Mit Nørrebro
Havremarkens Skole: Da børnene kom til en bar mark i Husumgade

Havremarkens Skole: Da børnene kom til en bar mark i Husumgade

For 130 år siden åbnede Københavns Kommune en skole på en bar mark i Husumgade. Siden har skolebygningerne rummet alt fra glade elever og fordrukne lærere til ungdomsboliger og fodboldklub.

Foto fra 1897: Sophus Juncker-Jensen. Fra Københavns Museum. 

Det er svært at forestille sig i dag, men da Havremarkens Skole blev indviet i 1890, lå den i ensom majestæt i Husumgade. 

Skolens første navn var Husumgades Friskole. Det var en af de 14 skoler, som Københavns stadsarkitekt daværende Ludvig Fenger fik opført i perioden 1886 til 1904. 

Kommunen havde købt et gartneri, der lå på det areal, der hed Havremarken – et område, der strakte sig mellem Jagtvej, Nørrebrogade, Ladegårdsåen og Hillerødgade – og her blev den nye skole opført. 

Skolens første inspektør var cand. phil. Theodor Vilhelm Horup. Han var skolens leder indtil 1892, hvorefter han flyttede til Prinsesse Charlottes Gades Skole. 

Fra 1892 til 1919 hed inspektøren Peter Lauridsen. Ved siden af skolearbejdet var han en flittig forfatter, der skrev både historiske romaner og skolebøger. 

Under hans ledelse skiftede skolen navn, i 1903 til Husumgades Betalingsskole og i 1915 til Husumgades Skole. 

I 1929 skiftede skolen igen navn, denne gang til Havremarkens Skole. Københavns Kommune havde opført en ny skole, Husum Skole, og man mente derfor, at skolen i Husumgade skulle have et nyt navn. 

Zoo-ture og strenge lærere

En af skolens gamle elever, Henry R. Jørgensen (født 1920) har til Københavns Stadsarkiv skrevet om glæder og streng opdragelse på skolen:

“En gang om året kom hele skolen i Zoologisk Have. Københavns Sporveje sørgede for transport. Det foregik med et helt vogntog bestående af Linje Atten med dobbeltdækker og to bivogne, så vi kunne være mange med ad gangen. Mest rift var der for at komme op i dobbeltdækkeren, der kunne vi rigtig se det hele lidt fra oven og nyde glæden ved turen ud af jagtvejen til Roskilde bakke, hvor vi i samlet trop gik op til Zoologisk Have. Her tilbragte vi nogle timer, før vi igen kørte hjem til Nørrebro med Linje Atten,” fortæller han.

“Igennem skoletiden oplevede vi en del lærere og lærerinder, det hed de kvindelige lærere dengang. De var sådan set meget flinke, men strenge. Skete det f.eks. at en elev af vanvare kom til at sige du til en lærer, blev det straffet strengt. Det hed altid ‘hr. lærer eller Frøken’ og ‘De og Deres’. De krævede respekt af os elever, og kunne de ikke opnå dette med det gode, kom spanskrøret eller linealen frem. Det var ikke så tit, det skete, men dog ind imellem, og det var ikke nogen behagelig oplevelse at få af spanskrøret. Linealen var bestemt heller ikke rar. Det var mest lærerinderne, der brugte den. De slog en over fingrene med den skarpe kant. Det gjorde ondt,” lyder den videre fortælling fra Henry R. Jørgensen.

Han understreger dog , at straf oftest blev afviklet med en eftersidning på en time efter skoletid og en seddel med hjem– hvilket børnene heller ikke opfattede som ligefrem behageligt. 

Gode historier og en tår over tørsten

Henry R. Jørgensen husker dog også tilbage på mange dejlige dage i sine erindringer til arkivet – fx historietimerne med skolens gamle viceinspektør hr. Kaff, en rar og hyggelig mand.

“Han fortalte så levende og medrivende, at vi blev grebne og slugte hvert ord, han fortalte. Hans timer glædede vi os altid til. En time, vi også havde megen glæde, af var sangtimen med alle de gode danske sange. Desværre kunne vores sanglærer, en ældre mand, li’ at får en tår over tørsten, så blev han træt og faldt sommetider i søvn ved siden af sin violin, så blev der ikke sunget så meget i vores klasse, men så brugte vi unger tiden til en masse sjove ting, bla. at bytte Richs billeder, som var en stor mani dengang. Jeg tror, alle danskere dengang brugte Richs kaffetilsætning til at drøje på de dyre kaffebønner,” skriver han.

Åben ild og smadrede ruder

Havremarkens Skole var en af de få Nørrebro-skoler, der slap for tyske flygtninge under besættelsen, men en dramatisk hændelse skete den 7. maj 1945. 

Den Danske Brigade kom hjem fra Sverige den 6. maj og blev indlogeret på skolen. Den 7. maj var brigaden samlet i skolegården, da danske hipofolk (afkortning af Hilfspolizei, altså ‘hjælpepolitiet’, der bestod af danskere, som samarbejdede med den tyske besættelsesmagt, red.) åbnede ild fra nogle bygninger i Julius Bloms Gade. 

Tre soldater fra brigaden blev dræbt, og mange blev også såret, blandt andet nogle børn, der var blevet ramt af glaskår, da vinduerne blev smadret af skud. 

I 2008 blev Havremarkens Skole sammenlagt med Jagtvejens Skole under navnet Nørrebro Park Skole. 

Den gamle skolebygning i Husumgade er i dag indrettet med ungdomsboliger, og i baghuset har idrætsklubben Nørrebro United klublokaler. 

Related Articles

X