Mit Nørrebro
Fremtidens corona-bekæmpere uddannes på Nørrebro

Fremtidens corona-bekæmpere uddannes på Nørrebro

Danmarks eneste uddannelse i katastrofe- og risikomanagement ligger i Sigurdsgade. Her indgår pandemier i pensum på første semester, og lige nu sidder flere tidligere studerende rundt omkring på danske virksomheder og styrer kriseberedskabet i forbindelse med corona-pandemien.

Topfoto: Fra ikke at have påkaldt sig megen opmærksomhed er Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen endt midt i orkanens øje med udbruddet af corona-pandemien. Her ses uddannelsesleder Lars Zwisler foran skolen. Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Teori blev meget hurtigt skræmmende virkelighed for Johannes Møller Binder, der studerer Katastrofe- og Risikomanagement på Københavns Professionshøjskole i Sigurdsgade. 

Et af de første epicentre for smittespredning med coronavirus var nemlig en fredagsbar på Panuminstituttet den 3. marts – hvor nogle af hans bofæller på Egmont Kollegiet deltog.

“Der er mange medicinstuderende på kollegiet, og en del af dem havde været til den fredagsbar. De blev straks sat i karantæne, så det blev alvor for os meget hurtigt,” fortæller Johannes Binder.

I den uvante situation var der selvfølgelig en del miskommunikation og forvirring, men i Johannes’ øjne håndterede kollegiet det godt og samarbejdede fint med myndighederne. 

De meget sociale beboere viste sig også fra deres bedste side. Aflysning af netværk og events blev taget i stiv arm, og det kollektive ansvar viste sig med folk, der stillede et måltid mad uden for døren hos de isolerede – og måske også en øl.

Corona giver ekstra fokus på krise-kompetencer

Johannes Binder går på fjerde semester på Katastrofe- og Risikomanagement, en uddannelse som udelukkende udbydes på Københavns Professionshøjskole i Sigurdsgade. Her ser man frem til at fejre uddannelsens 10-års jubilæum til september. Nok med mere fokus på de studerendes kompetencer end nogensinde før.

“Mange af vores tidligere studerende sidder rundt omkring på danske virksomheder og har styret kriseberedskabet i forbindelse med corona-pandemien, fx ude i Københavns Lufthavn,” fortæller uddannelsesleder Lars Zwisler.

Han er ikke i tvivl om, at pandemien og vores håndtering af den med nedlukning af det danske samfund vil sætte sit præg på os:

“Pandemier er en del af det nationale risikobillede. Det indgår i pensum på første semester, hvor vi ser på tidligere eksempler – men ingen havde fantasi til at forestille sig, at det ville ske. Det har ikke tidligere været et emne, der påkaldte sig den store interesse. IT-sikkerhed har været mere oppe i tiden. Men efter i år bliver det aldrig det samme igen. Corona-pandemien er historisk og noget, vi kommer til at forske i og referere til i mange år fremover,” siger han.

Uddannelsen i Katastrofe- og Risikomanagement har også været i stand til så at sige at tage sin egen medicin:
“Karantænen betød, at vi på tre dage skulle omlægge undervisningen fra det, vi har kendt i årtusinder – klasseundervisningen – til 100% online. Det lykkedes. Som det ser ud nu, kan eksamen afvikles her til sommer. Hvis ikke fysisk, så kan det klares online. Der skal være mundtlig eksamen i slutningen af maj, hvor vi håber, den kan afvikles som normalt,” siger Lars Zwisler.

Pas på de gamle vaner, når vi åbner igen

Den seneste melding fra statsministeren er som bekendt, at vi kan se frem til en gradvis normalisering efter påskeferien. Det er det, som i lærebøgerne på Katastrofe- og Risikomanagement hedder Business Continuity Management.

Første skridt er en kontrolleret åbning af institutioner og skolernes mindste klasser, så forældrene kan skrue op for arbejdsblusset igen, også i det private erhvervsliv.

Der er det ifølge Lars Zwisler vigtigt at huske på, at vi ikke bare kan vende tilbage til ’plejer’:

“Risikoen er, at vi for hurtigt falder tilbage i de gamle vaner, for så risikerer vi, at smittespredningen stiger igen,” siger han.

Eller kan han godt se for sig, at næste skridt kunne blive at åbne de små butikker igen:

“Måske frisøren med én kunde ad gangen og god hygiejne – ikke diskoteket og fitnesscenteret, hvor mange står tæt og sveder og puster. Alle må regne med et tab, og så åbne gradvist op. For kulturinstitutionerne kunne det være en idé at starte med arrangementer i det fri. Cafeer kunne åbne med lidt længere mellem bordene. Og som fælles mantra: god håndhygiejne,” understreger han.

Livet efter corona

Når vi en dag kommer ud på den anden side af corona, vil Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Nørrebro også vise sig at spille en rolle internationalt.

Mange af de færdiguddannede elever er nemlig gennem årene endt i internationale organisationer og NGO’er rundt om i verden. At håndtere genopbygningen efter corona-pandemien er også en opgave for dem. 

Og én ting er sikkert. Verden bliver aldrig helt den sammen igen:

“Det her er historie. Det vil vi huske. Der er en vigtig lektie i det for os som land og for hele verden,” siger den fjerde-semesterstuderende Johannes Binder, som dog også ser to positive effekter:

“Jeg er vokset op som en del af den digitale generation. At arbejde online og lave aftale om at spise sammen hver for sig over FaceTime er ikke svært for mig. Men mange af os har i disse dage også været gode til at introducere ældre familiemedlemmer til teknologien,” siger han og fortsætter:

“Jeg håber også, at vi lærer noget af den effekt, nedlukningen har haft på kloden – på forureningen og luftkvaliteten. Jeg håber, det er noget, vi tager med, når vi fremover taler om klima.”

Katastrofe-og Risikomanageruddannelsen
Uddannelsen Katastrofe- og Risikomanager er en professionsbachelor, som udelukkende udbydes på Københavns Professionshøjskole i Sigurdsgade. Gennem årene er 350 kandidater blevet uddannet her. I øjeblikket er optaget på 110 studerende per årgang, og uddannelsen er bygget op i syv semestre med indlagt praktik på danske og internationale virksomheder og organisati

Related Articles

X