MN logo rgb web 300x77
Mit Nørrebro
Fuld skrue på vaccinerne: Her kan du få dit stik lokalt på Nørrebro

Fuld skrue på vaccinerne: Her kan du få dit stik lokalt på Nørrebro

Tre af Nørrebros fire apoteker tilbyder fra tirsdag den 14. december corona-vaccinationer uden tidsbestilling. Samtidig kan du nu blive vaccineret hos 18 af bydelens praktiserende lægeklinikker.

Foto: Region H.

Corona-varianten omikron har sat turbo på myndighedernes vaccinationsindsats – også her på Nørrebro.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at alle danskere over 40 år fra mandag den 13. december kan blive vaccineret allerede 4,5 måneder efter det andet stik. 

Og det betyder, at det er slut med drop-in-vaccinationer i fx Fælledparken, fordi køerne simpelthen er blevet for lange.
I stedet kan du og alle andre borgere over 5 år, der er inviteret til vaccination mod corona, fra tirsdag den 14. december gå ind fra gaden på tre af Nørrebros fire apoteker og blive vaccineret.

Samtidig er vi nu oppe på 18 privatpraktiserende lægeklinikker her i 2200 N, der tilbyder vaccination mod COVID-19.

Derudover kan du på vacciner.dk bestille tid til vaccination på det tidligere jobcenter i Baldersgade.

Er du over 40 år og ude efter en forhåndsbooket tid til dit tredje stik, var det mandag den 13. december om aftenen væsentligt hurtigere – under 5 minutter  – at bestille en tid på Vaccinationscenter Nørreport vis Copenhagen Medicals hjemmeside, som vi har beskrevet det i vores lynguide.

Her er dit overblik over de forskellige lokale muligheder for at blive vaccineret mod corona (sidst opdateret mandag den 13. december kl. 22):

Apoteker (uden tidsbestilling)

Nørrebro Apotek, Nørrebrogade 8
Alle dage (inklusive helligdage): 8.00 – 20.00

Sct. Stefans Apotek, Nørrebrogade 140
Hverdage: 9.30 – 18.00,  lørdag: 10.00 – 15.00

Apoteket Svalen, Nørrebrogade 224
Hverdage: 9.30 – 18.00, lørdag: 10.00 – 15.00

Praktiserende læger

Lægerne Halmø og de Neergaard, Tagensvej 70, 2. Sal

Lægehjørnet, Jagtvej 66, 2.

Lægehuset Mimersgade, Mimersgade 47, 2.sal

2200rask, Tagensvej 85, 1.tv

Højte og Strand, Nørrebrogade 176,1

Jørgen Geert-Jørgensen, Jagtvej 113

Læge Eva Christensen, Mimersgade 47, 2. sal

Læge Jakob Hjorth Nielsen, Nørrebrogade 39, 1.th

Læge Karina Møller, Sankt Hans Torv 32, stuen

Lægehuset Sortedam, Sortedam Dossering 29, 1.tv

Lægerne Lietmann, Beich og Ehrenreich, Borups Alle 1, 1 tv

Lægerne Meirup og Angermann, Jagtvej 25, 1.tv

Mette Stokholm, Sortedam Dossering 45 A, 1. sal

Peyman Pedrampour, Jagtvej 113

Praktiserende læge, Tømrergade 3, stuen th.

Runddelens Lægehus, Nørrebrogade 159, 1. sal

Lægeklinikken, Griffenfeldsgade 47, 1. th.

Elmegades Lægeklinik, Elmegade 15, 1. tv

Baldersgade vaccinationscenter
Baldersgade 24

Bestil tid på vacciner.dk – hvis du endnu ikke har modtaget første stik, kan du dog møde op uden tidsbestilling.  Børn ml. 5 – 11 år skal altid møde med tidsbestilling til 1. og 2. stik.  ​

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Relaterede artikler

X