin ansøgning. Nu foregår det hele online, det er rigtig svært at finde ud af og også svært at få hjælp til ansøgningen. Og der er masser af gange sket stramninger , som også er svære at følge med i og forstå for både mine forældre og mig.“

Fanget i en fremtidsklemme

En tredje årsag til bekymring er, om den lange sagsbehandlingstid for permanent ophold kan ødelægge hendes fremtidsdrømme.

For til sommer bliver Darien student, og alt tyder på, at det bliver med et gennemsnit, der gør, at hun kan vælge mellem drømmestudierne: medicin, International Business og Politik, jura, farmateknologi og neuroscience.

”Jeg ligger ret fint i klassen,” som hun konstaterer.   

Men som andre unge overvejer hun at tage et sabbatår for at rense hjernen, tjene penge og rejse. Men hun risikerer at blive fanget i en klemme.

Det fylder meget, og det irriterer mig, at jeg skal være så bekymret

”For hvis ikke jeg vælger studium, inden jeg får svar på ansøgningen om permanent ophold, kan jeg ikke tage fri et år og arbejde. Gør jeg det, skal jeg arbejde i mindst tre år for fortsat at opfylde reglerne for at permanent ophold,” forklarer hun.

Hun kan også vælge at bruge sabbatåret på en mindre krævende uddannelse og skifte til en af de svære, når hun har opholdstilladelsen.

Men det synes hun selv er en dårlig løsning:

“For på den måde spilder jeg både min egen tid og samfundets penge,” siger den engagerede gymnasieelev.

Frygten for den mindste fejl

Darien føler, at hun er lidt alene med sin tvivl og bekymring om et fremtidigt statsborgerskab, for det er ikke en problemstilling, studievejledningen har viden om.

“Det fylder meget, og det irriterer mig, at jeg skal være så bekymret. Tænk, hvis jeg bliver afvist,” siger den unge nørrebroer, der i hverdagen er meget bevidst om ikke at komme til at begå den mindste lille fejl, der kan ødelægge hendes chancer for statsborgerskab.

“Jeg gik for eksempel ikke på bar med mine veninder, før jeg fyldte 18. Jeg er jo muslim og drikker ikke alkohol, men man kan jo godt gå på bar for at høre karaoke og for at få en juice eller vand. Det gjorde jeg ikke, for jeg ville ikke risikere, at en vagt fik øje på mig og indberettede sådan en lille ulovlighed,” siger hun.

Det er ikke noget, jeg tænker over i hverdagen. Men når jeg rejser med min kusine, skal jeg stå i en anden indrejsekø end hende

Hun synes også, at det er et problem, at en del af kontakten med Udlændingestyrelsen kræver personligt fremmøde i Næstved.

Indtil sidste år lå Udlændingestyrelsen i København og var derfor nem at komme til. Men sidste sommer flyttede kontoret.

”Nu tager det næsten en hel dag, for vi skal med toget, og der er ventetid hos Udlændingestyrelsen,” siger Darien, der dog skynder sig at understrege, at de er meget søde og hjælpsomme på kontoret i Næstved.

Kusinen og kontrasterne

Helt anderledes ubekymret er Dariens to år yngre kusine Salma, der også er født her på Nørrebro af forældre med palæstinensisk baggrund.

Salmas mor søgte og fik nemlig dansk statsborgerskab for omkring 30 år siden.

“Og det betyder selvfølgelig, at mine søskende og jeg har fået det helt automatisk,” siger  Salma.

“Det er ikke noget, jeg tænker over i hverdagen. Men når jeg rejser med min kusine, skal jeg stå i en anden indrejsekø end hende. Det oplevede vi for eksempel, da vi sidste år var i Istanbul på ferie, og vi skulle stå i hver sin kø,” forklarer hun.

.

VEJEN TIL DANSK STATSBORGERSKAB

Er du ung eller forælder til en ung, der opfatter Danmark som sit hjem, men som ikke formelt har dansk statsborgerskab?

Så er der næsten kun et råd at give: kom i gang!

Før du overhovedet kan søge om statsborgerskab, skal du have permanent opholdstilladelse her i landet. Det kræver et vist niveau af uddannelse/arbejde, ligesom du fx ikke må have gæld til det offentlige eller begået visse former for kriminalitet.

Med en permanent opholdstilladelse i hånden skal du opfylde yderligere en række krav for at kunne få dansk statsborgerskab, du skal bl.a. bestå indfødsretsprøven og afgive en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Det kan være svært at overskue de mange krav og regler, men du kan få gratis rådgivning i Indvandrer Kvindecentret i Blågårdsgade.

Tøv ikke med at tage imod tilbuddet –  et dansk statsborgerskab giver dig nemlig ret til:

• Et dansk pas
• Ophold i Danmark
• At arbejde i Danmark
• Sociale ydelser (SU, kontanthjælp mv.)
• At stemme ved folketingsvalget og at stille op som folketingskandidat
• Diplomatisk beskyttelse hvis du oplever problemer i udlandet

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...
X