By Marcus Vesterager, socialdemokratisk medlem af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, beder forvaltningens embedsmænd om at kigge på en ny fremtid for Nørrebrogade.
Topfoto: Over for Assistens Kirkegård er fortovene blevet bredere siden lukningen for gennemkørende trafik på Nørrebrogade. Men burde man tage skridtet fuldt ud? Foto: Kristoffer Trolle / CC
Hvad ville der ske, hvis man lukkede det meste af Nørrebrogade helt af for biler — fra Søerne til Jagtvej — og i stedet overlod pladsen til kun gående og cyklister?
Dét har det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen Marcus Vesterager bedt sine embedsmænd om at lave en såkaldt ‘screening’ af.
Den østlige del af Nørrebrogade har i mange år været lidt en hverken-fugl-eller-fisk-løsning. Stykket blev spærret for gennemkørende trafik helt tilbage i 2009, hvilket har gjort livet på disse kanter noget roligere.
Men samtidig vil nogle nok hævde, at man ikke har fået det helt store udbytte af forandringerne lavet for nu 13 år siden.
For det meste af gadearealet er stadig optaget af plads til biler og busser — og bortset fra de trækroner der rager op over muren ved Assistens Kirkegård, skal man kigge godt efter for at få øje på noget grønt, særligt længst nede mod Søerne.
Kunne man ikke lige så godt tage skridtet fuldt ud og lave gaden helt om, så pladsen kunne bruges anderledes — og bedre?
Dét mener altså Vesterager, der har bedt forvaltningen om at kigge i sine trafikmodeller.
Hvad vil det betyde, hvis man lukker helt af for bilerne? Ville biltrafikken måske blive skubbet ud i sidegaderne? Eller kan der spærres af uden større, negative konsekvenser?
Umiddelbart tænker Marcus Vesterager, at det kan lade sig gøre, fordi der løber to gennemkørende trafikårer parallelt med Nørrebrogade: Åboulevard og Tagensvej. Men de trafikmæssige konsekvenser skal forvaltningen altså nu kigge lidt nærmere på.
.
Protester ofte forkerte
Vesterager forudser mulige protester fra det lokale forretningsliv, hvis planerne kommer tættere på virkeligheden.
Det er i praksis tæt på umuligt at lukke gader for biler i København, uden der lyder protester fra butikker og bilister — men erfaringerne fra både København og udlandet viser generelt, at det modsatte af det frygtede som regel sker:
Der kommer ikke færre, men flere, kunder i butikkerne, når byrummene får plads at brede sig på — og når der er fred og ro til en cykel- eller gåtur på gaden.
Det klassiske københavnereksempel er naturligvis Strøget, hvorfra det i starten af 60’erne lød, at vi “ikke er italienere”, da de første planer om en gågade så dagens lys.
Det gik som bekendt anderledes. Skandinaviens italienere går nu hvert år tusindvis af kilometer frem og tilbage mellem Strøgets facader.
Og derfor er Vesterager også optimistisk omkring det fremtidige forretningsliv, hvis Nørrebrogades østligste 1,2 kilometer bliver bilfri. Omlægningen ville potentielt kunne blive en succes for både butikslivet, beboerne og luftkvaliteten.
Almindelig varelevering vil Vesterager fortsat holde åbent for — som der også er det på fx Strøget og Nørrebrogades sidegade Blågårdsgade i dag.
Den bestilte screening er kun et første lille skridt mod en ny Nørrebrogade. Men hvis den ikke resulterer i forudsigelser om trafikkaos, kan den munde ud i et såkaldt budgetnotat til efterårets forhandlinger på rådhuset om byens budget for 2023.
Når der er lavet et budgetnotat, kan en sag blive taget med som et forhandlingspunkt, når byens skatteindtægter skal fordeles for det kommende år.
Og hvis der til den tid er politisk opbakning, kan der blive afsat midler til i 2023 at lave en egentlig ‘foranalyse’, som mere konkret vil vurdere muligheder og omkostninger på Nørrebrogade.
I sidste ende kan resultatet af foranalysen ende med, at der udarbejdes et egentligt projekt. Når man så langt, vil det formentlig ske i et samarbejde med de lokale — både forretningsdrivende og beboere.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
