By Guldbergsagde er opkaldt efter professor og forfatter Frederik Høegh-Guldberg, der boede i nummer 10, hvor Kogebogeriet nu holder til.
Mange af Nørrebros gamle etageejendomme havde tidligere ofte et eller flere baghuse, og nogle af disse blev i daglig tale kaldt ‘Havehuset’. Det var som regel matriklens oprindelige huse, der med tiden var blevet gemt bag den nyere bebyggelse.
Mange af disse små huse blev brugt, enten som bolig eller til små virksomheder.
Havehuset i Guldbergsgade nr. 6 blev, sammen med et forhus, opført omkring 1805 af købmand Hans Jessen på matriklerne 103A og 104A.
12. februar 1810 fik professor Frederik Høegh-Guldberg skøde på ejendommen, matriklerne hed nu 65 og 67. Nr. 67 var villaen (i dag Guldbergsgade nr. 10, hvor Kogebogeriet ligger), baghuset eller ‘Havehuset’ var nr. 65 (i dag Guldbergsgade dag nr. 6).
Indtil 1858 hed vejen Barkmøllevej efter Barkmøllen(Lille Blegdamsmølle) der lå over for Høegh-Guldbergs villa. Et andet navn man har brugt var Lille Blegdamsvej.
Frederik Høegh-Guldberg gav navn til gaden – og senere til Guldbergs Plads, Guldbergs Have, Guldberg Skole, Guldberg Byplads og gennem årene flere butikker og et værtshus.
Lærer for arveprinsessen
Frederik Høegh-Guldberg blev født i København den 29. marts 1771.
Han var søn af statsmand, teolog og historiker Ove Høegh-Guldberg og Lucie Emmerentze Nørlem. Frederik havde syv søskende, men to døde som spæde, og en blev kun elleve år.
Frederik Høegh-Guldberg blev student i 1790, og i 1797 blev han lektor i dansk ved Blågård Seminarium.
De første år på Nørrebro boede han hos bager Abraham Borup, der havde sit hus og bageri på hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade.
Abraham Borup fæstede ejendommen på Nørrebro 23. juni 1790. Han arbejdede som haarskjærer (frisør) men blev senere bager. 25. september 1811 købte han ejendommen, og familien Borup fortsatte bageriet på Nørrebrogade i flere generationer.
I 1803 blev Høegh-Guldberg ansat som lærer for arveprinsesse Caroline. Året efter blev han udnævnt til professor. Han opgav sin stilling på Blågård Seminarium og fulgte med hoffet, der under Englandskrigene opholdt sig i Kiel.
Ven og støtte for H.C. Andersen
I 1810 flyttede Høegh-Guldberg tilbage til Nørrebro med sin hustru, Marie Cathrine Bilsted og deres tre børn, Ove Emmerich, Jacobe Eline og Hans Jørgen Christian.
Fra 1812 førte han tilsyn med den lille Blegdamsskolen, der lå på 12. blegdam, tæt ved professorens hjem.
I 1813 blev han lærer i dansk ved Artillerikadet-instituttet i København, en stilling, han havde indtil 1830. Fra 1830 til 1836 var han tilknyttet den militære højskole.
Ved siden af sin undervisning var Høeg-Guldberg en flittig forfatter. Han skrev til flere tidskrifter, skrev og oversatte bøger og fik fire skuespil opført på Det Kongelige Teater.
Da H.C. Andersen kom til København, tog Frederik Høegh-Guldberg sig venligt af den unge digter, læste dansk med ham og støttede ham med pengehjælp.
Frederik Høegh-Guldberg døde den 20. september 1852 – han blev begravet på Holmens Kirkegård den 25. september.
Ejendommens videre skæbne
Ejendommen i Guldbergsgade var allerede den 23. januar 1832 blevet solgt til musiklærer Johan Diderik Ibsen.
Om ejendommens videre skæbne ved vi, at den 22. februar 1858 blev solgt videre til grosserer, bly- og skifferdækkermester Heinrich Wilhelm Wesche.
24. februar 1879 hed den nye ejer dampmøller Mads Mortensen. Mortensen var ejer af den store dampmølle, der lå i Møllegade.
Blot to år senere, 13. juni 1881, blev den igen solgt videre til klokkestøber Johan Bernhard Frederik Løw.
Forhuset, hvor Høegh-Guldberg boede, blev revet ned i 1880’erne, og Dronning Louises Asylselskab opførte et børneasyl på grunden i 1888.
Hvornår Havehuset blev revet ned, er usikkert, men det menes at have været i 1920’erne.
Siden 1989 har Guldbergsgade 8 lagt lokaler til spillestedet Rust, og det seneste år – siden oktober 2018 – har kogeboghandleren, caféen og mad-eventstedet Kogebogeriet holdt til i Guldbergsgade 10.
Læs også: Kom og smag: Guldbergsgade får nyt månedligt madmarked
Topfoto: Havehuset Guldbergsgade 6. Foto 1914, Mariboes samling. Nationalmuseet.
