By Lundtoftegade, Aldersrogade og Mjølnerparken står stadig på regeringens årlige ghettoliste, der netop er offentliggjort. Men de er på næsten alle punkter kommet et skridt tættere på at forlade listen.
5.384 mennesker. Så mange nørrebroere bor ifølge den danske stat i en ghetto.
Altså sådan cirka 489 og et halvt fodboldhold.
Lidt mere end 239 gennemsnitlige københavnske skoleklasser.
Næsten 98 gange så mange, som der sidder i Københavns Borgerrepræsentation.
Og godt 30 gange så mange, som der sidder i det folketing, der har besluttet, at de bor i en ghetto.
Og hvis du, kære læser, undrer dig over, hvorfor vi på Mit Nørrebro pludselig smider om os med så mange tal, er det, fordi regeringens årlige ghettoliste handler om netop det. Tal.
Det er bestemte tal inden for fem definerede kriterier, der afgør, om et boligområde kommer på ghettolisten eller ej. Og det er tre udsatte boligområder i Lundtoftegade, Aldersrogade og Mjølnerparken altså kommet igen i år.
Boligministeriets definition af ghettoområder og hårde ghettoområder
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde.
Men går man bagom tallene, afslører de, at det efter regeringens egen målestok går fremad med de tre Nørrebro-optrædender på ghettolisten.
Regeringen har opsat fem kriterier for at blive klassificeret som et ghetto-område. Nørrebros eneste såkaldt hårde ghetto, Mjølnerparken, har siden sidste år flyttet sig i en positiv retning inden for alle fem kategorier. Og både Aldersrogade og Lundtoftegade har bevæget sig i en positiv retning på fire ud af fem kriterier.
Kort fortalt går det altså fremad for Nørrebros tre såkaldte ghettoer:
Men i dagene op til offentliggørelsen af årets ghettoliste satte flere medier spørgsmålstegn ved, om man i det hele taget skulle tage regeringens tal for gode varer.
Politiken kunne således fortælle, at Aldersrogade helt ville forsvinde fra ghettolisten, hvis området slap for at blive sammenlignet med gennemsnitsindkomsten i hele regionen, som også omfatter det velhavende Nordsjælland.
DR var ude med kritik af, at Boligministeriet bruger tal fra sidste og forrige år til at måle blandt andet arbejdsløshed, indkomst og uddannelsesniveau blandt beboerne, og at ghettolisten dermed ikke tager højde for de indsatser, boligselskaberne har lavet i år.
Og så kunne man godt tro, at et boligområde som AKB Lundtoftegade, der mangler ganske få decimaler for at kunne kalde sig ghetto-fri, var sådan lidt sure i skralden. Eller i det mindste lidt nedtrykte.
Men det virker ikke til at være tilfældet.
Beboerformand: “Jeg er ikke overrasket”
“Det er sådan set ikke nogen overraskelse for mig, at vi stadig står på listen. Men det vil det være, hvis vi gør det på samme tid næste år,” siger beboerformand Søren-Emil Schütt.
Forklaringen på hans pragmatiske og samtidig optimistiske udmelding er, at beboerbestyrelsen i AKB Lundtoftegade i den seneste tid har prioriteret en lang række tiltag, der binder området bedre sammen med resten af Nørrebro.
Debatmøder og arrangementer med lokale socialøkonomiske virksomheder som byggefirmaet Logik & Co. samt et samarbejde med fodboldklubben Nørrebro United om at etablere spillebaner på AKB Lundtoftegades område har været en del af strategien for at åbne boligområdet op.
“Når vi kommer under pres fra øverste hold, arrangerer vi os selvfølgelig lokalt med forskellige Nørrebro-aktører, så vi får øje på hinandens ressourcer og kan bruge dem aktivt fremadrettet. På den måde kan vi fra Lundtoftegade byde ind med noget til gavn for både os selv og for resten af Nørrebro,” siger beboerformanden for boligområdet, der efter nogle års fravær kom tilbage på ghettolisten sidste år.
“Vi vil ikke lade os definere af tal i et Excel-ark”
Bestyrelsen har også været i gang med at indsamle uddannelsesbeviser fra især beboere med indvandrerbaggrund, der rent faktisk har en uddannelse over grundskoleniveau, men bare aldrig har fået den godkendt i Danmark.
Forventningen er, at de indsamlede beviser kan give AKB Lundtoftegade det sidste nøk til at slette ghettostemplet fsva. uddannelseskriteriet, der går ud på, at andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der alene har en grunduddannelse, ikke må overstige 60 pct. – i den nye ghettoliste ligger AKB Lundtoftegade på 60,4 pct.
“Men det er da dødhamrende frustrerende at skulle bruge så mange ressourcer på at undgå at komme til at stå i en situation, hvor vi skal smide vores beboere på porten. Især fordi kriterierne er så svære at påvirke, og fordi der bruges gamle tal i opgørelserne,” siger Søren-Emil Schütt med henvisning til, at boligområder efter fem år på ghettolisten bliver defineret som såkaldt hårde ghettoområder og mødt af kravet om at reducere antallet af almene familieboliger til højst 40 pct. – som det er sket for Mjølnerparken.
“Vi har dog stadig tid at løbe på. Og jeg vil som formand hellere bygge en stærk base og hjælpe mine naboer med at skabe løsninger, der virker, end at lade os definere af og kun arbejde på at ændre nogle tal i et Excel-ark. Og det gør vi ved at gå ud på gaden og samarbejde med Nørrebro,” siger han.
Lokaludvalgsformand: “Det bliver en smule bedre år for år”
Hos Nørrebro Lokaludvalg er man også meget mere optaget af at gøre en reel forskel end at sidde og græde over spildte tal.
“Det bliver alt i alt en smule bedre år for år,” påpeger lokaludvalgsformand Mogens ’Mugge’ Petersen med henvisning til det stigende uddannelsesniveau og tallene for, hvor mange beboere fra de tre ghetto-udråbte boligområder der er på arbejdsmarkedet.
Han synes dog ligesom Søren-Emil Schütt og andre kritikere ikke, at to år gamle tal og en indtægts-sammenligning med Nordsjælland er den mest velegnede metode til at afgøre, om et boligområde i sidste ende skal tvangsforflytte en del af sine beboere.
“Vi vil jo godt være med til at arbejde for, at der skal være flere i vores almene boligområder, der får en uddannelse og et arbejde, og at vi derved mindsker tilgangen til kriminalitet. Men man adresserer problemer, der er reelle nok, hvorefter man laver løsningsmodeller, der er på månen,” siger han og uddyber:
“Vi er ikke uenige om de ting, vi godt kunne tænke os skulle ske rent udviklingsmæssigt, men vi er ikke enige i måden at gøre det på – ghettolisten risikerer at skabe flere problemer, end den får løst,” siger Mogens Petersen og understreger, at man hos lokaludvalget ikke bryder sig om brugen af ordet ghetto:
“Det er ikke godt for de unge mennesker, der bor der. De bliver stigmatiseret, og vi risikerer at skubbe unge mennesker væk fra samfundet i stedet for at inkludere dem,” siger han.
Og illustrerer dermed, at ghettolister handler om meget andet og mere end tal.
Arkivfoto fra AKB Lundtoftegade under boligminister Kaare Dybvads (S) besøg i september 2019.
