Mit Nørrebro

Fra åndssvageanstalt og hospital til jobcenter og børnehus

Fra åndssvageanstalt og hospital til jobcenter og børnehus

Døvstumme, tyfusramte, hjertepatienter, psykisk syge, socialt udsatte og ganske almindeligt jobsøgende er blandt de mange forskellige mennesker, der gennem tiderne har haft deres gang i Baldersgade 24. Læs den omskiftelige historie bag bygningerne på det tidligere Balders Hospital, der snart skal laves til nyt og moderne børnehus.

‘KIØBENHAVNS KOMMUNE 1902’ er inskriptionen på den pompøse bygning i Baldersgade 24. Huset er nu, sammen med de to sidevillaer, noget ældre, nemlig fra 1881.

De Kellerske Anstalter var bygherre til ejendommen, der skulle bruges til skole og bolig for åndssvage og døvstumme. Det var en af tidens dygtige arkitekter, Vilhelm Klein, der tegnede den store ejendom.

De Kellerske Anstalter var Danmarks største anstalt for åndssvage. Den blev oprettet i 1865 og nedlagt i 1990.

De Kellerske Anstalter blev opbygget af teologen og døvepædagogen Johan Keller. Han havde i 1850’erne arbejdet med døvstumme på en privatdøveskole, som i 1865 blev udvidet med en skole for åndssvage i en baggård i Store Kongensgade.

Læs også: På vej: Nyt børnehus skal afløse jobcenter i Baldersgade

I 1874 flyttede Johan Keller sine aktiviteter til Nørrebro. Han oprettede anstalter i Baggesensgade, Meinungsgade, Bangertsgade og på Nørrebros Runddel og i 1881 altså også i Baldersgade 24.

Da Johan Keller døde i 1884, overtog sønnen, læge Christian Keller, ledelsen af anstalterne, og han kæmpede som sin far for, at åndssvage fik en tålelig tilværelse og udviklede sig gennem undervisning og arbejdsopgaver.

Christian Keller fik i slutningen af 1800-tallet staten til at støtte De Kellerske Anstalter, og det betød, at man kunne samle aktiviteterne i en stor anstalt i Jylland – i Brejning mellem Vejle og Fredericia.

70 år som hospital

I 1902 overtog Københavns Kommune bygningerne i Baldersgade 24 og indrettede dem til Baldersgades Hospital. Det var det første hospital på Ydre Nørrebro, var indrettet med 76 sengepladser og blev taget i brug 1. januar 1903. Seks år senere, i 1909, blev navnet ændret til Balders Hospital.

Hospitalet blev oprettet, da behovet for hospitalssenge voksede stærkt i takt med Københavns store befolkningstilvækst. Det fik også en særlig opgave over for lokalområdets fattigste patienter.

Det var hensigten, at hospitalet skulle aflaste i første omgang Kommunehospitalet samt bruges til rekonvalescenter og lettere sygdomstilfælde – men indtil 1934 var det patienter med både akutte og kroniske medicinske sygdomme, der var indlagt.

.

Dette skyldtes først og fremmest overlæge Holger Jacobæus. Han kom til at præge hospitalet i de første 30 år og gjorde det til et velanskrevet hospital.

Jacobæus var en læge, der satte patienten i centrum, og han omskabte Balders Hospital til et sygehus for mennesker med kroniske sygdomme som hjertefejl og kræft. Han forstod at give den nødvendige pleje og lindring og vidste, hvor svært det var for et lille hjem at have et familiemedlem indlagt.

Den ihærdige overlæge forskede i behandling af smerte og søgte at yde hjælp på bedste måde, særlig ved at anvende morfin på en ny måde som intravenøs indsprøjtning – en metode, som han anvendte med stort held.

Psykiatri og kønssygdomme

Ved Holger Jacobæus’ død i 1934 måtte Balders Hospital opgive sin status som selvstændigt sygehus.

Hospitalet blev nu gjort til aflastningssted for Kommunehospitalets psykiatriske afdeling – den berømte, og berygtede, 6. afdeling.

I slutningen af besættelsen blev hospitalet taget af tyskerne og omdøbt til ‘Krankenhaus Baldersgade’. Det blev brugt til tyske flygtninge – omkring 140 var indlagt med epidemiske sygdomme som tyfus, og mange med kønssygdomme.

Fra 1946 blev det brugt som filial af Rudolph Berghs Hospital, der behandlede patienter med kønssygdomme. Fra december 1961 blev hospitalet udelukkende brugt til medicinske plejepatienter.

Da Hvidovre Hospital åbnede i 1974, blev Balders Hospital nedlagt og patienterne overflyttet til en midlertidig pleje- og genoptræningsafdeling på dette hospital.

Fra omkring 1980 brugte Københavns Kommune bygningerne til socialcenter for Ydre Nørrebro.

Indtil 2000 rummede det tidligere hospital også et ambulatorium for kønssygdomme og for stofmisbrugere.

Senest har der været et Jobcenter, som i 2019 lukkede for at flytte til Valby.

Lige nu står de gamle hospitalsbygninger tomme, men snart får de nyt liv, idet Københavns Kommune vil omdanne stedet til en daginstitution, der gerne skulle stå klar i 2022.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

X