Mit Nørrebro

Glas på plads: Lamperne på Dronning Louises Bro er fuldtallige igen

Glas på plads: Lamperne på Dronning Louises Bro er fuldtallige igen

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 6 måneder gammel
Efter i længere tid at have stået ’hovedløse’ fik to af broens otte gadelygter fredag eftermiddag monteret nye glaskupler.

I langt over en måned har to af de otte gadelygter på Dronning Louises Bro været beklædt med røde plastichætter i stedet for lampekupler.

Glasset på de to lamper var – uvist af hvem og hvordan – blevet smadret. Så kommunens teknik-og miljøforvaltning tog kuplerne ned og sendte dem til reparation hos den garvede Amager-glarmester Hans Jensen, også kaldet ’Glas-Hans’.

Fredag formiddag kom de reparerede lampekupler så på plads igen, så de ligesom byens hårdt coronaprøvede indbyggere er klar til en ny og forhåbentlig mere festlig sæson på broen.

Hvis du aldrig rigtig har nærstuderen gadelygterne på Dronning Louises Bro, kan vi oplyse, at der sidder fire af dem på hver side af broen.

Standerne er af smedejern og dekoreret med bl.a. kannelerede skafter (altså riller, som man også kender det fra fx søjlearkitektur) og Københavns byvåben på fodstykket. I toppen sidder de kugleformede lygteglas i en fornemt udsmykket indfatning.

Gadelygterne er kendt for at bidrage til den pariser-agtige stemning på den i dag fredede Dronning Louises Bro. Broen blev opført 1885-1887 og er tegnet af den kendte arkitekt Vilhelm Dahlerup, der også stod bag bl.a. Søpavillonen og Dronning Louises Asyl på Bjelkes Allé.

Siden starten af februar har to af de i alt otte lamper stået trist hovedløse. Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X